Renser tørfoder hundens tænder?
Mange tror at krokketter holder tænderne rene. Kliniske studier viser at tørfoder alene ikke forbedrer mundhygiejnen. Det der er dokumenteret, er tandbørstning og produkter der er afprøvet efter VOHC's protokoller. Her er tallene, og hvad du realistisk kan gøre hjemme.
Hvad sker der, når hunden spiser almindeligt tørfoder?
Forestillingen er, at krokketterne skraber hen over tandoverfladen og fjerner belægning. Den holder ikke rigtigt.
Dyrlægerne bag VCA’s gennemgang af hundes kost og tandkødssygdom skriver, at dyrlæger historisk anbefalede tørfoder for at forebygge tandkødssygdom, men at kliniske studier viser, at tørfoder alene ikke forbedrer mundhygiejnen. Forklaringen er blandt andet, at almindelige krokketter er små nok til, at hunden sluger dem hele i stedet for at bide igennem dem. Sker der ingen tygning, sker der heller ingen mekanisk rensning af tandoverfladen.
Det er også formuleret i et amerikansk studie af tandkødssygdom hos 445 hunde: det er en udbredt antagelse, at tørfoder nedsætter risikoen for tandkødssygdom, men det er ikke bevist.
De foder, der faktisk er udviklet til tandsundhed, har større krokketter, netop for at tvinge hunden til at bide igennem hver enkelt bid frem for at sluge den. Belægningen skrabes af, når tanden går gennem krokketten. Det er ikke det samme som almindeligt tørfoder.
Hvor almindelige er tandproblemer egentlig?
De er meget almindelige, og de starter tidligt.
I den svenske undersøgelse af tandpleje i hjemmet beskrives tandkødssygdom som den mest almindelige sygdom hos hunde over tre år, med rapporterede forekomster mellem 80 og 89 procent. Sygdommen anses samtidig for at være kraftigt underdiagnosticeret.
I det amerikanske studie blev 445 voksne hunde fra 42 racer undersøgt. 86,3 procent havde tandkødsbetændelse eller tandkødssygdom i en eller anden grad. Af dem havde 45 procent den mildeste grad, altså tandkødsbetændelse. Forfatterne henviser desuden til, at de fleste hunde beskrives som ramt i en eller anden grad, når de er to år gamle.
Et større amerikansk materiale er også værd at kende: Harvey og kollegerne undersøgte 1.350 hunde i bedøvelse og fandt, at tandsten, tandkødsbetændelse og tab af tandens fæste var almindeligt, blev værre med alderen og mindre udtalt ved stigende kropsvægt. Små hunde er altså mere udsatte end store.
Vigtigt at skille de to ting: tandkødsbetændelse kan gå væk igen. Det tab af tandens fæste, der følger med egentlig tandkødssygdom, anses for uopretteligt. Det er derfor forebyggelse betyder mere end behandling.
Hvad betyder VOHC-mærket?
Veterinary Oral Health Council, forkortet VOHC, blev oprettet i 1997 for at give en uafhængig vurdering af produkter, der skal begrænse belægning på tænderne. Rådet gennemgår data fra kliniske studier, og de studier skal være udført efter VOHC’s egne protokoller. Det står i VCA’s artikel.
Der er to slags godkendelser: kontrol af plak, altså den bakteriefilm der lægger sig på tanden, og kontrol af tandsten. Plak er hovedårsagen til tandkødssygdom, så det er godkendelsen til plakkontrol, der er mest værd at kigge efter.
VOHC drives under American Veterinary Dental College, og ifølge AKC’s gennemgang af tandgodbidder anerkender rådet produkter, der har opfyldt eller overgået standarderne for plak- og tandstenskontrol. Brug af produkter med VOHC-mærket kan, ifølge organisationen selv, hjælpe med at mindske sværhedsgraden af tandkødssygdom.
En detalje mange overser: dentalfoder skal bruges som anvist for at virke. VCA skriver, at det som regel betyder daglig brug til hvert måltid, og at effekten falder, hvis du blander dentalfoderet med andet foder.
| Metode | Hvad kilderne siger | Hvor ofte |
|---|---|---|
| Almindeligt tørfoder | Forbedrer ikke mundhygiejnen alene | Ingen effekt at opnå |
| Dentalfoder med VOHC-mærke | Afprøvet efter faste protokoller for plak eller tandsten | Dagligt, til hvert måltid, ublandet |
| Tyggeprodukter | Tyggeemne var forbundet med lavere risiko i ét studie | Dagligt i praksis |
| Tandbørstning | Regnes som referencemetoden | Dagligt, mindst flere gange om ugen |
Hvor tit skal du børste, før det gør en forskel?
I forsøg med beagler i laboratorium var børstning mindst tre gange om ugen nødvendig for at holde munden sund, mens hunde, der allerede havde tandkødsbetændelse, havde brug for daglig børstning. Det fremgår af begge de videnskabelige kilder her.
Problemet er, at man ikke kan forudsige, hvilke hunde der er mest modtagelige for tandkødssygdom. Derfor regnes daglig børstning som referencemetoden, skriver forskerne bag den svenske undersøgelse.
Den amerikanske dyrlægeforening AVMA formulerer det pragmatisk, gengivet hos AKC: børstning er det mest effektive du kan gøre mellem professionelle tandrensninger, dagligt er bedst, men flere gange om ugen kan også virke. AKC nævner desuden, at aftørring af tændernes yderside med tandservietter mindst hver anden til tredje dag kan fjerne plak.
Brug aldrig menneskets tandpasta. Den kan indeholde xylitol, der er giftigt for hunde.
Hvor mange gør det så i praksis?
Meget få. Den svenske undersøgelse sendte spørgeskemaer til alle registrerede svenske hundeejere med e-mailadresse, og 59.978 svarede.
- Omkring halvdelen børstede aldrig hundens tænder.
- Næsten en tredjedel børstede sjældnere end en gang om ugen, eller kun ved enkelte lejligheder.
- Under 4 procent børstede dagligt.
Forskerne bemærker selv, at tallet formentlig er for højt sat, fordi folk har en tendens til at svare det, de synes er rigtigt, og fordi de mest interesserede ejere er mest tilbøjelige til at svare.
Der var også et tydeligt skred i holdninger. Kun 29 procent af ejerne mente, at tandbørstning var meget vigtigt, mod 66 procent af dyrlægerne og 80 procent af dyresygeplejerskerne. Som gruppe vurderede ejerne naturlige tyggeting som vigtigere for tandsundheden end børstning, 72 mod 61 procent. 64 procent mente, at foder til tandsundhed var vigtigt.
Et lyspunkt: næsten to tredjedele af dem, der ikke børstede dagligt, svarede, at de kunne overveje at gøre det. I et mindre telefonstudie af 51 hundeejere efter en tandbehandling hos dyrlægen børstede 53 procent flere gange om ugen efter et halvt år, mens 38 procent var stoppet helt.
Hvad skal du gøre, og hvad skal du lade være med?
Start med børstningen, og lad produkterne være tilskud. WSAVA’s tandretningslinjer, gengivet i den svenske undersøgelse, beskriver passiv tandpleje som foder og tyggeting som noget, der generelt har begrænset effekt, og som bør ses som et supplement til aktiv tandpleje, altså børstning.
Sådan gør du:
- Vælg en tandbørste eller fingerbørste og tandpasta til hunde. En Vets Best fingerbørste koster 109 kroner, og det er billigere end en enkelt tandrensning i bedøvelse.
- Sigt efter dagligt. Kan du ikke, så læg dig på flere gange om ugen frem for ingenting.
- Har du et tyggeprodukt eller dentalfoder, så kig efter VOHC-mærket, og brug det som producenten skriver.
- Lad dyrlægen se munden mindst en gang om året.
Og to ting du skal undlade. Hårde tyggeting som kronhorn og naturlige eller kunstige knogler bør undgås, fordi de kan skade tænderne, skriver AKC med henvisning til den amerikanske dyrehospitalsforenings tandretningslinjer. Og lad tandstensfjernelse være noget en dyrlæge gør. I det amerikanske studie af 445 hunde var tandrensning udført af ikke fagfolk forbundet med højere risiko for tandkødssygdom, med en odds ratio på 2,82.
Hvad kan vi ikke svare på?
Vi kan ikke sige, at et hvilket som helst tyggeben virker. I det amerikanske studie var det at give hunden et tyggeemne forbundet med lavere risiko for tandkødssygdom, odds ratio 0,43, men det var et tværsnitsstudie på hunde i opdrætsanlæg, ikke et forsøg, hvor man delte hunde i grupper. Det kan ikke bevise en årsag.
Vi skal også være ærlige om vores eget sortiment. Vi sælger tyggeben, dentalsticks og tandplejende legetøj, og de fleste af dem er ikke afprøvet efter VOHC’s protokoller. Nogle af dem hjælper måske. Vi ved det ikke, og det er forskellen mellem et produkt med og uden VOHC-mærke.
Endelig: forekomsten af tandkødssygdom varierer meget mellem studier, fra 9,3 procent i en engelsk journalgennemgang til over 80 procent i amerikanske opgørelser. Forskellene skyldes formentlig, at man ikke definerer og registrerer sygdommen på samme måde. Retningen er dog den samme i alle studier: problemet er hyppigt, det vokser med alderen, og små hunde rammes hårdest.
Kilder
Artiklen bygger på disse kilder. Hver faktapåstand er holdt op mod kildeteksten, før artiklen blev udgivet.