Spring til indhold
Alles Hund
Menu

Hvilke hunde gør mindst?

Naboerne er tæt på, og du skal have en hund der ikke gør ved hver eneste lyd.

Hvorfor gør nogle hunde næsten ikke?

Gøen er et signal. Hunden siger at der sker noget, og forventer at flokken reagerer. Hvor meget en hund bruger det signal, hænger sammen med hvad racen er avlet til.

Hunde der skulle advare eller drive vildt frem, blev udvalgt for at give lyd. Hunde der skulle jage synligt bytte i høj fart, havde ingen brug for stemmen. Derfor er mynderne som gruppe usædvanligt tavse. En whippet på 8 kg og en borzoi på 37 kg ligger begge lavt på gøen, selvom der er næsten 30 kilo imellem dem.

De store vagt- og trækhunde er en anden gruppe. De blev avlet til at stille sig i vejen, ikke til at råbe. Det er derfor du finder en newfoundlænder på 61 kg blandt de mest lydsvage hunde man kan have.

Gør små hunde mere end store?

Det er den påstand du møder overalt, og den holder kun delvist. Mange små racer gør meget, men det gælder de terrier- og selskabsracer der er avlet til at melde fra. Det er ikke størrelsen i sig selv.

En coton de tuléar på 5 kg og en japansk chin på 3 kg er blandt de mest stille hunde der findes, og de kræver begge lav aktivering. Til gengæld gør en del hunde i samme vægtklasse konstant, blandt andet fordi de er alene længe og keder sig.

Bruger du vores størrelsesinddeling, ligger miniracer under 6 kg, små hunde på 6 til 12 kg, mellemstore på 12 til 26 kg, store på 26 til 45 kg og kæmperacer over 45 kg. Gøen fordeler sig på tværs af alle fem grupper. Vælg derfor efter racens tendens til at give lyd, ikke efter hvad der kan sidde på dit skød.

Kan en basenji virkelig ikke gø?

Næsten. Basenjien mangler den typiske gøen og laver i stedet en jodlende lyd. Den er ikke lydløs, men den gør ikke ved dørklokken.

Til gengæld er den krævende. Ti kilo, 13 år i levetid og en træningsprofil der ligger højt: den er selvstændig, og den gør ikke bare som du siger. En basenji i en lejlighed hos en førstegangsejer bliver ofte et problem af en helt anden slags. Vil du have samme ro med mindre modstand, er en boston terrier på 9 kg lettere at leve med, men den er kortsnudet, og det giver kendt risiko for åndedrætsbesvær, varmefølsomhed og øjenproblemer. Det skal du vide før du vælger den, ikke bagefter.

Hvad gør du med den hund du allerede har?

De fleste råd handler om hvalpe. Under et år er hunden mest formbar, og det er der du lettest lærer den at holde op på signal: ros og en godbid i det sekund den bliver stille, gerne kombineret med en klikker, så timingen bliver præcis.

Er hunden voksen, virker det stadig, men langsommere. Start med at finde ud af hvad der udløser lyden. Dørklokken, forbipasserende i opgangen, eller det at du går. Er det ensomhed, hjælper kommandoer ikke. Så skal alenetiden trænes i små bidder, fra få minutter og op.

Gør hunden også når du er hjemme og alt er roligt, og virker den anspændt, så kontakt din dyrlæge. Vedvarende gøen kan være angst eller smerte, og der er træning det forkerte redskab.

Hvor meget motion kræver de stille racer?

Ro i stemmen betyder ikke ro i kroppen. En australsk kvæghund på 15 kg gør næsten ikke, men den har et højt aktiveringsbehov, og en understimuleret arbejdshund finder andre måder at fylde dagen.

Skal du både have stilhed og lav aktivering, findes kombinationen. En briard på 35 kg, en clumber spaniel på 31 kg og en golden retriever på 29 kg ligger alle lavt eller midt på begge. Til gengæld fylder de i en lille bolig, og hvis pladsen er stram, er det værd at se på hvilken hund passer til en lejlighed og hvilken hund passer til en travl hverdag, før du låser dig på en race.

Racer der passer til situationen

Rangeret ud fra naboerne er tæt på, og du skal have en hund der ikke gør ved hver eneste lyd. Sundhed vejer med, uanset hvad du ellers svarer.