Sådan vurderer du om et hundefoder er godt

Hvorfor råvarelisten ikke afgør sagen

De fleste hundeejere ser råvarelisten som det vigtigste, når de vælger foder. Men WSAVA, den globale sammenslutning af smådyrsdyrlæger, skriver direkte, at råvarelisten ikke siger noget om kvaliteten af de enkelte råvarer, og at den kan give et meget misvisende billede af foderet som helhed.

Dertil kommer ordene på forsiden. WSAVA’s vejledning i at vælge foder peger på, at udtryk som “holistisk” og “premium” ikke er reguleret, og at de derfor har lille praktisk værdi, når du skal vurdere ernæringen. De er markedsføring, ikke oplysning.

Det betyder ikke, at indholdet er uvæsentligt. Det betyder, at du ikke kan læse det ud af posen. Derfor flytter WSAVA vurderingen et andet sted hen: til den virksomhed, der har lavet foderet.

Har producenten en uddannet ernæringsfaglig ansat?

Det første spørgsmål i WSAVA’s vejledning “Selecting a pet food for your pet” er, om virksomheden har en ernæringsekspert ansat. Og WSAVA er præcis omkring, hvad der tæller som relevant uddannelse: en ph.d. i dyreernæring, eller specialistgodkendelse fra American College of Veterinary Nutrition (ACVN) eller European College of Veterinary Comparative Nutrition (ECVCN). WSAVA foreslår, at du beder om navn og kvalifikationer.

Dernæst spørger vejledningen, hvem der faktisk sammensætter opskriften. Er det en erfaren foderformulator, eller er det en ejer, opdrætter eller hundetræner? WSAVA skriver, at det er en kompleks opgave, som kræver viden om ernæring, råvarer og forarbejdning, og at den viden ikke undervises i på dyrlægeuddannelsen. Selv en specialist i veterinær ernæring arbejder ofte sammen med erfarne formulatorer om at vælge råvarer og fastsætte næringsstofniveauer.

Det er værd at holde fast i. En dyrlæge på et produkt er ikke i sig selv en garanti for, at opskriften er sammensat rigtigt.

Er foderet kun regnet ud, eller også målt?

Et foder kan opfylde FEDIAF’s eller AAFCO’s næringsstofprofiler på to måder. Man kan regne sig frem til det ud fra en database over råvarernes indhold, eller man kan analysere det færdige produkt kemisk. WSAVA anbefaler, at du spørger hvilken af de to metoder der er brugt, og at producenten kan redegøre for sin kvalitetskontrol af både råvarer og færdigvarer.

Forskellen betyder noget, fordi råvarer varierer. En beregning viser hvad der burde være i posen. En analyse viser hvad der er.

WSAVA anbefaler også, at du spørger, om foderet er afprøvet i fodringsforsøg. På etiketten kan der stå, om et komplet foder er vurderet gennem fodringsforsøg for den pågældende livsfase, eller om det alene er sammensat efter beregning for at ramme kravene. Og du kan spørge, hvilken forskning virksomheden har lavet, og om den er offentliggjort i fagfællebedømte tidsskrifter. WSAVA understreger, at foderproducenter ikke er forpligtet til at forske for at måtte sælge foder, men at det siger noget om deres engagement, når de gør det.

Det betyder samtidig, at meget almindeligt foder, også en stor del af det vi selv sælger, kommer fra virksomheder uden offentliggjort forskning. Det gør ikke foderet dårligt. Det gør blot, at du har mindre at gå efter.

Hvad dækker FEDIAF-reglerne, og hvad dækker de ikke?

I Europa er det FEDIAF’s ernæringsretningslinjer der udgør referencen. De er en gennemgang af NRC-data og øvrig forskning, lavet som en praktisk vejledning til producenter, og de bliver fagfællebedømt af uafhængige veterinære ernæringsspecialister i Europa. Formålet er blandt andet at fastslå de basale næringsstofniveauer i hunde- og kattefoder og at fungere som referencedokument for myndigheder og forbrugerorganisationer.

Retningslinjerne i 2025-udgaven sætter tal på minimumsniveauer, og hvor det er relevant også maksimumsniveauer, for de næringsstoffer et komplet foder skal indeholde: protein, aminosyrer, fedtsyrer, vitaminer og mineraler.

Det vigtige at forstå er, hvordan tallene er inddelt. FEDIAF beskriver behovene for de forskellige livsfaser, og WSAVA nævner reproduktion, vækst og voksen som de livsfaser, der findes anbefalede niveauer for. Der er altså ingen næringsstofprofil for labrador, for gravhund eller for schæfer. FEDIAF skriver, at behovet varierer med hundens størrelse, alder og aktivitet, men racefoder er en produktkategori, ikke en videnskabelig kategori.

Et foder mærket “til alle livsfaser” er ifølge WSAVA sammensat til reproduktion og vækst. Det er de højeste krav, og det er ikke automatisk det du vil give en rolig voksen hund, der let tager på. Er din hund en stor hvalp, er sammensætningen særlig relevant, og det kan du læse mere om under protein og store hvalpe.

Hvad skal du så kigge efter på etiketten?

Det du leder efter	Hvorfor det betyder noget
Om foderet er komplet eller supplerende	Foder mærket som supplerende, kortvarigt eller lejlighedsvist bør ifølge WSAVA højst udgøre 10 % af kosten, eller gives under dyrlægens tilsyn ved terapeutisk foder
Livsfase	Vækst, voksen eller alle livsfaser. Skal passe til den hund du har foran dig
Kalorier per gram eller portion	Hjælper mod utilsigtet overfodring. Kaloriemærkning er kun lovpligtig i USA, så i Europa må du ofte kontakte producenten eller regne det ud fra næringsindholdet
Hvem laver foderet	“Made by” betyder egen produktion. “Made for” eller “distributed by” betyder en tredjepartsproducent
Kontaktoplysninger	WSAVA lægger vægt på, at et telefonnummer eller en mailadresse gør producenten tilgængelig

WSAVA peger på overvægt som et voksende problem hos kæledyr i mange dele af verden, og på at adgang til korrekte kalorietal kan forebygge, at man fodrer for meget uden at vide det. Hvad overvægt betyder for hundens liv, kan du læse om under vægt og levetid.

Hvordan bruger du det her i praksis?

Du kommer ikke igennem alle spørgsmål i en dyrehandel. Men du kan skrive til producenten, og du kan bruge svaret som oplysning i sig selv.

• Spørg hvem der har sammensat opskriften, og hvilken uddannelse personen har.
• Spørg om næringsindholdet er beregnet fra database eller målt i det færdige produkt.
• Spørg om foderet er afprøvet i fodringsforsøg.
• Spørg om virksomheden producerer selv eller bruger en tredjepart.
• Læg mærke til, om du overhovedet får svar, og hvor hurtigt.

Et kort, konkret svar er et godt tegn. Et svar der viger over i markedsføringssprog, er også et svar.

Hvor lader det vores eget sortiment stå?

Vi sælger foder, der markedsføres på kategorier, som ikke findes i FEDIAF’s livsfaseinddeling. Grow Healthy Senior er et eksempel. Der er ikke en selvstændig seniorprofil i næringsstofkravene, og FEDIAF har i stedet udgivet en særskilt udtalelse om ernæring til ældre hunde. At et foder heder senior, siger derfor ikke i sig selv, at det er sammensat anderledes på en måde, der gavner en ældre hund. Det kan du læse mere om under foder til seniorhunde.

Det samme gælder mini- og racevarianter, for eksempel ProBiotic LIVE Adult MINI Breeds. Der er reelle forskelle i kibblestørrelse og energibehov mellem en lille og en stor hund, men FEDIAF’s tal er ikke bygget op om race.

Der er grænser for, hvor langt du kan komme med disse kriterier. WSAVA’s spørgsmål siger noget om, hvor omhyggeligt et foder er lavet. De siger ikke, hvilket foder der er bedst til netop din hund. Har hunden kløe, mavebesvær eller en diagnose, er det dyrlægen der skal ind over, og du kan læse om udgangspunktet under foder ved allergi og tørfoder.