Hvorfor hjælper lam mod kløe og sart mave?
Fødevareallergi hos hunde er en reaktion på et protein hunden har mødt mange gange før. Kylling, okse, mælk og hvede står øverst på listen, simpelt hen fordi det er dem der bruges mest. Lam er ikke mildere end kylling i sig selv. Det er bare sjældnere i danske hundeskåle, og et protein kroppen ikke kender, udløser ikke en reaktion.
Kløe mellem tæerne, røde poter, tilbagevendende ørebetændelse og blød afføring kan skyldes foderet, men også husstøvmider, pollen eller parasitter. Bliver hunden mærkbart bedre, holder du fast. Sker der intet efter otte uger på ét foder uden andet kød og uden godbidder ved siden af, ligger årsagen sandsynligvis et andet sted.
Hvor meget lam skal der være i foderet?
Et foder må gerne hedde “med lam”, selv om lam er en lille del af det. Skal du bruge foderet til at finde ud af hvad hunden reagerer på, er det ordet monoprotein der tæller: alt animalsk protein kommer fra lam, og intet andet kød sniger sig ind længere ned på listen. Kig efter en samlet lamandel omkring 30 procent, hvoraf typisk 10 procent er fersk lam og resten tørret lammemel. Tørret er ikke ringere. Vandet er væk, så et kilo mel bidrager med mere protein end et kilo frisk kød.
Mange lamfoder er bevidst blandinger, for eksempel lam sammen med okse og vildsvin. Det er fint til en rask hund, men ubrugeligt til en udelukkelsesdiæt. Skal du være sikker, så vælg blandt monoprotein hundefoder.
Hvilke tal skal du kigge efter på posen?
Til en voksen hund uden særlige behov ligger et fornuftigt lamfoder på 25 til 26 procent protein og 14 til 16 procent fedt, med 3 til 4 procent råfibre og kalcium omkring 1,5 til 1,8 procent. Energien ligger typisk omkring 362 kcal per 100 gram, og det tal betyder mere end proteinprocenten når du skal ramme mængden. En hund på 5 kg skal have cirka 55 til 90 gram om dagen, en hund på 60 til 70 kg omkring 575 til 645 gram. Aktivitetsniveauet kan flytte det 30 procent i begge retninger. Probiotika og loppefrøskaller står ofte på listen; fiberdelen kan du mærke på afføringen, mens tilsatte bakterier i tørfoder er sværere at stole på.
Hvornår er lam ikke det rigtige valg?
Lam er et fedt kød, og lammefedt bruges ofte som fedtkilde. Skal hunden tabe sig, eller har den haft betændelse i bugspytkirtlen, er 16 procent fedt i den forkerte ende. Der er magrere foder at styre efter, for eksempel med fisk eller fjerkræ.
En hund kan også udvikle allergi mod lam. Risikoen stiger med de år den spiser det, så der er ingen grund til at sætte en rask hund på lam “for en sikkerheds skyld”. Har hunden allerede reageret på flere kødtyper, er det værd at gemme et protein den aldrig har smagt. Og prøv i det små først: en foderprøve til 43 kr. koster mindre end at stå med en sæk på 12,5 kg til 377 kr. som hunden ikke vil have.
Lam og ris eller kornfrit lam?
Lam og ris er en gammel kombination, fordi ris er let fordøjeligt og sjældent er det hunden reagerer på. Kornfrit er ikke sundere i sig selv. Det er relevant hvis hunden reagerer på hvede eller majs, og ellers ikke. I kornfrit tørfoder er kornet erstattet af kartofler, søde kartofler eller bælgfrugter, som giver en mere jævn energiudladning, men også flere kulhydrater end mange tror. Vil du rotere proteinkilde et par gange om året, ligger foder med laks og fisk tættest på lam i at være noget de fleste hunde ikke har spist meget af.