Hvad kan hunde tåle?

Spørgsmålet lyder simpelt, men det har sjældent et kort svar. En labrador på 35 kilo og en chihuahua på 3 kilo reagerer vidt forskelligt på det samme stykke ost. Dosis betyder alt: et enkelt vindrue kan være nok til at give problemer hos en lille hund, mens et halvt æble sjældent gør noget som helst. Derfor er “kan hunde tåle X?” i virkeligheden tre spørgsmål: hvad er det, hvor meget, og hvor stor er hunden.

Oveni kommer den enkelte hund. Nogle hunde tåler mejeriprodukter fint, andre får diarré af en teskefuld yoghurt. Hunde med følsom mave, kronisk pankreatitis, nyresygdom eller allergi har helt andre grænser end en rask hund på fem år. Og selv om noget ikke er giftigt, kan det stadig være en dårlig idé, fordi det ødelægger balancen i foderet eller lægger kilo på. Tommelfingerreglen blandt dyrlæger er, at godbidder og rester maksimalt bør udgøre omkring 10 procent af hundens daglige kalorier. Resten skal komme fra et fuldfoder, så hunden får de rigtige mængder vitaminer og mineraler.

Nedenfor er de tre grupper. Er du i tvivl om en fødevare, der ikke står her, så lad den ligge indtil du har spurgt din dyrlæge.

Mad hunde godt kan tåle

De her ting kan de fleste raske hunde spise uden problemer, når det er tilberedt simpelt: ingen salt, smør, krydderier, løg eller sovs.

• Kogt kylling uden ben og skind: magert protein, som de fleste hunde tåler, også når maven er øm.
• Magert oksekød, kalv og kalkun: gennemstegt eller kogt, uden krydderi og fedtkanter.
• Kogt fisk uden ben: torsk, sej og laks er fine og giver gode fedtsyrer.
• Kogt æg: billigt, letfordøjeligt protein, et par gange om ugen til en mellemstor hund.
• Kogt hvid ris: klassikeren ved løs mave, gerne blandet med kogt kylling.
• Havregryn kogt i vand: fiber der kan hjælpe på både løs og træg mave.
• Kogte kartofler uden skræl: helt fine som fyld, men aldrig rå eller grønne.
• Gulerødder: rå som sprød tyggegodbid eller kogte, lav i kalorier.
• Agurk: næsten kun vand, god til hunde der skal tabe sig.
• Grønne bønner og ærter: kogte, uden salt.
• Squash og courgette: kogt eller rå i skiver.
• Kogt græskar: hjælper ofte på afføringens konsistens, både løs og hård.
• Æble uden kerner og stok: frisk snack, gerne i skiver.
• Pære uden kerner: samme regler som æble.
• Blåbær og hindbær: små, lidt sukker, nemme at bruge som godbid.
• Jordbær: fine i små portioner.
• Vandmelon uden skal og kerner: næsten rent vand, populært om sommeren.
• Broccoli og blomkål i små mængder: kogt, men de kan give luft i maven.

Mad hunde kun må få lidt af

Her er problemet ikke gift, men mængde. Fedt, sukker, salt, laktose eller for meget af et enkelt næringsstof gør, at små portioner er nødvendige.

• Banan: meget sukker, så et par skiver frem for en hel.
• Ost: fedt og salt, og mange hunde tåler laktose dårligt. Brug det som træningsgodbid i terningstørrelse.
• Naturyoghurt og hytteost: en spiseskefuld ad gangen, og stop hvis afføringen bliver løs.
• Mælk: de fleste voksne hunde nedbryder laktose dårligt, så hold igen.
• Peanutbutter: kun uden xylitol, og kun en teskefuld. Den er meget fed.
• Brød og pasta: ikke skadeligt, men tomme kalorier uden næringsværdi.
• Lever: meget rig på A-vitamin, så små stykker et par gange om ugen, ikke daglige portioner.
• Sardiner og makrel i vand: gode fedtsyrer, men også fedt og salt.
• Modne tomater: kødet er fint i små mængder, mens grønne dele og planten skal undgås.
• Majs uden kolbe: kan fordøjes, men giver lidt næring og kan give luft.
• Usaltet popcorn uden smør: ufarligt som legetøjsgodbid, ikke som måltid.
• Fed pålæg, pølse og steg: en enkelt bid gør sjældent skade, men fed mad kan udløse betændelse i bugspytkirtlen hos følsomme hunde.
• Honning: rent sukker, en enkelt lille smule er nok.

Mad der er direkte farligt

De her ting skal aldrig gives, og flere af dem kræver kontakt til dyrlæge samme dag, hvis hunden har fået noget. Ring hellere en gang for meget, især ved xylitol, chokolade, vindruer og løg.

• Chokolade og kakao: theobromin giver uro, opkast, hjertebanken og i værste fald kramper. Mørk chokolade og kakaopulver er værst.
• Xylitol og andre sukkeralkoholer: findes i tyggegummi, tandpasta og sukkerfri slik. Kan give livsfarligt blodsukkerfald meget hurtigt.
• Vindruer og rosiner: kan give akut nyresvigt, og der findes ingen sikker nedre grænse.
• Løg, hvidløg, porre og skalotteløg: skader de røde blodlegemer. Gælder også pulver, ristede løg og løg i sovs og rester.
• Macadamianødder: giver svaghed, rysten og opkast selv i små mængder.
• Alkohol: hunde er langt mere følsomme end mennesker, også i dej og desserter.
• Kaffe, te og energidrik: koffein virker meget kraftigere på hunde end på os.
• Rå gærdej: hæver i maven og danner alkohol.
• Avocado: kernen kan sætte sig fast i tarmen, og frugten er meget fed. Lad den være.
• Sten og kerner fra sten- og kernefrugt: ferskner, blommer, abrikoser og æblekerner indeholder forbindelser der kan frigive cyanid, og stenene kan blokere tarmen.
• Kogte ben: splintrer og kan perforere mave eller tarm.
• Majskolber: fordøjes ikke og er en klassisk årsag til tarmblokering.
• Rå eller grønne kartofler og kartoffelspirer: indeholder solanin.
• Rabarberblade: høj oxalsyre, belaster nyrerne.
• Muskatnød: kan give kramper og hjertesymptomer.
• Meget salt mad: store mængder salt, for eksempel havvand, saltdej eller en pose chips, kan give alvorlig saltforgiftning.

Sådan introducerer du ny mad

Det vigtigste er, at du kan se hvad der forårsager hvad. Så hold det enkelt.

1. Én ny ting ad gangen. Giv ikke æble, ost og kylling samme dag, hvis du gerne vil vide hvad hunden reagerer på.
2. Start latterligt lille. En bid på størrelse med en ært til en lille hund, en terning til en stor. Det er nok til at afsløre en dårlig reaktion.
3. Vent to til tre dage. Kig på afføringen, om hunden kaster op, kløer sig, slikker poterne eller bliver urolig i maven om natten.
4. Tilbered kedeligt. Kogt eller råt, uden salt, smør, krydderier og løg. Sovsen er ofte det egentlige problem, ikke kødet.
5. Regn kalorierne med. Trækker du ikke lidt fra i foderskålen, tager hunden på. Overvægt er en langt mere almindelig følge af madrester end forgiftning.
6. Skift foder over en uge. Skal hunden helt over på noget nyt, så bland gradvist: først en fjerdedel nyt, så halvt, så tre fjerdedele.

Hunde med kronisk sygdom, hvalpe og drægtige tæver er en anden sag. Her bør du tage nye fødevarer op med din dyrlæge først, fordi der er mindre plads til fejl.

Har hunden fået noget fra den farlige liste, så vent ikke på symptomer. Ring til dyrlægen med det samme og hav klar hvad hunden har spist, hvor meget og hvornår. Fremkald aldrig opkastning på eget initiativ. Det kan gøre mere skade end gavn, især hvis hunden har fået noget ætsende eller fedtet.