Borzoi

Borzoi er en russisk mynde på omkring 37 kilo, bygget til at løbe hurtigt over kort afstand. Den er høj, smal og let, og den fylder langt mere i en stue end vægten antyder. Når den ligger ned, ligger den som et tæppe. Når den rejser sig, kan den nå bordkanten uden at strække sig.

Racen passer til dig, hvis du kan leve med en hund der er selvstændig, ret stille og ikke særlig interesseret i at gøre dig tilfreds hele tiden. Den passer dårligt til dig, hvis du vil have en hund der kan gå frit i skoven, lege vildt med små børn eller lære lydighed på en uge. Med et træningskrav på 7 ud af 10 og et jagtinstinkt der ikke lader sig træne væk, er borzoi ikke et oplagt førstevalg til en førstegangsejer.

Du skal også vide, at borzoi har et rykind af krav der ikke handler om motion: plads, et forsvarligt hegn, tid til pelspleje og en vis vane med at blive taget alvorligt af en hund der selv træffer beslutninger.

Sådan er Borzoi i hverdagen

Indendørs er borzoi overraskende nem. Den sover meget, larmer sjældent og har ikke en mynde-uro over sig. De fleste borzoier finder den blødeste plads i huset og bliver der, indtil der sker noget interessant. Gøen er sparsom, så som vagthund er den nærmest ubrugelig.

Udendørs skifter hunden karakter. Alt hvad der bevæger sig hurtigt væk fra den, sætter et program i gang der er ældre end nogen træning: se, sprinte, fange. En borzoi i fuld fart hører dig ikke, og den kan tilbagelægge flere hundrede meter, før du er nået at reagere. Derfor er hovedreglen enkel. Borzoi går i snor, eller den løber inden for et hegn på mindst halvanden til to meter. Ingen mellemvej.

Temperamentet er venligt men reserveret. Med et venlighedsniveau omkring 6 ud af 10 er den ikke en hund der kaster sig om halsen på gæster. Den hilser høfligt, trækker sig tilbage og observerer. Overfor fremmede kan den virke distanceret, og det er normalt for racen. Hårdhændet træning eller høje stemmer virker ikke: borzoi lukker i stedet for at samarbejde.

Børn og andre dyr

Borzoi er ikke en oplagt hund til småbørnsfamilier. Den bryder sig ikke om at blive krammet, trukket i eller væltet omkring, og den flytter sig hellere end at protestere, indtil den en dag ikke gør. Kombinationen af en stor, let vippet hund og et barn der løber, er heller ikke ideel. Med større børn der forstår at en hund skal have fred, går det væsentligt bedre.

Katte, kaniner og små hunde kræver eftertanke. Nogle borzoier lever fint med huskatten, de er vokset op med, men den samme hund kan jagte nabokatten uden tøven. Regn ikke med at socialisering løser det.

Historie og oprindelse

Borzoi blev udviklet i Rusland som jagthund for adelen, først og fremmest til jagt på hare og ulv i det åbne landskab. Navnet kommer af et russisk ord for hurtig. Hundene blev typisk sluppet i grupper, når vildtet var lokaliseret, og opgaven var at indhente og fastholde det, indtil jægerne nåede frem. Det forklarer meget af hunden, som du møder den i dag: den arbejder på egen hånd i højt tempo og har ikke brug for løbende instruktioner.

Jagtformen krævede store godser, mange hunde og mange folk, og den forsvandt med det gamle Rusland. Efter revolutionen i 1917 gik det hårdt ud over bestanden i hjemlandet. Racen overlevede først og fremmest, fordi borzoier gennem årtier var sendt til Europa og USA som gaver og eksportdyr, og de europæiske og amerikanske linjer blev grundlaget for racen, som vi kender den. I en periode kaldte man den russisk ulvehund.

Motion og aktivering

Regn med to timer om dagen. Det er ikke to timer i højt tempo, men to timer hvor hunden er ude af huset og i bevægelse. En voksen borzoi har brug for en kombination af rolige, lange gåture i snor og mulighed for at sprinte frit et sted, hvor den ikke kan komme afsted.

Den er sprinter, ikke maratonløber. Den kan følge dig på en rolig løbetur, men den bliver ikke lykkelig af jævnt tempo i en time. Den vil have tre eksplosive udfald over en græsmark og derefter lægge sig ned. Får den aldrig den mulighed, ser man ofte en hund der bliver stiv, tung og utilfreds.

Hovedaktiviteterne der passer racen godt:

• Fri galop i en indhegnet mark eller hundeskov med tæt, højt hegn
• Lure coursing, altså jagt efter kunstigt bytte, som mange myndeklubber arrangerer
• Lange gåture i snor i varieret terræn, hvor hunden får lov at snuse

Mental aktivering skal doseres anderledes end hos en border collie. Intelligensen ligger omkring 6 ud af 10, og det handler mindre om evner end om motivation: borzoi kan godt lære tricks, den synes bare ikke, det er så vigtigt. Korte træningspas på fem minutter med noget, hunden virkelig vil have, virker bedre end lange sessioner.

Vær forsigtig med hvalpen. En borzoi vokser sig stor på kort tid, og lange ture, trapper og gentagne spring belaster led og vokseplader. Fri leg på blødt underlag i korte perioder er bedre end kilometer i snor det første år.

Pleje og pelspleje

Pelsen er lang, silkeblød og let bølget med rigelig behåring på hals, bryst, bagben og hale. Fældningen er moderat, men plejebehovet er højt, og de to ting hænger sammen: hvis du ikke får det løse hår ud, filtrer det sig.

Sæt tid af to til tre gange om ugen. Brug en god kam og gå systematisk efter de steder, hvor filten opstår: bag ørerne, i armhulerne, på bagbenenes lår og i halens faner. En filtklump tæt til huden bliver hurtigt ubehagelig og kan kun klippes ud. To gange om året, typisk forår og efterår, øges hårtabet mærkbart, og der skal kæmmes dagligt i nogle uger.

Til gengæld lugter racen sjældent hund, og pelsen er relativt selvrensende. Bad efter behov, ikke efter kalender. Klip kløer, tjek ører, og hold øje med tænderne: den lange, smalle kæbe giver tætsiddende tænder foran, hvor der let samler sig tandsten.

En detalje mange ikke tænker på: borzoi har meget lidt underhudsfedt og en tynd pels over hofter og albuer. Den har brug for blødt underlag, ellers får den liggesår og hårløse pletter. En tyk hundeseng er ikke luksus her.

Sundhed og typiske problemer

Samlet set er borzoi en forholdsvis sund race, og en forventet levetid omkring 11 år er pænt for en hund på 37 kilo. Racen er ikke plaget af de udbredte skeletproblemer, man ser hos flere andre store racer. Der er alligevel nogle ting, du skal kende.

Bedøvelse. Mynder tåler bedøvelse anderledes end andre hunde. Lav fedtprocent og en anden stofskifteprofil betyder, at dosering og valg af præparater skal tilpasses. Sig altid til klinikken, at det er en mynde, inden hunden lægges i narkose eller får beroligende medicin.

Drejning af maven. Den dybe, smalle brystkasse gør borzoi udsat for at maven drejer sig, en akut og livstruende tilstand. Del måltiderne, undgå hård aktivitet lige før og efter foder, og lær symptomerne: oppustet mave, uro, forsøg på at kaste op uden at der kommer noget. Det haster.

Hjerte og øjne. Hjertemuskellidelser forekommer i racen, og der findes øjenlidelser man bør spørge om i familien bag hvalpen. Som hos andre store mynder ses knoglekræft hos en del ældre individer.

En borzoi skal være slank. Ribbene må godt kunne ses, og hoftebenene mærkes. Mange nye ejere fodrer racen for meget, fordi hunden ser tynd ud sammenlignet med en labrador. Overvægt belaster de lange ben unødigt.

Hold en fast rutine med vaccination, tandtjek og en årlig gennemgang hos dyrlægen, og få hjertet lyttet på undervejs. Med en hund der er dårlig til at vise ubehag, er den rutine mere værd end hos mange andre racer.

Ofte stillede spørgsmål om Borzoi

Kan en borzoi gå løs i skoven?

Nej, det bør du ikke regne med. Jagtinstinktet udløses af bevægelse i det fjerne, og en borzoi i galop reagerer ikke på indkald. Fri løb hører til i indhegnede områder med hegn på mindst halvanden til to meter. Enkelte hunde kan lære at holde sig tæt i kendt terræn, men det er undtagelsen og ikke noget, du kan planlægge efter.

Passer borzoi til en familie med små børn?

Ikke særlig godt. Borzoi bryder sig ikke om at blive krammet, trukket i eller forstyrret, når den sover, og den trækker sig hellere end at sige fra. Samtidig er den stor og let at vælte ind i. Med skolebørn der har lært at respektere hundens plads, fungerer det ofte fint.

Kan en borzoi bo i lejlighed?

Ja, hvis den får sine to timer ude hver dag og har adgang til et sted, hvor den kan sprinte frit flere gange om ugen. Indendørs er racen rolig og sover meget, så den fylder mindre end forventet. Trapper og glatte gulve er dog en udfordring for lange ben, især hos hvalpe og gamle hunde.

Hvor meget pelspleje kræver en borzoi?

Kæm den grundigt to til tre gange om ugen, og dagligt i fældeperioderne forår og efterår. Filt opstår især bag ørerne, i armhulerne, på bagbenene og i halens faner. Fældningen er moderat, men den lange silkepels tilgiver ikke, at du springer plejen over i et par uger.