Chesapeake Bay Retriever

Chesapeake Bay Retriever er den mest selvstændige af retrieverne. Hvor en golden retriever ofte spørger dig om lov, tager en chesapeake gerne sin egen beslutning først og ser bagefter, om du var enig. Det er en hund bygget til at arbejde alene i koldt vand i timevis, og den mentalitet følger med ind i stuen.

Den vejer typisk omkring 30 kilo, har en tæt olieret pels og et motionsbehov på cirka 2,5 timer om dagen. Det er ikke et gennemsnit, du kan runde ned til en halv time i regnvejr. Får den ikke afløb for hoved og krop, finder den selv på noget, og en frustreret chesapeake med kæber som en voksen retriever kan lave meget om på et hjem.

Racen fungerer godt med børn og er loyal over for sin egen familie, men den er mere reserveret over for fremmede end de øvrige retrievere, og den har en naturlig tilbøjelighed til at holde øje med hus og folk. Med træningskrav på 7 ud af 10 er den ikke et oplagt førstevalg, hvis det er din første hund. Har du derimod haft store, viljestærke hunde før og vil bruge tid på træning hver dag, er den til gengæld en usædvanlig kapabel arbejdspartner.

Sådan er Chesapeake Bay Retriever i hverdagen

Hjemme er en velmotioneret chesapeake rolig og forholdsvis nem at have med at gøre. Den lægger sig, hvor du er, og den behøver ikke være i gang konstant. Men “velmotioneret” er det afgørende ord. En chesapeake, der har gået to korte ture, er ikke rolig. Den er urolig, opsøgende og begynder at teste, hvad den kan komme afsted med.

Venlighed på 7 ud af 10 er en ærlig karakter. Den er varm og fysisk kontaktsøgende med sine egne, men den kaster sig ikke om halsen på gæster. Mange chesapeakes tager en pause og vurderer nye mennesker, før de accepterer dem. Det er ikke skyhed, og det bliver kun et problem, hvis hvalpen ikke er blevet socialiseret bredt og tidligt. Får den mødt mange mennesker, hunde, byer, børn og lyde i sine første måneder, ender du med en hund, der er behageligt afklaret. Bliver den ikke det, kan reserveringen udvikle sig til mistro.

Med børn i familien fungerer racen godt, forudsat at børnene er store nok til ikke at blive væltet. En 30 kilos hund, der bliver glad, er tung. Og chesapeaken bruger munden meget, både til at bære ting rundt og til at tage kontakt. Det skal der arbejdes med fra hvalp af.

Over for andre hunde af samme køn kan især hanner være kontante. De søger ikke konflikt, men de trækker sig heller ikke. Konsekvent træning af indkaldelse og hundemøder fra starten sparer dig for mange kluntede situationer i hundeskoven.

Træning kræver konsekvens, ikke hårdhed

Intelligens på 7 ud af 10 betyder, at hunden forstår hurtigt. Den vælger bare ikke altid at gøre det, du beder om. En chesapeake læser sin ejer skarpt og finder hurtigt ud af, hvornår en regel er til forhandling. Derfor skal reglerne være ens hver dag, og de skal gælde for alle i huset.

Hård korrektion virker dårligt. Racen kan lukke helt i, hvis den bliver presset, og så er du længere fra målet end da du startede. Det, der virker, er høj belønningsværdi, korte sessioner og opgaver hunden synes er meningsfulde. Apportering er den nemmeste vej ind: dér er den motiveret helt af sig selv.

Historie og oprindelse

Chesapeake Bay Retriever er en af de få hunderacer, der er udviklet i USA. Den stammer fra området omkring Chesapeake Bay i Maryland, hvor jægere i 1800-tallet havde brug for en hund, der kunne apportere vandfugle i iskoldt, oprørt vand, dag efter dag. Historien om to newfoundlandsagtige hunde, der i 1807 blev bjerget fra et forlist skib og siden indgik i avlen, hører til racens grundfortælling.

Uanset præcis afstamning blev resultatet en hund udvalgt efter funktion frem for udseende: kraftig krop, stærke kæber, svømmefødder og en pels der holder vandet ude. Der blev arbejdet med, at hunden kunne apportere mange fugle i træk uden at give op, og at den kunne tage beslutninger selv, når føreren stod for langt væk til at dirigere. Den selvstændighed er ikke en fejl, den er avlet ind.

Racen er Marylands officielle statshund og bruges stadig aktivt til jagt i Nordamerika. I Danmark er den relativt sjælden, og de fleste danske chesapeakes lever som familiehunde i aktive hjem, ofte med apporteringstræning eller nosework som fast beskæftigelse.

Motion og aktivering

Sæt 2,5 timer af om dagen. Ikke som mål, men som udgangspunkt. Det behøver ikke være to og en halv times gåtur i snor, og det bør det heller ikke være. Kombinationen der virker, er lang tur i varieret terræn, frit løb hvor det er muligt, og mindst en daglig session med apportering eller søgearbejde.

Vand er racens naturlige element. En chesapeake svømmer gerne i februar, og den bliver ikke kold i det. Har du adgang til en sø, en å eller en fjord, har du den bedste form for motion til racen: hårdt fysisk arbejde uden belastning af led. Nogle timers svømning og apportering fra vand kan tage toppen af en hund, der ellers ville have brug for dobbelt så lang tid på land.

Hovedet skal også arbejde. Racen blev bygget til opgaver med retning og mening, og ren løbetræning tilfredsstiller den ikke. Sporsøg, gemmelege, dummytræning og lydighedsøvelser i korte serier gør mere for roen i hjemmet end en ekstra kilometer. Mange ejere oplever, at 20 minutters koncentreret træning trætter hunden mere end en times almindelig tur.

Hvalpe skal ikke overtrænes. Store racer med tunge kroppe har brug for, at ledene får fred i vækstperioden, så trap motionen langsomt op gennem det første år frem for at starte med voksenmængden.

Pleje og pelspleje

Pelsen er racens signatur og dens mest praktiske egenskab. Den består af et kort, tæt, bølget dæklag og en tæt, olieret underuld, som gør hunden nærmest vandafvisende. Ryster den sig, er den halvtørs.

Plejen er moderat. Grundig børstning en gang om ugen med en kraftig børste eller en underuldsrive holder pelsen i orden det meste af året. To gange om året, forår og efterår, fælder den mere koncentreret, og der bør du børste flere gange om ugen for at holde uld nede i boligen. Fældningen er reel, men den er ikke i samme klasse som hos en schæfer eller en husky.

Vigtigst: bad hunden sjældent. Shampoo vasker den beskyttende olie ud af pelsen, og der går uger, før den er genopbygget. Skyl mudder af med vand, lad hunden tørre, og børst resten ud. En chesapeake dufter tydeligt hund, især når den er våd, og det er en del af pakken. Kan du ikke leve med den lugt i bilen og på sofaen, er det ikke racen for dig.

Udover pelsen er der det almindelige: klip kløer, tjek ører efter svømmeture, da fugt i øregangen let giver betændelse, og vænn hvalpen til tandbørstning tidligt.

Sundhed og typiske problemer

Chesapeake Bay Retriever er generelt en robust race med lav sundhedsrisiko sammenlignet med mange andre store hunde. Forventet levetid ligger omkring 11 år, hvilket er normalt til godt for en hund på 30 kilo.

De kendte problemer er de samme, som følger de fleste store jagthunde. Hofteledsdysplasi og albueledsdysplasi forekommer, og forældredyrenes røntgenstatus er derfor værd at kende. Af øjensygdomme optræder progressiv retinal atrofi og katarakt (grå stær), og der findes dna-test for arvelig PRA i racen. Nogle linjer har den arvelige form for motionsudløst kollaps, hvor hunden efter intens aktivitet får svage bagben og må hvile. Det kan også testes for.

Dertil kommer det praktiske: øreproblemer hos en hund der svømmer meget, og hos enkelte individer hudproblemer, hvis pelsen bliver vasket for ofte eller ikke får tørret ordentligt igennem.

Spørg altid ind til, hvilke undersøgelser der ligger bag et kuld, og hold hunden i normalvægt hele livet. Overvægt er den mest oversete belastning af led hos store racer. Tegn på halthed, ændret gangart, nedsat syn eller hunde der pludselig bliver svage under arbejde bør vurderes af en dyrlæge, mens problemet er lille.

Ofte stillede spørgsmål om Chesapeake Bay Retriever

Er Chesapeake Bay Retriever egnet som familiehund?

Ja, i den rigtige familie. Den er loyal og fungerer godt med børn, der er store nok til ikke at blive væltet af en hund på 30 kilo. Men den kræver 2,5 timers motion dagligt og konsekvent træning fra alle i husstanden, så den passer bedst til aktive familier med hundeerfaring.

Hvad er forskellen på en chesapeake og en labrador?

Chesapeaken er mere selvstændig, mere reserveret over for fremmede og mere krævende at træne end en labrador. Den har også en olieret, bølget pels der lugter tydeligt hund, især når den er våd. Labradoren er generelt mere umiddelbart social og mere tilgivende over for begynderfejl i træningen.

Hvor meget fælder en Chesapeake Bay Retriever?

Fældningen er moderat. Almindelig børstning en gang om ugen holder det nede det meste af året, men forår og efterår fælder den kraftigere, og der skal du børste flere gange ugentligt. Undgå hyppige bade, da shampoo vasker den beskyttende olie ud af pelsen.

Kan en Chesapeake Bay Retriever være den første hund man får?

Det er ikke et oplagt førstevalg. Racen har egen vilje, tester grænser og lukker i, hvis den bliver presset hårdt, så den kræver en ejer der kan være rolig og konsekvent hver dag. Har du erfaring med store, viljestærke hunde og tid til daglig træning, kan det godt fungere.