Fransk bulldog er blevet en af Danmarks mest populære racer, og det er ikke svært at se hvorfor. Den er lille nok til en lejlighed, den behøver ikke timelange skovture, og den er typisk glad for både børn, gæster og fremmede hunde. Den vil helst være hvor du er, og den har en evne til at gøre sig bemærket uden at være støjende på samme måde som mange andre små racer.
Men popularitet har en pris. Den korte snude, det kompakte kranie og den brede krop er præcis de træk der gør racen genkendelig, og samtidig de træk der giver den flest problemer. Hvis du overvejer en fransk bulldog, skal du gå ind i det med åbne øjne: sandsynligheden for dyrlægebesøg ud over det almindelige er reel, og forsikringspræmien afspejler det.
Racen er til dig der vil have en hund tæt på dig i hverdagen, som ikke skal aktiveres i hoved og krop flere timer dagligt, og som du kan tage med på café uden drama. Den er ikke til dig der vil løbe, cykle eller gå lange bjergture med din hund, og den er ikke til dig der bor et sted hvor sommervarmen står stille i lejligheden.
Sådan er fransk bulldog i hverdagen
En fransk bulldog er grundlæggende en selskabshund, og den tager opgaven alvorligt. Den følger dig fra rum til rum, lægger sig ved dine fødder og vil helst sove i nærheden af familien. Den kan lære at være alene, men den skal trænes til det gradvist fra hvalp, ellers får du en hund der bliver urolig hver gang hakkeren går i jakken.
Temperamentet er venligt og udadvendt. De fleste franske bulldogs hilser gladeligt på fremmede, tåler børn godt og har ikke den skarphed man ser hos nogle andre små racer. Det betyder ikke at man kan lade små børn gøre hvad som helst ved den. Racen har en lav smertetålsomhed i led og ryg, og et barn der løfter forkert eller falder over hunden kan gøre reel skade. Lær børnene at hunden hilses på gulvet.
Træning og lydighed
Intelligensen er der, men lydigheden er ikke racens hjertesag. En fransk bulldog vil gerne samarbejde når det giver mening for den, og den bliver hurtigt tydeligt uinteresseret i gentagne øvelser. Korte træningspas, godbidder og en god portion tålmodighed virker bedre end konsekvens for konsekvensens skyld. Den er ikke særlig svær at leve med, men den er også ikke en hund der bliver skarp i indkaldelse på tre uger.
Renlighedstræning tager ofte længere tid end hos mange andre racer. Regn med at det kan trække ud over de første måneder, og at du skal ud oftere end du havde tænkt.
Snorken, prusten og de tydelige lyde ved vejrtrækning er en del af pakken. Nogle franske bulldogs snorker så højt at de ikke kan sove i soveværelset. Nogle har også en del tarmluft. Det lyder som en detalje, men det er hverdagen.
Historie og oprindelse
Racen opstod i Frankrig i anden halvdel af 1800-tallet. Grundstammen var små bulldogs, som engelske arbejdere, blandt andet fra tekstilindustrien, bragte med sig til Frankrig. I Paris blev de små bulldogs populære i arbejderkvarterer og senere blandt kunstnere, forretningsdrivende og et bredere borgerskab, og de blev efterhånden avlet frem som en selvstændig type.
De karakteristiske flagermusører blev racens kendetegn og adskilte den fra de engelske bulldogs, hvor de nedhængende ører var normen. Netop ørerne var et stridspunkt i de tidlige år, men de opretstående ører vandt og er i dag et racekrav.
Fra Frankrig spredte racen sig til England og USA omkring århundredeskiftet, og den har været en fast del af selskabshundenes gruppe siden. I de seneste årtier er populariteten eksploderet, især i byer, og det har haft en pris: stor efterspørgsel har givet plads til opdræt hvor sundhed ikke har været første prioritet.
Motion og aktivering
Regn med omkring en times motion i døgnet, fordelt på flere korte ture i stedet for én lang. Det passer godt til racens temperament, og det passer bedre til dens vejrtrækning.
En fransk bulldog kan sagtens gå tur, snuse, udforske og lege. Den kan bare ikke arbejde hårdt i lang tid. Har du en hund der begynder at prustе tungt, står stille eller sætter sig, er turen slut. Det er ikke stædighed, det er iltmangel. Den skal heller ikke løbe ved siden af cyklen, og den skal ikke med på løbetur.
Varme er den største risiko
Varme er farligt for korte snuder. En hund køler sig ned ved at hive luft ind, og med en kort næse er den mekanisme dårlig. På varme sommerdage bør du gå tur tidligt om morgenen og sent om aftenen, holde hunden inde i skyggen midt på dagen og aldrig efterlade den i en bil, heller ikke i skyggen, heller ikke i fem minutter. Hedeslag hos en fransk bulldog kan udvikle sig meget hurtigt.
De fleste franske bulldogs kan heller ikke svømme. Den tunge forkrop og den korte snude gør at de synker og får vand i næsen. Har du havn, sø eller pool i nærheden, skal du behandle det som en reel risiko.
Mental aktivering er en god vej til at få trætte hunde uden at presse kroppen: snusearbejde i græsset, godbidder skjult i huset, aktivitetslegetøj og små træningsøvelser i stuen.
Pleje og pelspleje
Pelsen er kort, glat og enkel at holde. En gummihandske eller en blød børste en gang om ugen fjerner løse hår og holder pelsen fin. Fældningen er beskeden, men den er ikke usynlig: de korte, stive hår sætter sig fast i sofastof og bilsæder og er sværere at støvsuge væk end man tror.
Det der faktisk kræver arbejde, er hudfolderne. Folden over næsen og folderne omkring munden bliver fugtige og varme, og der trives bakterier og gær. Tør dem af med en fugtig klud et par gange om ugen, og tør efter så de er helt tørre. Lugter en folde surt eller er huden rød, er det begyndende infektion.
Halefolden er let at glemme. Mange franske bulldogs har en meget kort hale med en dyb lomme under, som skal holdes rent på samme måde. Ørerne er store og åbne og bør tjekkes regelmæssigt.
Tænder, kløer og et blik i øjnene hører til rutinen. Den flade kæbe giver ofte trange tandforhold, så tandbørstning flere gange om ugen er ikke overdrevent.
Om vinteren har racen brug for dækken i frost og slud. Kort pels og lav kropsmasse gør at de bliver kolde hurtigt.
Sundhed og typiske problemer
Her skal du læse grundigt. Fransk bulldog har en høj sundhedsrisiko, og det er ikke teoretisk. Undersøgelser af forsikringsdata viser gentagne gange at racen har flere sygdomsforløb end gennemsnittet, og at levetiden er kortere end hos andre hunde af samme størrelse. Elleve år er et rimeligt gennemsnit, men spredningen er stor.
Vejrtrækning
Det største problem er BOAS, brachycefalt obstruktivt luftvejssyndrom. Trange næsebor, en for lang blød gane og et snævert luftrør gør at hunden skal arbejde for hvert åndedrag. Symptomerne er snorken, pruslen, hurtig udtrætning, opkast eller opstød efter aktivitet og dårlig søvn. Hos de hårdest ramte kræver det operation, hvor næsebor udvides og ganen forkortes. Mange franske bulldogs opereres, og resultatet er ofte en tydeligt bedre hverdag, men det er en operation med narkose på en hund hvor narkose i sig selv er øget risiko.
Spørg altid om forældredyrene er BOAS-vurderede, og vælg en hund med åbne næsebor og en synlig, om ikke lang, snude.
Ryg og led
Racens korte, kompakte krop giver problemer med rygsøjlen. Misdannede rygvirvler og diskusprolaps ses ofte, og et forløb kan gå fra ømhed til lammelse i bagbenet på kort tid. Undgå trapper i tid og utide, undgå spring op og ned fra sofaen, og hold hunden slank. Overvægt er den enkeltfaktor du selv har mest kontrol over, og den forværrer alt: vejrtrækning, ryg, led og varmefølsomhed.
Patellaluksation, hvor knæskallen glider ud af sit spor, og hofteledsdysplasi forekommer også.
Hud, øjne og fødsler
Hudbetændelse i folder og allergisk kløe er almindeligt, ofte livslangt og med tilbagevendende behandlinger. Øjnene sidder fremskudt og er udsat for ridser og sår på hornhinden. Nogle får entropion eller kroniske øjenbetændelser.
De fleste franske bulldogs kan ikke fødes naturligt, fordi hvalpenes hoveder er store i forhold til tispens bækken. Kejsersnit er reglen, ikke undtagelsen. Det er værd at kende, både som køber og hvis du overvejer at avle.
Vælg en hvalp fra en opdrætter der undersøger for det der kan undersøges, og som viser dig forældredyr der trækker vejret roligt når de har bevæget sig. Få hunden forsikret fra dag ét, og få den set af en dyrlæge tidligt, så du har et udgangspunkt at måle efter. Med en fransk bulldog handler god pleje mindre om at reagere og mere om at holde øje: vægten, vejrtrækningen, folderne og hvor let den bliver træt.
Ofte stillede spørgsmål om Fransk Bulldog
Hvor gammel bliver en fransk bulldog?
Gennemsnittet ligger omkring 11 år, hvilket er lavere end for de fleste andre hunde af samme størrelse. Spredningen er stor: nogle bliver 13 til 14 år, mens andre dør tidligt af komplikationer til vejrtrækning, ryg eller hedeslag. Slank vægt, forsigtighed i varme og en hvalp fra sundhedsbevidst opdræt er det der flytter mest.
Hvor meget motion har en fransk bulldog brug for?
Cirka en time i døgnet, gerne delt op i tre til fire kortere ture frem for én lang. Den skal have lov at snuse og gå i sit eget tempo, og du skal stoppe når den begynder at hive tungt efter luft. Løbetur, cykling og lange vandreture er ikke egnet til racen.
Er fransk bulldog en god familiehund med børn?
Ja, temperamentet er venligt og tålmodigt, og de fleste franske bulldogs er glade for børn. Men den er sart i ryg og led, så børnene skal lære ikke at løfte, sidde på eller løbe ind i hunden. Hils på hunden på gulvet, og sørg for at den har et sted hvor den kan sove uforstyrret.
Hvorfor snorker og pruster min franske bulldog så meget?
Det skyldes racens korte snude og trange luftveje, det man kalder BOAS. Let snorken under søvn er almindeligt, men høj støj i hvile, hurtig udtrætning, opstød efter aktivitet eller blålige gummer er tegn på at hunden har det svært. Så bør den vurderes hos en dyrlæge, for kirurgi kan i mange tilfælde forbedre vejrtrækningen mærkbart.
Bedste foder til Fransk Bulldog
Udvalgt ud fra racens vægt, motionsbehov og typiske helbredsrisici. Hver anbefaling har en begrundelse,
så du kan vurdere om den passer til netop din hund.
Racen er disponeret for helbredsproblemer, hvor foderfølsomhed ofte spiller ind. Et hypoallergent foder med én proteinkilde gør det nemmere at finde årsagen, hvis der opstår symptomer.