Lhasa Apso

Lhasa Apso vejer omkring seks kilo og har en pels der kan nå gulvet. Det får mange til at tro, at de får en blød, føjelig skødehund. Det gør de ikke. Bag pelsen sidder en vagthund med stærke meninger om, hvad der er værd at gøre opmærksom på, og hvornår den selv har lyst til at samarbejde.

Racen passer til dig, hvis du kan holde af en hund der er lidt reserveret, ikke smisker for fremmede og gerne bestemmer selv. Den passer også til dig, hvis du seriøst vil sætte tid af til pels. Ikke en gang om ugen, men nærmest dagligt, hvis du beholder den lange pels. Til gengæld fælder den meget lidt, den kan bo i lejlighed, og en times motion om dagen er nok.

Den passer dårligt til hjem med små børn, og den er ikke et oplagt førstevalg, hvis det er din første hund. Ikke fordi den er aggressiv eller vanskelig at leve med, men fordi den kræver en ejer der kan være konsekvent uden at blive hård, og som ikke bliver frustreret over en hund der overvejer sine muligheder, hver gang du siger noget.

Sådan er Lhasa Apso i hverdagen

Lhasa Apso er selskabshund af gruppe, men vagthund af sind. Den registrerer alt: opgangsdøren, posten, naboens gæster. Mange giver lyd, og det er noget du skal arbejde med fra hvalp af, hvis du bor tæt med andre. Vænner du den til at én advarsel er nok, kan du leve fint med det. Lader du den passe sit arbejde uforstyrret, får du en hund der kommenterer alting.

Over for familien er den knyttet og ofte fysisk nær, men den er ikke klæbende, og den har ikke retrieverens behov for at behage. Over for fremmede er den typisk afmålt. Den løber ikke hen og hilser med logrende hale, men trækker sig lidt tilbage og vurderer situationen først. Det er raceægte og ikke et tegn på dårlig socialisering, men det betyder at du skal arbejde bevidst med at vise den mange mennesker, lyde og steder i de første måneder, så reservationen ikke bliver til utryghed.

Børn og andre hunde

Lhasa Apso er ikke et godt valg til familier med små børn. Den er lille nok til at blive skadet af en klodset omgang, og den har ikke ret meget tålmodighed med at blive trukket i, båret rundt eller vækket. Reaktionen er typisk at gå væk, og hvis den ikke får lov til det, kan den knurre eller snappe. Med større børn der har lært at lade hunden være i fred, går det ofte fint. Med andre hunde er den som regel fredelig, men den lader sig ikke kommandere med af større hunde og kan godt være rap i replikken.

Træning kræver konsekvens

Den er intelligent nok til at forstå hvad du vil. Spørgsmålet er om den finder det interessant. Lhasa Apso arbejder ikke for din skyld alene, så du får mest ud af korte, positive træningspas med noget den værdsætter: mad, leg, adgang til noget den gerne vil. Hårdhændet træning giver en hund der lukker ned eller graver sig ned i modstand. Manglende regler giver en lille hund der selv sætter dagsordenen.

De vigtigste ting at få på plads tidligt er indkaldelse, at lade sig håndtere overalt på kroppen, og at være alene hjemme uden protest.

Historie og oprindelse

Lhasa Apso kommer fra Tibet og er en af de gamle tibetanske racer. Den blev holdt i klostre og hos den tibetanske overklasse, hvor dens opgave var at være indendørs vagthund. Den store gårdvagt var mastiffens job, mens Lhasa Apso blev holdt indenfor og gav lyd, hvis noget var forkert. Racens navn peger på hovedstaden Lhasa.

Hundene blev betragtet som lykkebringende og blev givet som gaver, ikke solgt. Det er grunden til at de først nåede Vesten i begyndelsen af 1900-tallet, hvor enkelte eksemplarer kom til Storbritannien og USA gennem folk med forbindelser til Tibet. Derfra blev racen gradvist etableret i Europa og er i dag en almindelig selskabshund.

Historien forklarer temperamentet ret præcist. En hund der i århundreder er avlet til at holde øje og gøre opmærksom, holder ikke op med det, fordi den nu bor i en lejlighed i Aarhus. Selvstændigheden og skepsissen over for fremmede er ikke fejl, men det du har bestilt.

Motion og aktivering

Regn med cirka en time om dagen, fordelt på to eller tre gåture. Det er ikke meget sammenlignet med en hyrdehund, men det er mere end mange tror om en seks kilo tung hund med lang pels. Den skal ud og bruge næsen, se verden og bevæge sig, ellers bliver den rastløs og mere højrøstet.

Lhasa Apso er ikke en løbepartner, og den er ikke bygget til lange, hårde ture i sommervarme. Pelsen isolerer, og den korte snude gør at den bliver hurtigere overophedet end en hund med lang næse. Om vinteren klarer den sig fint, men lang pels og sne giver isklumper i benhårene.

Mentalt er den bedst tjent med snusearbejde, søgeøvelser inde i huset og aktivitetslegetøj. Ti minutter hvor den skal finde godbidder i en foldet tæppebane tager mere energi ud af den end en halv time i en hundeskov. Mange Lhasa Apso holder også af trick-træning, netop fordi det er kort og har en tydelig belønning.

Pleje og pelspleje

Her ligger racens største krav. Pelsen består af langt, ret hårdt dæksel og fælder kun lidt, hvilket betyder at det løse hår bliver siddende i pelsen i stedet for at falde af. Konsekvensen er filt, hvis du ikke gør noget.

Vil du beholde den fulde længde, skal du redde og børste igennem stort set hver dag, helt ned til huden. Særligt bag ørerne, i armhulerne, omkring lysken og på benene. En filtet pels er ikke et kosmetisk problem, men et velfærdsproblem: den strammer i huden og skjuler hudirritation. Hvalpen skal vænnes til at ligge stille på siden mens du arbejder, længe før pelsen bliver lang.

De fleste familier vælger på et tidspunkt en kortere klipning, hvor pelsen holdes i to til fem centimeter. Det er et helt legitimt valg. Det kræver en professionel klipning hvert andet til tredje måned og børstning et par gange om ugen i stedet for dagligt. Hunden får det ikke dårligere af det, og du får en hverdag der faktisk hænger sammen.

Udover pelsen: hold øje med øjenkrogene, hvor hår og sekret nemt samler sig, tjek ører for lugt og snavs, klip kløer hver måned og bring tandbørstning ind som en fast vane. Små racer får tandsten og tandkødsbetændelse tidligt, og det er en af de mest oversete dele af plejen.

Sundhed og typiske problemer

Lhasa Apso er generelt en robust race med en forventet levetid omkring 13 år, og mange bliver ældre. Sundhedsrisikoen er lav sammenlignet med mange andre små racer, men der er nogle ting du bør kende.

Øjnene er det mest almindelige. Racen kan udvikle progressiv retinal atrofi, der langsomt ødelægger nethinden, og den kan have tørre øjne eller indadvendte øjenlåg og fejlstillede øjenhår der gnaver på hornhinden. Kløende, rindende eller hyppigt sammenknebne øjne skal derfor altid tages alvorligt.

Knæskaller der glider ud af led (patellaluksation) forekommer, som hos de fleste små racer, og viser sig typisk som en pludselig hoppende gang på et bagben. Nogle linjer har haft problemer med arvelig nyresygdom, der rammer unge hunde, og racens forholdsvis lange ryg gør at diskusproblemer kan opstå. Hold hunden slank, og undgå at den hopper ned fra sofaer og senge som fast rutine.

Snuden er kortere end normalt, men langt fra så kort som hos mops og fransk bulldog. Alligevel ser man snorken og nedsat varmetolerance hos nogle. Vælg en hvalp med åbne næsebor og fri, ubesværet vejrtrækning.

Spørg opdrætteren om øjenundersøgelse af forældredyrene og om der har været nyresygdom i linjen. Og få en dyrlæge til at se på hunden, hvis der opstår tegn på øjenproblemer, ændret vandindtag eller halthed, i stedet for at vente og se.

Ofte stillede spørgsmål om Lhasa Apso

Fælder Lhasa Apso?

Nej, ikke meget. Den har en lang pels der vokser kontinuerligt og taber kun få hår ad gangen. Ulempen er, at de løse hår bliver siddende i pelsen og filter, hvis du ikke reder igennem. Lav fældning betyder altså mere arbejde, ikke mindre.

Passer Lhasa Apso til en familie med små børn?

Sjældent. Den er lille og let at komme til skade, og den har ikke stor tålmodighed med at blive trukket i eller båret rundt. Reagerer den ikke ved at gå væk, kan den knurre eller snappe. Med større børn, der kan respektere en hund der vil have fred, fungerer det ofte fint.

Skal man klippe pelsen på en Lhasa Apso?

Du skal ikke, men mange gør. Beholder du den fulde længde, skal du rede hunden igennem næsten dagligt, helt ned til huden. Vælger du en kortere klipning på to til fem centimeter, klarer du dig med børstning et par gange om ugen og en professionel klipning hver anden til tredje måned.

Er Lhasa Apso svær at træne?

Den er intelligent, men selvstændig og arbejder ikke for at behage dig. Den kræver korte, positive træningspas og en ejer der er konsekvent hver dag uden at blive hård. Derfor er den ikke et oplagt valg som første hund, medmindre du har tid og tålmodighed til at træne den grundigt fra hvalp.