Hvordan lufter man sin hund bedst?

Luftning er den ene del af hundens dag, du har fuld kontrol over. Maden står i en skål, søvnen passer sig selv, men turene bestemmer du: hvor længe, hvor hen, hvor meget hunden må bruge næsen. Det er også der, de fleste adfærdsproblemer enten bliver bedre eller værre. En hund der kommer hjem fra tur mentalt tilfreds, sover. En hund der er blevet slæbt afsted i stramt line i 20 minutter, ligger og gøer ad lyde i opgangen.

Det, der typisk går galt, er at turen bliver en transportetape. Vi tænker i minutter og kilometer, fordi det er det, vi kan måle. Hunden tænker i lugte. Derfor ser man den klassiske situation: to lange ture om dagen, en træt ejer, og en hund der stadig er urolig. Den anden hyppige fejl er, at turene bliver ens dag efter dag. Samme rute, samme tempo, samme fortov. Det er som at læse den samme avis hver morgen.

Hvor mange ture din hund faktisk har brug for

Der findes ikke et tal, der passer på alle hunde, men et rimeligt udgangspunkt for en voksen, rask hund er tre til fem ture i døgnet. Ikke fordi hunden skal motioneres fem gange, men fordi den skal kunne komme af med urin og afføring med rimelige mellemrum. Otte til ti timer uden mulighed for at komme ud er for meget for de fleste.

En typisk fordeling der fungerer:

• Morgen: 20-40 minutter, gerne den længste eller næstlængste tur
• Middag: 10-20 minutter, kort lufter
• Eftermiddag/aften: 30-60 minutter, dagens hovedtur med snusetid
• Sidste tur: 5-15 minutter inden natten

Samlet lander mange hunde fint på 1-2 timer ude om dagen. Nogle har brug for mere, nogle for mindre. En to-årig border collie og en ni-årig fransk bulldog kan ikke bruge det samme program.

Hvalpe skal have flere, men kortere ture. Den udbredte tommelfingerregel om fem minutters gåtur per levemåned er ikke videnskabeligt fastslået, men den er brugbar som bremse: den forhindrer, at du tager en fire måneder gammel hvalp med på en times skovtur. Vigtigere end reglen er, at du kigger på hvalpen. Halter den, sakker den bagud eller lægger den sig, er turen slut.

Ældre hunde og hunde med ledproblemer har det ofte bedre med flere korte ture end få lange. Bevægelse er godt for stive led, men lange belastninger er det ikke.

Snusetid slår distance

Hvis du kun ændrer én ting, så lad det være denne: giv hunden lov til at snuse i mindst en tur om dagen. En hunds lugtesans er dens primære måde at forstå verden på, og det er hårdt arbejde at bearbejde al den information. Femten minutter, hvor hunden selv vælger, hvor næsen skal hen, trætter typisk mere end tre kvarters rask gang i lige linje.

I praksis:

• Brug sele og en line på 3-5 meter til snuseture. En kort line gør det umuligt for hunden at følge et spor.
• Sig et ord der betyder “nu må du selv”, for eksempel “snus” eller “fri”. Så kan du bede om fokus resten af tiden uden at hunden bliver forvirret.
• Gå langsomt eller stå stille. Du er ikke i gang med at motionere.
• Grøftekanter, hegn, lygtepæle og græsplæner er interessante. Fortovet midt i byen er ofte ikke.

Du kan også lægge små opgaver ind: spred ti stykker tørfoder i græsset og lad hunden søge. To minutter, men det virker.

Mørke ture uden dramaer

Fra oktober til marts foregår mange ture i mørke, og det ændrer på både sikkerhed og hundens oplevelse. Bilister ser dig senere, end du tror.

• Refleks på både hund og dig selv. En lysende halsbånd eller lyskugle på selen er bedre end refleks alene, fordi den også kan ses uden lyskegle.
• Hovedlygte frem for håndholdt lygte. Så har du hænderne fri.
• Gå kendte ruter i mørket. Det er ikke tidspunktet at udforske en ny sti med huller.
• Hold din hund tættere på i mørke, hvis den plejer at gå løs. Du kan ikke se, hvad der kommer.

Mange hunde er mere reaktive i mørke, fordi ting dukker pludseligt op. Hvis din hund gøer mere om vinteren, er det ikke nødvendigvis en ny adfærd, men en reaktion på dårligere overblik. Giv den mere afstand til andre hunde og folk, end du ville om sommeren.

Varme, frost og asfalt

Hedeslag hos hund er alvorligt og kan udvikle sig hurtigt. På varme dage skal du flytte turene, ikke bare forkorte dem. Tidlig morgen og sen aften. Undgå direkte sol midt på dagen, og undgå aktivitet, hvor hunden løber meget.

Test asfalten med håndryggen. Kan du ikke holde den mod belægningen i cirka syv sekunder, er den for varm til poter. Sort asfalt kan være langt varmere end lufttemperaturen antyder.

Hunde med kort næse (mops, fransk bulldog, boxer), overvægtige hunde, meget unge og meget gamle hunde tåler varme dårligere. Tegn på at du skal stoppe med det samme: kraftig hurtig hæsen, savlen, usikker gang, hunden vil sætte sig eller lægge sig. Så ind i skyggen, køl den ned med tempereret vand og ring til dyrlægen, hvis den ikke hurtigt kommer sig.

Om vinteren er vejsalt det største praktiske problem. Det irriterer poterne og er ikke godt at slikke i sig. Skyl poterne med lunkent vand efter turen på saltede veje. Kortpelsede og små hunde kan have reel gavn af en dækken ved frost og blæst, ikke som pynt, men fordi de taber varme hurtigt.

Sådan får du hunden til at holde op med at trække

Hunde trækker, fordi det virker. De kommer fremad. Så længe stram line fører til fremdrift, træner du hunden i at trække, uanset hvad du siger imens.

Det der virker, er kedeligt og konsekvent:

1. Stop, når linen strammes. Ikke ryk, ikke skæld ud. Bare stå stille. Når linen bliver løs igen, går I videre. De første ture bliver korte i afstand.
2. Beløn løs line. Hver gang hunden går ved siden af dig med slæk på linen, sig “ja” og giv en godbid ved dit ben. Du skal bruge mange godbidder i starten.
3. Skift retning. Går hunden foran og trækker, så vend om og gå den anden vej. Hunden lærer at holde øje med dig.
4. Brug en ordentlig sele. En Y-sele med brystplade begrænser ikke skulderbevægelsen. Kvælerhalsbånd og pigge løser ikke problemet, de undertrykker symptomet og kan skade halsen.
5. Adskil rollerne. Sele plus lang line betyder snusetur. Kort line betyder gå pænt. Hunden lærer forskellen hurtigere, end du tror.

Regn med uger, ikke dage. Og accepter, at en hund der har trukket i tre år, ikke holder op på en weekend. Har du en stor hund, du fysisk ikke kan holde, så få hjælp af en adfærdsbehandler i stedet for at kæmpe videre alene.

De fejl der går igen

Den mest almindelige er at måle turen i minutter i stedet for i indhold. Tredive minutter med næsen i græsset er mere værd end en time i rask tempo langs en vej.

Derefter kommer disse fire:

• Samme rute hver dag. Skift retning, skift underlag, kør en gang imellem et andet sted hen.
• Motion som eneste svar på uro. En hund der er urolig, mangler ofte hvile eller mental aktivering, ikke flere kilometer. Nogle hunde bliver mere opkørte af mere løb.
• Line-korrektioner i stedet for træning. Ryk i linen fortæller ikke hunden, hvad den skal gøre i stedet.
• For lang line i trafik. Fem meter på et fortov ved en trafikeret vej er farligt. Kort ind, når det er nødvendigt, og giv slip igen bagefter.

Og så en sidste: at springe turen over, fordi det regner. Hunden er stort set altid mere villig end du er.