Labrador Retriever

Labrador Retriever er Danmarks mest udbredte race, og der er en grund til det. Den er social næsten uden undtagelse, den vil gerne samarbejde, og den tåler at blive kravlet på af børn uden at tage det ilde op. For en familie, der aldrig har haft hund før, er det svært at finde et mere tilgivende udgangspunkt.

Men populariteten har givet racen et ry som en nem hund, og det er kun halvt rigtigt. En labrador er nem at have med at gøre. Den er ikke nem at holde tilfreds. Den har to timers motion i sig hver eneste dag, den fælder året rundt, og den vil spise stort set alt, hvad den kan komme i nærheden af. De tre ting tilsammen vælter flere labradorhjem, end folk regner med.

Så spørgsmålet er ikke, om du kan holde ud at bo med en labrador. Det kan næsten alle. Spørgsmålet er, om du har tid og struktur til at give den det, den skal have.

Sådan er Labrador Retriever i hverdagen

En voksen, veltrænet labrador er en rolig hund indendørs. Den lægger sig, hvor familien er, og sover det meste af dagen, hvis den har fået brugt sig selv. Den bevogter ikke, den bider ikke, og den bliver sjældent aggressiv over for andre hunde. Venligheden er nærmest racens varemærke, og den gælder også fremmede: en labrador er en elendig vagthund, fordi den hilser lige begejstret på indbrudstyven som på svigermor.

Vejen dertil går gennem en hvalpe- og ungtid, der er fysisk. Fra fire til atten måneder er en labrador tung, klodset og styret af næsen. Den springer op, den hiver i snoren, den tager sko, sokker, legoklodser og halve rundstykker fra bordet. Den lærer hurtigt at lade det være, når du er konsekvent, men den prøver igen. Regn med halvandet år, hvor du siger de samme ting hver dag.

Med en intelligens på 8 ud af 10 og et træningskrav på 4 er balancen god: hunden forstår hurtigt, hvad du vil, og den er villig til at gøre det. Belønningen behøver ikke være raffineret. Mad virker næsten altid, og det er både en styrke og en fælde, for labradoren arbejder for mad, uanset om du er den, der giver den.

Racen kan dårligt tåle at være alene i mange timer. Den er avlet til at arbejde sammen med et menneske, og en labrador, der bliver efterladt otte timer om dagen uden andet end en tyggeting, bliver rastløs, destruktiv eller decideret ked af det. Tænk igennem, hvordan hverdagen ser ud, før du siger ja.

Historie og oprindelse

Racen stammer fra Newfoundland i Canada, hvor fiskerne havde en type sort, korthåret vandhund, ofte kaldet St. John’s water dog. Den hjalp med at hale net ind og hente fisk og redskaber op af det iskolde vand. Netop derfor er pelsen tæt og vandafvisende, poterne har svømmehud, og halen er kraftig og bruges som ror.

I begyndelsen af 1800-tallet blev hundene bragt til England med skibene, og engelske godsejere fik øje på dem som jagthunde. Her fik de navnet Labrador, og her blev de systematisk avlet til at apportere skudt fugl, både på land og i vand. Kennel Club i England anerkendte racen i 1903, og siden er de tre farver sort, gul og brun blevet fastslået.

Arbejdsopgaven forklarer temperamentet. En apportør skal kunne holde noget blødt i munden uden at ødelægge det, arbejde tæt sammen med en jæger, og tåle at være omkring andre hunde og mennesker uden at lave ballade. Den kombination er præcis det, der gør racen brugbar som familiehund i dag. Den er også grunden til, at labradoren dominerer som service- og førerhund.

Motion og aktivering

Sæt to timer af om dagen. Ikke som ideal, men som udgangspunkt. Det kan være en times rask gåtur morgen og aften, eller en lang tur i skoven plus en kortere runde, men det skal ske hver dag, også i november, også når du har travlt.

Ren gåtur i snor er ikke nok alene. Labradoren har brug for at bruge næsen og kroppen. Den bedste aktivering ligger tæt på det, racen er avlet til:

• Apportering med bold, dummy eller kongle, gerne kombineret med at hunden skal sidde og vente først
• Sporsøg og godbidder gemt i højt græs, som hunden skal finde med næsen
• Svømning, som de fleste labradorer elsker, og som er skånsomt for led
• Almindelig lydighedstræning i korte serier, fem til ti minutter ad gangen

En halv time med næsen i arbejde tapper mere energi end en times gåtur. Det er værd at huske på travle dage.

Vær tilbageholdende med hvalpen. Indtil vækstpladerne er lukket omkring et års alderen skal du undgå lange løbeture, mange trapper og gentagen hård apportering. Korte ture flere gange dagligt er bedre end en enkelt lang. Hunden signalerer sjældent selv, at det er for meget.

Pleje og pelspleje

Pelsen er kort, men den er dobbelt, og det er underulden, der giver arbejdet. Fældningen er høj. Du får hår på gulvet, på sofaen, i bilen og i madlavningen, året rundt, med to kraftige perioder forår og efterår, hvor det bliver næsten komisk. Har du sort tøj eller lyse gulve, kommer du til at støvsuge dagligt i de uger.

Selve plejen er til gengæld overkommelig. Ti minutter med en gummikam eller en underuldsrive et par gange om ugen fjerner det meste, og i fældeperioderne dagligt. Pelsen skal ikke klippes eller trimmes. Bad kun hunden, når den er rigtig snavset, for pelsens naturlige fedtlag er det, der holder vandet ude.

To ting kræver rutine. Ørerne hænger ned og bliver fugtige, især hos en hund der svømmer, så tjek dem ugentligt for rødme, lugt eller brun snavs. Og kløerne bliver nemt for lange, hvis hunden mest går på blødt underlag.

Vægten er den vigtigste plejeopgave af alle. Labradoren spiser uden bremse, og en overvægtig labrador får hurtigere ledproblemer og lever kortere. Du skal kunne mærke ribbene uden at trykke. Vej maden, og tag godbidder fra dagsrationen i stedet for oveni.

Sundhed og typiske problemer

Med en forventet levetid omkring 11 år og en moderat sundhedsrisiko er labradoren ikke en skrøbelig race, men den har nogle velkendte svagheder.

Led er det tungeste kapitel. Hofteledsdysplasi og albueledsdysplasi forekommer, og seriøse opdrættere røntgenfotograferer forældredyrene, før de parrer. Spørg om resultaterne, og vær skeptisk hvis de ikke findes. Korsbåndsskader ses også, typisk hos tunge eller overvægtige hunde, der drejer hårdt på fart.

Øjne bør være undersøgt i avlen. Racen har arvelige øjenlidelser, herunder progressiv retinal atrofi, som fører til blindhed, og der findes gentest for flere af dem. Det samme gælder exercise induced collapse, EIC, en arvelig tilstand hvor hunden kollapser i bagbenene efter intens aktivitet. Den kan testes for, og en oplyst opdrætter kender status på sine hunde.

Dertil kommer de mere hverdagsagtige ting: tilbagevendende ørebetændelse på grund af de hængende ører, allergi og hudproblemer, og hos ældre hunde en øget forekomst af kræftformer. Overvægt forværrer stort set alt på listen og er samtidig det, du selv har mest kontrol over.

Få din hund sundhedstjekket regelmæssigt, og tag ændringer i bevægelsemønster, hudens tilstand eller appetit alvorligt frem for at vente og se. Med normalvægt, forsigtighed i vækstperioden og forældredyr, der er undersøgt, har en labrador gode odds for et langt og aktivt liv.

Ofte stillede spørgsmål om Labrador Retriever

Hvor meget motion skal en Labrador Retriever have?

Regn med cirka to timer om dagen for en voksen hund. Det behøver ikke være to timers gåtur: en kombination af gåtur, apportering, svømning og næsearbejde er bedre. Hvalpe og unghunde under et år skal have kortere ture flere gange dagligt og undgå lange løbeture og mange trapper, indtil vækstpladerne er lukket.

Fælder en labrador meget?

Ja. Pelsen er kort, men dobbelt, og der ryger hår hele året med to kraftige fældeperioder forår og efterår. Ti minutter med underuldsrive et par gange om ugen holder det nede, dagligt i fældeperioderne. Du kommer til at støvsuge ofte, uanset hvad du gør.

Er en Labrador Retriever god til førstegangsejere?

Ja, den er et af de mest oplagte valg. Den er social, samarbejdsvillig og let at motivere med mad, og træningskravet er lavt sammenlignet med mange andre store racer. Til gengæld skal du kunne afsætte to timer om dagen og holde ud, at ungtiden er fysisk og larmende i omkring halvandet år.

Hvorfor bliver labradorer så nemt overvægtige?

Racen har en veldokumenteret tendens til at spise uden mæthedsbremse, og hos en del labradorer skyldes det en genetisk variant. Kombineret med et roligt væsen indendørs betyder det, at kiloene kommer hurtigt. Vej maden, tag godbidder fra dagsrationen, og hold øje med at du kan mærke ribbene uden at trykke, for overvægt forværrer både led- og korsbåndsproblemer.