Blodhund

Blodhunden er en af de få racer, hvor næsen bogstaveligt talt bestemmer hvad hunden laver. Sætter den snuden i jorden, er verden omkring den væk. Din stemme, cyklen der kommer, kaninen der løber forbi: alt bliver sekundært, indtil sporet slutter. Det er ikke ulydighed i klassisk forstand. Det er en hund der er avlet i århundreder til at følge en duft uden at lade sig distrahere, og det arbejde er den stadig fantastisk god til.

Hjemme i stuen er den til gengæld en anden hund. Blodhunden er tung, langsom og glad for at ligge. Den er venlig mod fremmede, tålmodig med børn og sjældent aggressiv. Men den vejer omkring 43 kilo, den savler, den bruger stemmen, og den har et træningskrav der ligger højt. Med 8 ud af 10 på skalaen er den ikke et oplagt førstevalg for en førstegangsejer. Ikke fordi den er svær at være ven med, men fordi den kræver konsekvens hver dag i år, før den nogenlunde gør som du siger.

Hvis du vil have en stor, rolig hund og kan leve med savl på væggene, en høj og gennemtrængende stemme og en hund der aldrig kan gå frit i skoven, kan Blodhunden passe rigtig godt. Hvis du forventer en hund der kommer når du kalder, skal du vælge noget andet.

Sådan er Blodhunden i hverdagen

Den typiske Blodhund er langsom i tempoet og lav i energiniveauet indendøre. Den ligger meget, gerne på det blødeste sted i huset, og den er ikke nervøs eller hektisk. Mange beskriver den som tolerant og god mod børn, og det holder normalt stik. Den bliver ikke let irriteret, og den bider sjældent. Til gengæld er den så stor og klodset, at den godt kan vælte et lille barn uden at bemærke det.

Den er venlig, men ikke krybende. Blodhunden har sit eget hoved, og den vurderer selv om din instruks er værd at følge. Intelligensen ligger i midten af skalaen, og det er egentlig retfærdigt: den er ikke hurtig til at lære lydighedsøvelser, men den er formidabel til det den er skabt til. Den løser sporopgaver som ingen anden race.

Tre ting fylder mere i hverdagen end nye ejere regner med:

• Savlen. Den løse mundvig og de hængende læber betyder at der kommer spyt. På dine bukser, på væggene, i loftet når den ryster på hovedet. Læg en klud fast et par steder i huset.
• Stemmen. Blodhunden gøer ikke så meget som den gjalder. Lyden er dyb, langtrukken og bærer langt. Det er værd at tænke over hvis du bor i rækkehus eller tæt op ad naboer.
• Lugten. Racen har en tydelig hundelugt, som forstærkes hvis huden i folderne eller ørerne ikke holdes rene.

Historie og oprindelse

Blodhundens rødder ligger i Belgien, hvor den kendes som Chien de Saint-Hubert efter klostret Saint-Hubert i Ardennerne. Munkene der holdt og avlede tunge, tætnæsede jagthunde, som blev sendt videre til adelige jagtselskaber i store dele af Europa. Fra middelalderen og frem blev typen brugt til at føre jægerne på sporet af store vildtdyr, ofte i kobbel og over lange afstande.

I England blev hundene videreudviklet til den type vi kender i dag, med den karakteristiske hudfold, de meget lange ører og det tunge hoved. Herfra kommer også det engelske navn Bloodhound, som handler om afstamning og renhed i avlen snarere end om blod i jagten. Racens evne til at følge et menneskespor der er timer eller dage gammelt gjorde den tidligt interessant for eftersøgning, og den bruges stadig af politi og redningsfolk i mange lande til mantrailing.

Det er værd at huske, når man vurderer temperamentet. Blodhunden er avlet til at arbejde selvstændigt og langsomt foran mennesket, ikke til at holde øje med det. Den lydighed man kender fra hyrdehunde har aldrig været en del af opgaven.

Motion og aktivering

Regn med omkring to timer dagligt. Ikke to timer på løbebånd, men to timer i roligt tempo hvor næsen får arbejde. Blodhunden er ikke en hund du kan trætte med fart. Den trættes af at bruge hovedet, og en times koncentreret sporarbejde gør mere end tre timers slentretur.

Den skal gå i line eller i indhegnet område. Punktum. En Blodhund der får et spor kan følge det i kilometer uden at høre hvad du råber, og fordi den er langsom, virker det harmløst lige indtil den er ude af syne. Har du have, skal hegnet være solidt og højt nok. Racen graver og skubber gerne.

Den bedste aktivering er sporarbejde. Læg skjulte spor med godbidder, gem familiemedlemmer i skoven, brug snusearbejde i haven. Mange danske hundeklubber tilbyder nosework eller sporkurser, og det er her Blodhunden virkelig folder sig ud. Den skifter fra doven til fokuseret på sekunder, når arbejdet begynder.

Vær forsigtig med hvalpen. En tung storrace skal ikke løbe langt, hoppe eller gå mange trapper, før vækstpladerne er lukket. Korte ture, flere gange dagligt, og ingen cykelture det første år.

Pleje og pelspleje

Pelsen er kort og kræver ikke meget: en grundig gennemgang med gummihandske eller strigle en gang om ugen holder løse hår nede. Fældningen er moderat, men fordi hunden er stor, bliver mængden af hår alligevel synlig.

Det virkelige arbejde ligger i huden og ørerne. Hudfolderne omkring ansigtet samler fugt, savl og snavs, og de skal tørres og tjekkes med jævne mellemrum, gerne dagligt. Ørerne er lange, tunge og lukker for luften, hvilket giver gode betingelser for betændelse. Lær at kigge og lugte i ørerne som fast rutine.

Øjnene har ofte løse øjenlåg, som opsamler støv og pollen. Nogle Blodhunde skal have øjnene skyllet regelmæssigt. Kløerne vokser hurtigt på en hund der ikke slider dem på asfalt, så vær forberedt på klipning hver tredje til fjerde uge.

Sundhed og typiske problemer

Her skal du læse grundigt, for Blodhunden hører til de racer med høj sundhedsrisiko, og den forventede levetid på omkring 11 år er i den optimistiske ende for en hund af den størrelse.

Drejning af mavesækken er den alvorligste akutte risiko. Store hunde med dyb brystkasse er særligt udsatte, og tilstanden er livstruende inden for få timer. Del foderet i to eller tre måltider, undgå voldsom aktivitet lige omkring fodring, og lær symptomerne: oppustet mave, uro, forsøg på at kaste op uden at der kommer noget. Det er en akut situation.

Hofte- og albueledsdysplasi forekommer, og på en hund der vejer over 40 kilo bliver konsekvenserne mærkbare. Hold hunden slank hele livet. Overvægt er den enkeltfaktor du selv har mest kontrol over.

Øre- og hudinfektioner er nærmest indbygget i racens anatomi. Kroniske ørebetændelser og betændelse i hudfolderne er blandt de hyppigste årsager til dyrlægebesøg, og de kommer typisk igen, hvis rutinerne skrider.

Øjenlidelser i form af udad- eller indadrullede øjenlåg kan give kronisk irritation og i nogle tilfælde kræve operation.

Dertil kommer at racen ligesom mange storracer har en øget forekomst af kræftformer, og at den tunge krop kan give problemer i led og ryg med alderen. Vælg en hvalp fra forældre med dokumenterede hofte- og albueundersøgelser, spørg om øjne og ører i linjen, og få lagt en fast plan med din dyrlæge for vægt, forebyggelse og hvad du gør ved mistanke om maveproblemer. Det er den samlede sundhedsindsats, ikke enkelte tjek, der afgør hvor mange gode år I får sammen.

Ofte stillede spørgsmål om Blodhund

Savler en Blodhund virkelig så meget?

Ja. De løse mundvige og hængende læber betyder at der næsten altid er spyt i munden, og det ender på gulv, tøj og vægge. Særligt efter vand og foder, og når hunden ryster på hovedet, spredes det langt. De fleste ejere har klude liggende fast flere steder i huset.

Kan man gå tur med Blodhund uden snor?

I praksis nej. Racen er avlet til at følge et spor uafhængigt af mennesket, og når næsen først er i gang, reagerer den sjældent på indkald. Motion foregår i line, i lang line eller i indhegnet område. Har du have, skal hegnet være solidt, for hunden både graver og skubber.

Er Blodhunden god til børn?

Den er som regel tålmodig og tolerant, og den bliver sjældent irriteret over børns støj og hurtige bevægelser. Den største risiko er dens størrelse: en hund på over 40 kilo kan vælte et lille barn uden at bemærke det. Lær hunden ikke at trække i line og at holde sig fra at kaste sig ind i folk.

Passer en Blodhund til en førstegangsejer?

Sjældent. Træningskravet ligger højt, fordi hunden selv vurderer om din instruks er værd at følge, og resultater kræver konsekvens over måneder og år. Kombinationen af størrelse, høj sundhedsrisiko, savl og en meget kraftig stemme gør den til en race, der fungerer bedst hos en tålmodig ejer med tid, plads og gerne erfaring med selvstændige jagthunde.