Clumber Spaniel

Clumber Spaniel er den tungeste af spanielracerne, og det kan man se. En voksen hund vejer omkring 31 kilo fordelt på et lavt, bredt og kraftigt bygget krop med et påfaldende massivt hoved. Den bevæger sig ikke som en cocker eller en springer. Den går, snuser, arbejder sig frem i sit eget tempo, og den har sjældent travlt med noget.

Det gør den til en usædvanlig hund i spanielfamilien. Hvor mange andre jagthunde er små motorer der skal have luft under vingerne hver dag, er Clumberen roligere indendørs og mere tilfreds med en fast, forudsigelig hverdag. Men rolig betyder ikke nem. Den er stædig på en blid måde, den fælder kraftigt hele året, den savler, og mange eksemplarer snorker højlydt. Er du følsom over for hår på tøjet og fedtede aftryk på ruden, er det ikke racen for dig.

Clumber Spaniel passer bedst til en familie eller et par som gerne går halvanden time om dagen, som ikke skal have en hund der lærer nye tricks på fem minutter, og som har plads til en stor hund der helst vil ligge tæt på fødderne når dagen er ovre.

Sådan er Clumber Spaniel i hverdagen

Temperamentet er venligt uden at være overstrømmende. Clumberen er typisk mere afdæmpet over for fremmede end de fleste spaniels, og nogle er direkte reserverede de første minutter. Over for sin egen familie er den til gengæld meget kontaktsøgende og vil helst være i samme rum som dig.

Med børn fungerer racen godt. Den har et roligt gemyt og reagerer sjældent hidsigt på støj og uro. Vær opmærksom på at 31 kilo hund med lavt tyngdepunkt kan vælte et mindre barn i ren begejstring, og at Clumberen har let ved at æde det der ligger på gulvet, inklusive Legoklodser. Den er madglad i en grad der grænser til det problematiske.

Træningsmæssigt ligger racen i midten. Den er ikke svær at have med at gøre, men den er heller ikke hurtig til at forstå hvad du vil. Den tænker over sagen, og den gør det langsomt. Bliver du utålmodig og gentager kommandoen fem gange i stigende tonefald, lukker den ned. Korte træningspas, tydelige belønninger og en fast rutine virker langt bedre. Til gengæld glemmer en Clumber sjældent det den først har lært.

Indkaldelse er værd at prioritere fra hvalpetiden. Næsen er stærk, og en Clumber der har fået fat i et spor arbejder sig videre uden at høre dig. Den løber ikke stærkt, men den kan blive væk i lang tid.

Racen egner sig fint til en erfaren førstegangsejer, hvis du er indstillet på pelsen og på at træningen tager tid. Den er ikke en hund man kan gå i stå med og alligevel få til at fungere, men den stiller ikke de samme krav til erfaring som en meget viljestærk brugshund.

Historie og oprindelse

Racen har navn efter Clumber Park i Nottinghamshire i England, hvor hertugerne af Newcastle udviklede og holdt hundene fra slutningen af 1700-tallet. Der findes en gammel fortælling om fransk oprindelse, men den er ikke dokumenteret, og racens egentlige udvikling foregik i England på store godser.

Clumberen blev brugt til at arbejde i tæt bevoksning, hvor jægerne gik til fods. Den skulle presse fugle op, arbejde grundigt frem for hurtigt og holde sig inden for skudafstand. Den lave, tunge bygning og det kraftige hoved var praktisk i tornekrat, og det langsomme tempo var en fordel når flere hunde arbejdede i hold foran en gruppe jægere.

Racen var tæt knyttet til den engelske overklasse og fik aldrig den brede udbredelse som cocker og springer. Bestanden er stadig lille i de fleste lande, Danmark inklusive, og det har betydning for sundheden, som du kan læse nedenfor.

Motion og aktivering

Regn med halvanden time om dagen. Det er reelt, ikke en pæn anbefaling, for en Clumber der ikke får nok bliver hurtigt for tung, og overvægt er noget af det værste man kan gøre ved en hund med den bygning.

Men kvaliteten af motionen er anderledes end hos andre spaniels. Clumberen har ikke brug for høj puls og lange løbeture. Den har brug for at gå, snuse og bruge næsen. En rolig time i skoven hvor den får tid til at undersøge tingene, plus en kortere tur senere på dagen, dækker behovet fint. Løb ved cyklen eller lange ture på asfalt passer dårligt til racens led og bygning.

Hvalpe og unghunde skal doseres forsigtigt. Tunge hunde med kraftig knogleopbygning tåler ikke ubegrænset trappegang, spring i og ud af bilen eller vild leg på glatte gulve i vækstperioden.

Mentalt er sporarbejde, nosework og godbidder gemt i haven det der giver mest for pengene. Racen er ikke bygget til agility eller hurtige lydighedsøvelser, men den er glad for opgaver hvor næsen er i centrum. Undervurder ikke hvor meget en halv times snusearbejde tager på en Clumber.

Varme er en udfordring. Den tætte pels, den kraftige krop og det brede hoved gør at mange Clumbere hurtigt bliver forpustede i sommervarme. Læg turene tidligt og sent på varme dage.

Pleje og pelspleje

Pelsen er tæt, lige og vejrbestandig med frynser på ben, ører, bryst og under halen. Farven er hvid med citron- eller orangefarvede aftegn. Selve plejen er til at overse: en grundig gennemredning to gange om ugen holder frynserne fri for filt, og det er stort set det.

Fældningen er en anden sag. Clumberen taber hår året rundt, og i fældeperioderne er mængden af hvidt hår betydelig. Det sætter sig i sofaen, i bilen og på mørkt tøj. Det kan man ikke træne eller barbere sig ud af, kun holde nogenlunde nede med hyppig børstning og støvsugning.

Udover pelsen kræver et par ting fast opmærksomhed. Ørerne er store, tunge og lukker for luften, så de skal tjekkes ugentligt for rødme og lugt. Øjnene har ofte lidt løs hud i øjenlågene og kan samle sekret der bør tørres væk. Og så savler racen, især omkring måltider, hvilket betyder aftørring af mund og bryst og en klud inden for rækkevidde.

Klør skal klippes regelmæssigt, for hunden slider dem ikke ned af sig selv med det tempo den går i.

Sundhed og typiske problemer

Forventet levetid ligger omkring 11 år, og sundhedsrisikoen er moderat. Der er en håndfuld problemer man skal kende, før man vælger racen.

Hofteledsdysplasi forekommer i racen, og den tunge bygning gør konsekvenserne mere mærkbare end hos en lettere hund. Albueproblemer ses også. Røntgenundersøgte forældredyr er derfor væsentligt. Den lange ryg og korte ben giver desuden en øget risiko for problemer med rygsøjlens diske, hvilket er endnu en grund til at holde vægten nede og begrænse spring.

Øjenlågene er et klassisk tema. Både indadrullede og udadhængende øjenlåg (entropion og ektropion) ses hos racen og kan give kronisk irritation, som i nogle tilfælde skal opereres. Store, lukkede ører giver samtidig gentagne ørebetændelser hos en del hunde.

Der findes desuden en arvelig muskelsygdom i racen, PDP1-mangel, som giver træthed og svaghed under anstrengelse. Der er en dna-test for den, og seriøse opdrættere anvender den.

Overvægt er den tilstand der reelt forkorter flest Clumberes liv. Racen er meget madglad, og fordi den ikke bevæger sig meget af sig selv, går det stille og roligt den forkerte vej hvis du ikke vejer foderet og holder øje med taljen. Ekstra kilo forværrer både led, ryg og varmefølsomhed.

En god plan er at få hunden vejet og set igennem hos dyrlægen en gang om året, så du opdager de begyndende led- og øjenproblemer inden de bliver mærkbare for hunden.

Ofte stillede spørgsmål om Clumber Spaniel

Hvor meget fælder en Clumber Spaniel?

Meget, og året rundt. Den tætte hvide pels betyder tydelige hår på møbler, tøj og i bilen, og i fældeperioderne bliver mængden markant. Regn med at støvsuge ofte og børste hunden grundigt et par gange om ugen. Det holder det nede, men fjerner det ikke.

Er Clumber Spaniel en god familiehund?

Ja, hvis familien kan leve med hår og savl. Racen har et roligt, tålmodigt gemyt og reagerer sjældent hidsigt på børns støj og bevægelser. Husk at 31 kilo hund let vælter et lille barn ved et uheld, og at den æder alt hvad der ligger på gulvet.

Hvor meget motion skal en Clumber Spaniel have?

Cirka halvanden time om dagen, men i roligt tempo. Den har brug for at gå og snuse frem for at løbe, og lange ture på asfalt eller løb ved cyklen belaster leddene. Sporarbejde og næsearbejde er den bedste form for aktivering til racen.

Hvilke sygdomme er Clumber Spaniel udsat for?

Hofteledsdysplasi, albueproblemer og problemer i rygsøjlen på grund af den lange ryg og tunge bygning. Øjenlågsfejl som entropion og ektropion samt gentagne ørebetændelser er også almindelige. Racen har desuden en arvelig muskelsygdom, PDP1-mangel, som der findes en dna-test for.