Gordon Setter

Gordon Setter er den største og kraftigste af setterne, og den er også den mest hjemmekære. En voksen hund på omkring 26 kilo med sort, glansfuld pels og varme tan-aftegninger over øjnene, på snuden, brystet og benene. Den ser elegant ud. Den er også en arbejdshund, der er avlet til at dække store lyngbevoksede arealer i timevis.

Det er den vigtigste ting at forstå, før du siger ja. Gordon Setter er ikke en dekoration. Den skal have to timers aktivitet om dagen, hver dag, i al slags vejr, og den skal have noget at bruge hovedet på. Får den ikke det, bliver den rastløs, højtråbende og opfindsom på måder du ikke ønsker.

Til gengæld får du en hund, der knytter sig usædvanligt tæt til sin familie og som er tålmodig med børn. Den er venlig uden at være pjattet, og den er lettere at læse end mange andre jagthunde. Med et træningskrav omkring midten af skalaen er den håndterbar for en engageret førstegangsejer, forudsat at tiden og motionen er på plads.

Sådan er Gordon Setter i hverdagen

Gordon Setter er kendt for at være den mest familieorienterede af setterne. Den vil være der, hvor du er. Den følger dig fra rum til rum, lægger sig ved dine fødder og holder øje med, hvornår jakken kommer af knagen. Mange Gordon Settere har svært ved at være meget alene, og du skal træne alenehjemme systematisk fra hvalp af, ellers får du en hund der piber, gnaver eller går rundt i ring.

Mod fremmede er den ofte mere afdæmpet end for eksempel en English Setter. Nogle er direkte reserverede i starten og skal have lidt tid, før de tør noget. Det er ikke aggression, men en naturlig tilbageholdenhed, og den kan udvikle sig til usikkerhed, hvis hvalpen ikke bliver socialiseret bredt. Tag den med i byen, på togturen, ud blandt andre hunde og fremmede mennesker i de første måneder.

Med børn fungerer racen godt. Den er robust nok til at tåle en aktiv familie og har sjældent en kort lunte. Husk dog at den er stor og bevæger sig hurtigt, så små børn kan vælte i svinget.

Gordon Setter modner sent. Regn med at du har en pubertetshund langt op i det andet leveår, hvor kendte kommandoer pludselig bliver valgfrie. Den er sensitiv og reagerer dårligt på hårdhændet træning: skælder du ud, lukker den ned. Ros, godbidder, tydelige rammer og en fast rutine er det, der virker. Intelligensen er der, men den er kombineret med en selvstændig næse, og næsen vinder ofte, hvis indkaldet ikke er trænet grundigt. Fløjte og lang line er en fornuftig investering, mens indkaldet bygges op.

Historie og oprindelse

Racen kommer fra Skotland og har navn efter hertugen af Gordon, der i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet holdt sort-tan farvede settere på Gordon Castle. Hundene blev derfor længe kaldt Gordon Castle Setters. Sorte og tan-farvede settere fandtes i Skotland før den tid, men det er kennelen på Gordon Castle, der gav typen navn og udbredelse.

Arbejdet var det samme som for de øvrige settere: at søge vidt i åbent terræn, finde fugl og stå fast, indtil jægeren nåede frem. Gordon Setter blev sat til at arbejde på tungt, kuperet skotsk terræn, og det præger racen den dag i dag. Den er kraftigere bygget og arbejder mere metodisk end de lettere settere, men den har udholdenhed til mange timer i marken.

I Danmark bruges racen stadig som stående jagthund, og der findes både jagtlinjer og hunde avlet mere til udstilling og familieliv. Forskellen kan mærkes i temperamentet og især i energiniveauet, så det er værd at spørge ind til, hvad forældredyrene bruges til.

Motion og aktivering

To timer om dagen er ikke et loft, det er et gennemsnit. Og de to timer skal indeholde mere end gåtur i snor rundt om blokken.

En Gordon Setter har brug for at kunne strække ud i fuld galop, snuse frit og søge. Det betyder adgang til områder hvor den kan løbe, enten fritløbende hvis indkaldet holder, eller på en lang line eller i en indhegning. Cykling eller løb ved siden af dig fungerer godt for en voksen, sund hund. Til gengæld skal du holde igen med hård, gentagen motion mens hunden vokser: lange løbeture og trappespring hører ikke til det første leveår.

Hovedet skal også arbejde. Racen er avlet til at bruge næsen, og det er den nemmeste vej til en hund der falder til ro indendørs. Nosework, sporsøg, apportering og markarbejde passer den godt. Femten minutters koncentreret næsearbejde trætter ofte mere end en halv times gåtur. Lydighedstræning, rally og agility er andre muligheder, hvis du ikke jager.

Den store fælde er hunden der får motion men ingen mental udfordring. Den bliver hurtig og udholdende uden at blive træt, og du ender med at løbe hurtigere og hurtigere for at nå samme resultat. Bland derfor altid fysisk og mental aktivering.

Pleje og pelspleje

Pelsen er den anden store post på kontoen. Gordon Setter har halvlangt, glat til let bølget dækhår og lange behæng på ører, bryst, mave, bagben og hale. Det er smukt, og det filtrer.

Regn med grundig gennemkæmning tre til fire gange om ugen, mere i fældeperioder. Fældningen er moderat, så du får ikke samme mængde hår som af en schæfer, men behængene kræver arbejde. De steder der først filtrer, er bag ørerne, i armhulerne, mellem bagbenene og under halen. Filtninger her bliver hurtigt hårde og skal så klippes ud, hvilket ser grimt ud i månedsvis.

Hertil kommer:

• Ørerne: hængeører med behæng holder fugt, og betændelse er almindelig. Tjek dem ugentligt, især efter bad og svømning.
• Poterne: hår mellem trædepuderne samler is, snesjap og frøstande og bør trimmes.
• Klør og tænder: som for alle store hunde, rutine fra hvalp af sparer besvær senere.

En Gordon Setter i naturen kommer hjem med halve marken i behængene. Bær over med det, eller vælg en anden race. Mange ejere får hunden trimmet et par gange om året for at holde behæng, ører og poter i en form der er til at vedligeholde derhjemme.

Sundhed og typiske problemer

Sundhedsrisikoen er moderat, og den forventede levetid ligger omkring 11 år, hvilket er normalt for en hund af den størrelse. Der er dog nogle kendte problemer, du skal have med i overvejelserne.

Hofte- og albueledsdysplasi. Som hos de fleste større racer forekommer arvelige ledforandringer. Røntgenstatus på forældredyrene er relevant at spørge om, og du bør holde hvalpen slank og undgå hård motion i vækstperioden.

Øjensygdomme. Progressiv retinal atrofi (PRA) er kendt i racen og fører til gradvis blindhed. Der findes DNA-test for den variant, der ses hos Gordon Setter, så det er en af de ting du konkret kan spørge om.

Cerebellar abiotrofi. En arvelig nervesygdom hvor lillehjernens celler nedbrydes, så hunden bliver ukoordineret. Den er sjælden, men den er beskrevet netop i Gordon Setter, og der findes gentest.

Drejning af mavesækken. Store hunde med dyb brystkasse er i risiko. Symptomerne er oppustet, hård mave, uro og forsøg på at kaste op uden resultat. Det er akut livstruende, og du skal handle med det samme.

Nedsat stofskifte (hypothyroidisme). Ses hos racen og giver typisk sløvhed, vægtøgning og pelsproblemer. Det er nemt at behandle, når først det er fundet.

Dertil kommer ørebetændelser, som følger direkte af ørernes form, og hos nogle hunde allergi og hudkløe. Snak med din dyrlæge om hvad der er relevant at holde øje med i din hunds tilfælde, og spørg altid opdrætteren om sundhedsundersøgelser på forældredyrene, før du beslutter dig.

Ofte stillede spørgsmål om Gordon Setter

Hvor meget motion skal en Gordon Setter have?

Cirka to timer om dagen for en voksen hund, og det skal være mere end gåtur i snor. Den har brug for at kunne løbe frit eller på lang line, plus mental aktivering som sporsøg, nosework eller apportering. Under opvæksten skal du holde igen med hård, gentagen motion for at beskytte led i vækst.

Er Gordon Setter en god familiehund?

Ja, hvis familien er aktiv. Racen er den mest hjemmekære af setterne, knytter sig tæt til sin familie og er tålmodig med børn. Den er dog stor og hurtig, så små børn kan blive væltet, og den har svært ved at være meget alene, hvis alenehjemme ikke er trænet fra hvalp.

Fælder Gordon Setter meget?

Fældningen er moderat, altså mindre end hos mange andre store racer. Til gengæld kræver de lange behæng på ører, bryst, mave og ben gennemkæmning tre til fire gange om ugen, ellers filtrer de bag ørerne, i armhulerne og mellem bagbenene.

Kan en Gordon Setter gå fri i skoven?

Det kan den, men kun med et grundigt indtrænet indkald. Den er avlet til at søge vidt i åbent terræn, og næsen tager over, hvis træningen ikke sidder fast. Brug lang line og fløjte, mens indkaldet bygges op, og regn med et tilbagefald i puberteten, der strækker sig langt op i andet leveår.