Norsk Lundehund

Norsk Lundehund er en af verdens mest usædvanlige hunderacer. Den har seks fuldt udviklede tæer på hver pote, kan bøje hovedet bagover mod ryggen, strække forbenene næsten vandret ud til siden og lukke øregangene. Alt sammen fordi den i århundreder blev brugt til at kravle ind i klippespalter på de norske øer og hente levende lunder ud.

Den egenskab gør den til en spændende hund. Den gør den også til en hund, der stiller krav. Bag den lille størrelse på omkring 8 kg sidder en selvstændig, energisk spidshund med et højt aktivitetsniveau, en talent for at komme ud af haver og en genpulje så snæver, at sundheden er racens største og mest alvorlige problem.

Du skal ikke vælge en Lundehund, fordi den er sjov at se på. Du skal vælge den, fordi du har lyst til den slags hund, og fordi du er indstillet på at kunne komme til at håndtere kronisk sygdom.

Sådan er Norsk Lundehund i hverdagen

Den er venlig og social, både med sin familie og med børn den kender. Den er sjældent aggressiv, og den er som regel imødekommende over for gæster, dog med en vis reservation over for fremmede først. Med børn fungerer den fint, forudsat at børnene er gamle nok til at behandle en 8 kilos hund med respekt.

Men den er en primitiv spidshund, og det mærkes. Den er nysgerrig, opfindsom og gør tingene på sin egen måde. Den graver. Den klatrer, og den er overraskende god til det. Mange Lundehunde samler ting og gemmer dem. Den bruger stemmen: den gør ved lyde, ved gæster og nogle gange bare fordi den har lyst. Bor du i lejlighed med tætte nabovægge, skal du arbejde bevidst med det fra hvalp af.

Træningskravet ligger på 7 ud af 10, og det er reelt. Hunden er intelligent nok til at forstå, hvad du vil, men den er ikke bygget til at makke ret. Den lyder, når det giver mening for den. Derfor er belønningsbaseret træning, korte sessioner og masser af tålmodighed vejen frem. Hårdhændet korrektion virker ikke og gør typisk hunden mere lukket.

Det praktiske problem, ingen fortæller dig først: Lundehunde er notorisk svære at gøre stuerene. Nogle er hurtige, mange tager mange måneder, og enkelte bliver aldrig helt pålidelige indendørs. Regn med et længere forløb end normalt, og tag ikke chancer med tæpper det første års tid.

Som førstegangsejer er racen ikke et oplagt valg. Kombinationen af selvstændighed, stuerenhedsudfordringer, høj sundhedsrisiko og et lille antal hunde i Danmark gør, at du bør have en vis hundeerfaring eller i det mindste et meget realistisk billede af, hvad du går ind til.

Historie og oprindelse

Lundehunden stammer fra de yderste øer i Nordland i Norge, især Værøy i Lofoten. Dens arbejde var lundefuglejagt. Hunden blev sendt ind i smalle klippespalter og huler i fuglefjeldene, hvor den skulle finde, fange og bringe levende fugle tilbage til fangeren. Fuglene var vigtig mad og handelsvare.

De særlige anatomiske træk er direkte svar på det arbejde. De ekstra tæer gav bedre fodfæste på våd, ujævn klippe. De usædvanligt bevægelige led i skulder og nakke gjorde det muligt at vende om i en spalte, hvor der ikke var plads til at gå baglæns ud. Ørerne kunne foldes sammen og lukke øregangen, så snavs og vand blev holdt ude.

Da net blev almindelige til fuglefangst i 1800-tallet, mistede hunden sin funktion. Bestanden faldt kraftigt, og i 1900-tallet ramte hundesyge racen hårdt flere gange. På et tidspunkt var der kun en håndfuld hunde tilbage, og alle nutidens Lundehunde nedstammer fra dem. Det er kernen i racens sundhedsproblemer i dag.

I Norge er der siden midten af 2010’erne arbejdet med et kontrolleret krydsningsprojekt med andre nordiske spidshunde for at udvide genpuljen. Det er et langsigtet arbejde, og resultaterne kommer først over generationer.

Motion og aktivering

Regn med omkring to timer om dagen. Det er meget for en hund på 8 kg, men Lundehunden er ikke en skødehund. Den er avlet til at arbejde i terræn hele dagen, og den bliver rastløs og opfindsom, hvis den ikke får brugt sig selv.

Delt op i praksis betyder det typisk to længere gåture med tid til at snuse, plus aktivitet derhjemme. Snuse- og søgeopgaver passer racen usædvanligt godt, fordi de ligger tæt på det, den blev brugt til. Gem godbidder i huset, brug søgespil i haven, lad den arbejde med næsen. Tyve minutter koncentreret snusearbejde tager mere energi end en halv times almindelig gåtur.

Den kan gå med på længere ture i naturen og klarer ujævnt terræn fint. Men to ting skal du holde øje med. For det første fri løb: mange Lundehunde har en stærk selvstændig jagt- og undersøgelseslyst og kommer ikke tilbage, når de har fået fært. Indkald skal trænes systematisk, og du skal være realistisk om, hvor du kan slippe den. For det andet indhegning: den graver under, klatrer over og finder huller, du ikke vidste fandtes. Et hegn, der holder andre små hunde, holder ikke nødvendigvis en Lundehund.

Har hunden mavetarmproblemer og perioder med dårlig form, må aktiviteten tilpasses. Så bliver hjernearbejde og korte ture vigtigere end distance.

Pleje og pelspleje

Lundehunden har en dobbelt pels med tæt underuld og en ret hård dækpels. Fældningen er moderat i det daglige, men den skifter pels tydeligt to gange om året, og i de uger ligger underulden i totter over hele hjemmet.

Plejebehovet er højere, end den korte pels antyder. Brug en gang grundig gennemredning eller børstning om ugen resten af året, og gå op til dagligt arbejde i fældeperioderne. Får underulden lov at blive siddende, filtrer den sammen tæt på huden, især omkring hals, bagben og bag ørerne.

Ud over pelsen skal du holde øje med poterne. De ekstra tæer betyder ekstra kløer, og de slides ikke naturligt ned. De skal klippes regelmæssigt, ellers vokser de skævt eller ind i huden. Vænn hvalpen til poteh\åndtering tidligt, for der er mange kløer at komme igennem. Tjek også ører og tænder løbende som på enhver lille race.

Sundhed og typiske problemer

Dette er det afsnit, du skal læse to gange. Sundhedsrisikoen er høj, og det er ikke en formalitet.

Lundehund-syndrom

Racens dominerende problem er en gruppe mave-tarmsygdomme, der samlet kaldes Lundehund-syndrom. Kort fortalt fungerer tarmen ikke, som den skal, og hunden mister protein og optager næringsstoffer dårligt. Symptomerne kan være diarré, opkast, vægttab, dårlig appetit, oppustet mave og væskeophobning. Det kan komme i anfald med lange gode perioder imellem, eller udvikle sig til en vedvarende tilstand.

En meget stor del af racens individer har forandringer i tarmen, også nogle der aldrig får tydelige symptomer. Sygdommen kan ikke kureres. Den kan i mange tilfælde holdes i skak med tilpasset kost, medicin og tæt opfølgning, men den kan også ende med at koste hunden livet, og den kan bryde ud i alle aldre. Stress, foderskift, infektioner og andre belastninger kan udløse et anfald.

Praktisk betyder det, at du bør vænne dig til at følge hundens vægt, afføring og appetit systematisk. Tidlig indgriben gør en reel forskel i forløbet.

Genpulje og følgevirkninger

Fordi hele racen nedstammer fra nogle få hunde, er indavlsgraden ekstremt høj. Det viser sig som nedsat frugtbarhed, små kuld og generelt lavere robusthed. Det er også årsagen til, at tarmsygdommen er så udbredt: den er indbygget i racens arvemasse, ikke et uheld hos enkelte linjer.

Ud over det ses de problemer, man kender fra små racer generelt, blandt andet knæleds- og tandproblemer. Den forventede levetid ligger omkring 12 år, men spredningen er stor, netop på grund af tarmsygdommen.

Spørg altid ind til sundheden i de nærmeste generationer, før du siger ja til en hvalp, og forvent at bruge mere på dyrlæge over hundens liv end ved en gennemsnitlig lille race. Har du en Lundehund, er faste kontrolbesøg og hurtig reaktion på mavesymptomer det, der betyder mest.

Ofte stillede spørgsmål om Norsk Lundehund

Hvorfor har Norsk Lundehund seks tæer?

De ekstra tæer er en arvelig egenskab, der gav hunden bedre fodfæste på våde, stejle klipper under lundefuglejagt. Den har typisk seks fuldt udviklede tæer på hver pote, hvoraf flere har egne muskler og sener. I praksis betyder det, at der er flere kløer at holde klippet, da de ikke slides naturligt ned.

Hvad er Lundehund-syndrom?

Det er en samlebetegnelse for mave-tarmsygdomme, hvor tarmen ikke optager næringsstoffer ordentligt og hunden taber protein. Symptomerne kan være diarré, opkast, vægttab og oppustet mave, og de kan komme i anfald. Tilstanden kan ikke kureres, men kan ofte holdes i skak med tilpasset kost, medicin og tæt opfølgning. En meget stor del af racen har forandringer i tarmen.

Er Norsk Lundehund svær at gøre stuerene?

Ja, det er et velkendt problem ved racen. Nogle hvalpe lærer det i normalt tempo, men mange tager væsentligt længere tid end andre racer, og enkelte bliver aldrig helt pålidelige indendørs. Vær konsekvent, tag hunden ud meget hyppigt og beløn hver gang det lykkes udenfor. Regn med et længere forløb, end du er vant til.

Passer Norsk Lundehund til en førstegangsejer?

Sjældent. Den er selvstændig, gør en del, graver, klatrer og har et motionsbehov på omkring to timer dagligt trods sin lille størrelse. Kombineret med udfordringerne med stuerenhed og den høje risiko for kronisk tarmsygdom kræver den en ejer med tålmodighed, erfaring og økonomisk overskud til dyrlægeudgifter.