Får store hvalpe skeletproblemer af for meget protein?

Hvad viste forsøget med grand danois-hvalpene?

Det mest direkte svar kommer fra et forsøg beskrevet i Journal of Nutrition i 1991. Sytten grand danois-hvalpe på syv uger blev delt i tre grupper. I 18 uger fik hver gruppe et tørfoder med samme energiindhold, cirka 15 kJ omsættelig energi per gram. Det eneste, der var forskelligt, var proteinindholdet: 31,6 %, 23,1 % eller 14,6 % på tørstofbasis.

Det er en stor spredning. Den høje gruppe fik mere end dobbelt så meget protein som den lave. Alligevel fandt forskerne ingen forskel i skulderhøjde mellem de tre grupper.

Gruppe	Protein (tørstof)	Skulderhøjde	Plasma-urinstof
Høj	31,6 %	Ingen forskel mellem grupperne	Forskel mellem alle tre grupper
Normal	23,1 %	Ingen forskel mellem grupperne	Forskel mellem alle tre grupper
Lav	14,6 %	Ingen forskel mellem grupperne	Forskel mellem alle tre grupper

Der var forskelle. Kropsvægt og albumin i blodet var forskellige mellem den høje og den lave gruppe, og urinstof i blodet var forskelligt mellem alle tre grupper. Urinstof er et affaldsstof fra proteinomsætningen, så det er præcis, hvad man ville forvente: kroppen skiller sig af med det, den ikke bruger.

Forskernes konklusion var, at forskellene i proteinindtag i sig selv ikke havde nogen påviselige konsekvenser for kalciumomsætningen eller skeletudviklingen. De vurderede en årsagsrolle for foderprotein i udviklingen af osteokondrose, altså forstyrret bruskmodning i vækstzonerne, som usandsynlig.

En gennemgang af udviklingsbetingede knoglelidelser hos store hvalpe i dvm360 gengiver samme vurdering: forskelle i proteinindtag har i de hidtidige studier ikke vist sig at påvirke forstyrret skeletudvikling hos unge grand danois.

Hvorfor er kalcium så problemet?

Forskellen mellem protein og kalcium ligger i, hvordan kroppen håndterer et overskud.

Et overskud af protein bliver omsat og udskilt, og det kan man se på urinstoffet i blodet. Kalcium er anderledes. Et arbejde fra PLOS One i 2019 beskriver, at hunde ikke kan tilpasse kalciumoptagelsen i tarmen til det, de får. Får hvalpen for meget, kan den ikke bare skrue ned. Det bliver optaget.

Samme arbejde peger på, at kalciumoverskud under væksten ser ud til at skade knoglesundheden, og at risikoen er størst, når overskuddet mødes af for hurtig vækst på grund af for mange kalorier. Selv hos beaglehvalpe med begrænset energitilførsel er der observeret en effekt på de lange knogler i form af for tidlig lukning af vækstzonerne.

Oversigten i dvm360 peger i samme retning: overfodring eller hurtig vækst, hvor vægten stiger mere end højden, sammen med for meget kalcium og genetik er de vigtigste risikofaktorer for udviklingsbetingede knoglelidelser hos store hvalpe. Grand danois-hvalpe, der fik foder med højt indhold af energi og mineraler i fri adgang, eller foder med højt kalciumindhold alene, udviklede osteokondroselæsioner med tydelige sygdomstegn.

Hvorfor rammer det især de store racer?

En del af forklaringen ligger i hormonerne. Et studie af D-vitaminomsætningen hos hunde sammenlignede 14 uger gamle hvalpe af en stor race, der bliver 60 kg som voksen, med hvalpe af en lille race på 6 kg. De blev opdrættet under samme forhold.

To af D-vitaminets omdannelsesprodukter lå på samme niveau i begge grupper. Men stoffet 24,25(OH)2D3 var markant lavere hos de store hvalpe: omkring 7 µg/l mod 70 µg/l hos de små. Forklaringen var højere niveauer af væksthormon og IGF-I hos de store hvalpe. De hormoner undertrykker det enzym, 24-hydroxylase, der danner stoffet.

Det fik en praktisk konsekvens i forsøget. Da hvalpene fik kalciumtilskud, steg 24,25(OH)2D3 hos de små racer, men ikke hos de store. Og store hvalpe, der fik et standardfoder med ekstra kalcium og fosfor, havde faldende niveauer af de dobbelt hydroxylerede D-vitaminstoffer. Forfatterne anså netop det for at være årsagen til den forstyrrede bruskmodning hos disse hunde.

Med andre ord: den store hvalp har sværere ved at regulere sig ud af et kalciumoverskud, end den lille har.

Hvad sker der med voksne hunde?

Her ser billedet anderledes ud. I et forsøg fra 2021 fik 18 voksne, neutraliserede beagles mellem 1,4 og 4,4 år et af to fodere i 40 uger. Kontrolfoderet gav 1,44 g kalcium per 1.000 kcal. Testfoderet gav 7,19 g kalcium og 4,25 g fosfor, hvilket svarer til 719 % af den anbefalede kalciumtilførsel og 573 % af den anbefalede fosfortilførsel for voksne hunde.

Hundene blev fulgt med blodprøver, urinprøver, ultralyd, røntgen, måling af nyrefunktion og mineralbalance hver ottende uge. Alle hunde forblev sunde, og der blev ikke målt tegn på ortopædisk sygdom, urinvejssygdom eller nyresygdom.

Testfoderet gav en 5,2 gange højere udskillelse af kalcium i afføringen. Hundene havde en positiv kalciumbalance i starten, størst i uge 8 med 1,11 g per dag, men i uge 32 var balancen neutral igen. De skilte sig altså af med overskuddet.

Beagle er valgt, fordi netop beaglehvalpe i et tidligere forsøg fik nedsat knoglevækst i forben af et foder med 3,6 % kalcium på tørstofbasis, mens større foxhound-krydsninger ikke viste nogen effekt. Det er den samme race, men to helt forskellige livsfaser.

Hvor meget kalcium har hvalpen egentlig brug for?

Det er her, forskningen er mest usikker. De officielle anbefalinger fra NRC bygger i høj grad på forsøg med grand danois-hvalpe og er derefter regnet om til andre racer via energibehovet.

Forskerne bag PLOS One-arbejdet regnede behovet på en anden måde, hvor de lagde de daglige tab sammen med det kalcium, der bindes i det væv hvalpen bygger op. For giganthvalpe under seks måneder gav de to metoder næsten samme resultat, op til 94,2 % overensstemmelse hos 13 uger gamle hvalpe med 60 kg voksenvægt. Men for mindre racer og for ældre hvalpe overvurderede NRC-modellen behovet med op til 59,7 %.

Et eksempel: en 52 uger gammel hvalp med 20 kg voksenvægt havde efter den nye beregning brug for 2.113 mg kalcium om dagen, mod 3.810 mg efter NRC. Den voksne 20 kg hund er sat til 1.229 mg. Forfatterne anbefaler at sigte efter et forhold mellem kalcium og fosfor på omkring 1,4 til 1, men skriver også, at man ikke kan forudsige, hvad et varierende forhold reelt gør ved hunden.

Vi kan altså ikke give dig et præcist tal for din hvalps daglige kalciumbehov. Vi kan sige, at et overskud er værre end en marginal underforsyning i toppen af intervallet, og at behovet efter alt at dømme falder hurtigere efter den kraftigste vækstperiode, end de gamle tabeller antyder.

Hvad skal du så gøre med din store hvalp?

• Vælg et tørfoder til hvalpe der er beregnet til store racer. Ifølge dvm360 har den type fodere lavere energitæthed og lavere kalcium og fosfor end almindeligt hvalpefoder.
• Fodér efter måltider, ikke fri adgang. Fri adgang til energitæt foder er netop det, der er knyttet til øget risiko.
• Hold hvalpen slank. Dyrlægen i dvm360 anbefaler en huldscore på 2,5 til 3 på en femtrinsskala, ikke 3 til 3,5.
• Lad være med at skifte til voksenfoder for at bremse væksten. Den lavere kaloriemængde per gram betyder, at hvalpen skal spise mere foder, og så kan den ende med at få lige så meget kalcium eller mere.
• Undgå kalciumtilskud, multivitaminer og pulver ovenpå foderet, når hvalpen får et komplet hvalpefoder.
• Vær opmærksom, hvis du fodrer råt. Ifølge dvm360 ses ubalancer i fosfor typisk hos hvalpe på råfoder, hvor foderet er højt i fosfor og lavt i kalcium. Vi har samlet det, forskningen viser om råfoder et andet sted.

Det betyder også, at du ikke behøver være nervøs for en godbid med højt kødindhold. Nogle få stykker Woolf ande godbidder tilfører protein, og det er ikke protein, forsøgene peger på som risiko. Det er den samlede mængde kalorier og kalcium, du skal holde øje med. Og et tandplejende legetøj til hvalpen giver hverken kalorier eller mineraler, hvor en marvknogle gør begge.

En sidste grænse er værd at have med: forsøget med grand danois-hvalpene varede 18 uger og havde 17 hunde. Det er et lille forsøg, og det målte skulderhøjde og kalciumomsætning, ikke hele hundens liv. Vi kan sige, at det ikke fandt en effekt af protein. Vi kan ikke sige, at ingen effekt findes. Men da resultatet peger samme vej som de senere oversigter, er der ikke noget der tyder på, at protein er det, du skal skrue ned på. Hvis du er i tvivl om, hvordan du læser en foderpose, kan du se hvordan du vælger foder.