Japansk Spids

Japansk Spids ligner en samojed der er skrumpet til lommeformat: kridhvid pels, spidse ører, sort knapnæse og en hale der ligger som en fjerbusk over ryggen. Men det er ikke en pyntehund. Bag pelsen sidder en kvik, opmærksom lille hund på omkring seks kilo, der gerne følger dig hele dagen og har mere energi, end størrelsen antyder.

Racen passer godt til familier, også med børn, og til enlige eller par der er meget hjemme. Den er venlig og social, men typisk mere reserveret over for fremmede end den er over for sin egen flok. Den vil gerne være med i det, der sker, og den fortæller dig højt, når der kommer nogen op ad trappen.

To ting skal du være afklaret med, før du siger ja: pelsen fælder kraftigt og kræver reelt arbejde, og hunden har brug for cirka halvanden times aktivitet om dagen. Kan du leve med hvide hår på det mørke tøj og gå tur i slud, er der god grund til at se nærmere på racen.

Sådan er Japansk Spids i hverdagen

Japansk Spids er en selskabshund i ordets bogstavelige betydning. Den knytter sig tæt til familien og vil helst være i samme rum som dig. Det gør den nem at have med rundt, men det betyder også, at den ikke er skabt til at være alene i mange timer hver dag. Bliver den efterladt for meget, ser man typisk uro, gøen og hunde der begynder at gnave i ting.

Temperamentet er livligt uden at være hektisk. Indendørs falder de fleste til ro, når familien gør det. Udendørs er de nysgerrige og glade for at møde andre hunde, og de fleste er ganske robuste i sindet, hvis de er blevet vænnet til larm, børn, cykler og bybilledet som hvalpe.

Den bruger stemmen. Det er en vagtsom race, der markerer ved døren, ved postbuddet og ved lyde i opgangen. Det er ikke uafvendeligt, men det kræver, at du fra hvalpealderen belønner ro og undgår at forstærke gøen med opmærksomhed. Bor du i en lejlighed med tynde vægge, skal du tage det punkt alvorligt.

Med børn fungerer racen generelt godt. Den er tålmodig og legesyg, men den er lille og har fine ben, så mindre børn skal lære, at hunden ikke skal løftes eller sættes ned fra sofaen. Lav altid et sted, hvor hunden kan trække sig tilbage uden at blive fulgt.

Træning

Med 8 ud af 10 i intelligens og et moderat træningskrav er Japansk Spids en overkommelig race for en førstegangsejer. Den lærer hurtigt og arbejder gerne for godbidder og ros. Til gengæld er den følsom over for hårdhed. Skælder du ud, lukker den i stedet for at prøve igen. Kort, positiv træning i små bidder virker bedst.

De klassiske knaster er indkaldelse (nogle bliver selvstændige i naturen), gøen og trækken i snor. Alle tre er lettest at løse, mens hunden er ung.

Historie og oprindelse

Japansk Spids blev udviklet i Japan i første halvdel af 1900-tallet. Japanske opdrættere importerede hvide spidshunde fra flere lande, blandt andet hvide tyske spidser, og krydsede dem med henblik på en lille, helt hvid selskabshund med et roligt gemyt og et markant udtryk. Racen blev anerkendt i Japan omkring midten af århundredet og bredte sig derfra til Europa i efterkrigstiden.

Det er værd at holde fast i, fordi det forklarer hunden. Den er avlet til at være familiens hund, ikke til at jage, trække eller vogte. Derfor er jagtinstinktet hos de fleste moderat, og derfor er behovet for menneskeligt selskab så udtalt. Samtidig ligger spidshundens vagtsomhed og selvstændighed stadig i racen.

Motion og aktivering

Halvanden time om dagen er meget for en hund på seks kilo, og det er ikke en fejl i tallet. Japansk Spids har god kondition og bliver rastløs af for lidt. Det behøver ikke være halvanden times march. En fornuftig fordeling kunne være to gode gåture og et par korte aktive indslag, hvor hunden bruger hovedet.

Den er en velegnet træningspartner til hundesport i det små. Rally, agility for småhunde, tricks og nosework passer godt til en hund, der er hurtig til at forstå opgaver og gerne samarbejder. Snusearbejde i haven eller stuen er også en billig måde at trætte den på, når vejret er umuligt.

Husk vejret. Den dobbelte pels betyder, at hunden elsker frost og sne, men har det svært i varme. På sommerdage over 20 grader skal turene flyttes til morgen og aften, og du skal holde øje med, om den bliver træt hurtigere end normalt.

Hvalpe skal ikke overbelastes. Byg turene op gradvist gennem det første år, så led og vækstzoner får fred.

Pleje og pelspleje

Her ligger racens største daglige krav. Japansk Spids har en dobbelt pels med lange, ret stive dækhår og tæt, blød underuld. Den skal gennemredes til huden, ikke kun overfladisk, ellers filtrer underulden sammen i klumper bag ørerne, i armhulerne, på lårenes bagside og omkring halen.

Regn med grundig gennemredning to til tre gange om ugen med kam og en redekam til filt. To gange om året, forår og efterår, skifter hunden underuld, og så handler det om daglig indsats i flere uger. Der kommer overraskende meget hår ud af en så lille hund. Har du mørke gulve eller sorte møbler, vil du se det.

Pelsen skal ikke klippes eller barberes. Den beskytter mod både kulde og sol, og barberet spidspels vokser ofte ujævnt ud igen. Bad hunden sjældent, kun når den faktisk er snavset. Overraskende nok holder pelsen sig selv rimeligt ren, fordi strukturen afviser mudder, der tørrer og falder af.

Ud over pelsen: klip kløer hver tredje til fjerde uge, tjek ører for snavs og lugt, og tørre gerne omkring øjnene, hvis hunden har tendens til tårespor, som ses tydeligt på hvid pels. Tandbørstning et par gange om ugen er reelt nødvendigt hos små racer, hvor tandsten og tandkødsbetændelse er almindelige.

Sundhed og typiske problemer

Japansk Spids er en af de sundere små racer, og en forventet levetid omkring 13 år er realistisk, hvor mange når både 14 og 15. Der er ikke tale om en race med udbredte, alvorlige arvelige lidelser, men et par ting er værd at kende.

Patellaluksation, altså knæskaller der glider ud af leje, forekommer som hos mange småracer. Symptomet er typisk, at hunden pludselig hopper på tre ben nogle skridt og så fortsætter som ingenting. Lette tilfælde klares med muskelopbygning og vægtkontrol, svære kan kræve operation.

Tåreflåd og let irritation af øjnene ses hos nogle, og hos enkelte optræder øjenlidelser som progressiv retinal atrofi. Seriøse opdrættere øjenlyser deres avlsdyr. Endelig er der de generelle småhundeproblemer: tandsten, og hos overvægtige hunde slid på led og ryg. Seks kilo er ikke meget, og et halvt kilo for meget svarer til rigtig meget på en større hund.

Vaccination, ormekur, loppe- og flåtbeskyttelse og et årligt sundhedstjek hos dyrlægen er den ramme, der holder de fleste problemer små, og det er værd at få styr på inden hvalpen kommer hjem.

Ofte stillede spørgsmål om Japansk Spids

Hvor meget fælder en Japansk Spids?

Meget. Den har dobbelt pels og skifter underuld kraftigt to gange om året, typisk forår og efterår, hvor der kommer hvide hår overalt i flere uger. Resten af året fælder den moderat, men konstant. Du skal gennemrede den to til tre gange om ugen året rundt og dagligt i fældeperioderne.

Gør en Japansk Spids meget?

Den er vagtsom og markerer gerne ved døren, ved lyde i opgangen og når fremmede nærmer sig. Det kan holdes på et acceptabelt niveau, hvis du fra hvalpealderen belønner ro og undgår at give opmærksomhed for gøen. Bor du tæt med naboer, bør du regne med at skulle arbejde bevidst med det.

Kan en Japansk Spids være alene hjemme?

De fleste kan lære at være alene tre til fire timer, men racen er avlet til selskab og trives ikke med lange arbejdsdage alene. Alenetræning skal starte i små bidder allerede som hvalp. Får den for mange timer alene, ser man ofte uro, gøen og destruktiv adfærd.

Skal pelsen klippes, og hvordan holder man den hvid?

Nej, pelsen må ikke klippes eller barberes, da den beskytter mod både kulde og sol og kan vokse ujævnt ud igen. Den holder sig faktisk rimeligt ren af sig selv, fordi mudder tørrer og falder af. Bad kun ved behov, og tør omkring øjne og mundvige, hvor tårespor og misfarvning ses tydeligst.