Otterhound

Otterhound er en af de sjældneste hunderacer i verden. Der findes formentlig kun nogle hundrede tilbage globalt, og i Danmark møder du den næsten aldrig. Det betyder også, at hvis du overvejer racen, har du sandsynligvis svært ved at finde nogen i nærheden, der kan fortælle dig, hvordan den egentlig er at leve med.

Kort fortalt: en stor, ruhåret jagthund på omkring 37 kg, bygget til at svømme i timer og følge et spor gennem koldt vand. Den er venlig og ligeglad med fremmede i den forstand, at den ikke er en vagthund, men den er også selvstændig, meget vokal og fuldstændig uinteresseret i at gøre dig tilfreds, hvis der er en bedre lugt i nærheden.

Den passer til en familie med plads, tid og humor. Den passer ikke til en lejlighed, en have med lav hæk eller en person, der får hvidt fingerhår af mudder på gulvet. Og med et træningskrav i den høje ende er det ikke en oplagt første hund.

Sådan er Otterhound i hverdagen

En Otterhound i hjemmet er tung, klodset og velmenende. Den hilser med hele kroppen, den lægger sig midt i køkkenet, og den har en hale, der rydder sofabordet. Med børn er den typisk tålmodig og godmodig, men størrelsen alene gør, at små børn kan blive væltet i leg. Det er ikke aggression, det er 37 kg uden bremser.

Racen er født til at arbejde i kobbel, og det præger den. Den er sjældent aggressiv over for andre hunde, og den trives med selskab. Til gengæld er den ikke bygget til at være alene i mange timer. En kedet Otterhound finder selv på noget, og en stor hund med god næse og stærke kæber kan finde på ganske meget.

Røsten

Det skal siges direkte: Otterhound har en dyb, langtrukken røst, som den bruger. Den er avlet til at give hals, så jægeren kunne følge den i uoverskueligt terræn. Den lyd bærer langt. Hvis du bor tæt på naboer, bliver det et problem, og du kan ikke træne det væk. Du kan dæmpe det med god motion og klare rammer, men grundlæggende er dette en hund, der taler.

Træning

Med intelligens på 6 og træningskrav på 7 er billedet nogenlunde sådan: den forstår godt, hvad du vil, men den vurderer selvstændigt, om det er værd at gøre. Sporhunde er avlet til at arbejde uden instruktioner, og den arv sidder dybt.

Det betyder i praksis:

• Indkald er upålideligt, når næsen har fat i noget. Regn med line eller sikret indhegning hele livet.
• Træning skal være kort, positiv og fyldt med belønning. Hårdhændet korrektion får den til at lukke ned.
• Konsekvens fra dag ét. En 37 kg hund, der har lært at trække i snor, er svær at omlære.

En erfaren hundeejer med tålmodighed får en behagelig hund ud af det. En førstegangsejer, der forventer en hund som en labrador, bliver frustreret.

Historie og oprindelse

Otterhound kommer fra England, hvor den blev udviklet til det, navnet siger: at jage odder. Det var et arbejde, der krævede noget helt særligt. Hunden skulle kunne svømme i koldt vand i timevis, arbejde et spor på både land og vand, tåle sten og brændenælder langs åbrinkerne og holde sammen i kobbel.

Derfor ser den ud, som den gør. Den ruhårede, olieholdige dobbeltpels virker som en våddragt. Poterne er svømmefodede. Næsen er blandt de bedste i hundeverdenen, og racen kan arbejde et spor, der er timer gammelt, også gennem vand.

Da odderen blev en truet art, forsvandt racens formål. Odderjagt blev forbudt i England i 1978, og bestanden af Otterhounds var i forvejen lille. Racen har aldrig rejst sig helt siden. Den britiske kennelklub regner den blandt de mest truede indfødte racer, og antallet af hvalpe hvert år er meget lavt. Det snævre avlsgrundlag er en pointe at have med, når vi når til sundheden.

Motion og aktivering

Regn med 2,5 timer om dagen. Ikke som ambition, men som udgangspunkt. Det er en arbejdshund bygget til udholdenhed, og den får ikke nok ud af en gåtur rundt om blokken to gange.

Det gode er, at motionen ikke behøver være hurtig. Otterhound er ikke en sprinter, den er en maskine til lange, jævne ture. Halvanden time i skoven om morgenen og en times roligere tur om aftenen fungerer bedre end intens leg.

Og så er der vandet. Denne race elsker at svømme, og adgang til sø, å eller strand gør en enorm forskel for både krop og hoved. En svømmetur trætter den mere end en tilsvarende gåtur. Vær forberedt på, at den går i alt vand, den kan komme til, uanset temperatur og uanset om du havde planlagt det.

Mentalt aktiverer du den bedst gennem næsen. Sporlægning, sniffewalks, gemte godbidder i haven. En halv time målrettet næsearbejde gør synligt indtryk på en Otterhound, hvor lydighedsøvelser i haven kun keder den.

Unghunde skal have kontrolleret motion. Store, hurtigt voksende hunde skal ikke løbe langt eller hoppe meget, før vækstzonerne er lukkede omkring 12 til 18 måneder.

Pleje og pelspleje

Her ligger racens største hverdagsudfordring. Pelsplejen er meget høj, og fældningen er kraftig.

Den ydre pels er ru, tæt og let fedtet, med tæt underuld nedenunder. Den skal gennemredes til huden mindst to gange om ugen, i fældeperioderne oftere. Filtninger dannes bag ørerne, i lysken og under armhulerne, og de bliver hårde, hvis de får lov. Pelsen skal ikke klippes glat, den skal vedligeholdes, og nogle vælger at trimme dødt hår ud med hånden.

Den fedtede pels har en tydelig lugt, især når den er våd. Og den bliver våd. Regn med at have håndklæder ved døren permanent. Bad den ikke for ofte, for det ødelægger den vandafvisende funktion, men beregn en grundig vask nogle gange om året.

Skægget er et kapitel for sig. Det opsamler vand, mad og alt andet, og en Otterhound efterlader et vådt spor gennem hele huset efter hvert drikkeophold. Skægget skal tørres og renses regelmæssigt, ellers lugter det surt.

Hængeører med tæt hår kræver ugentligt tjek. Fugt og dårlig ventilation giver betændelse, og en hund der svømmer meget er ekstra udsat. Klø efterses, poterne skal tjekkes for skader, og tænderne skal børstes.

Sundhed og typiske problemer

Sundhedsrisikoen er moderat, men den lille genpulje betyder, at avlen skal tages alvorligt.

Hofteledsdysplasi er velkendt i racen og forekommer i en betydelig andel. Det viser sig som stivhed, ændret gang eller modvilje mod at rejse sig, ofte først som voksen. Forældredyr bør være røntgenundersøgt, og du bør se resultaterne, ikke bare høre om dem. Overvægt og hård motion i vækstperioden forværrer prognosen markant.

En arvelig blødersygdom, Glanzmanns trombasteni, er dokumenteret i Otterhound. Hunde med sygdommen har blodplader, der ikke fungerer normalt, og kan blø kraftigt ved selv mindre skader eller indgreb. Der findes en DNA-test, og ansvarlige opdrættere tester. Spørg konkret om det.

Som stor hund med dyb brystkasse er den også udsat for mavedrejning. Det er akut livstruende, og du skal kende symptomerne: oppustet mave, hvileløs opførsel, forsøg på at kaste op uden at få noget op. Del foderet op i flere daglige måltider og undgå hård aktivitet lige omkring fodring.

Epilepsi og forskellige led- og øjenproblemer nævnes også i racen, og forventet levetid omkring 10 år er typisk for en hund af den størrelse. Forsikring og en fast plan for årlige sundhedstjek er fornuftigt fra starten, og drøft racens specifikke risici med din dyrlæge, mens hunden er ung og rask.

Ofte stillede spørgsmål om Otterhound

Er Otterhound en god familiehund?

Ja, temperamentet passer godt til børn. Den er godmodig, tålmodig og ikke territorial. Men den vejer omkring 37 kg og er klodset, så små børn kan blive væltet i leg. Den kræver også 2,5 timers motion om dagen, og det er den reelle udfordring for en travl familie, ikke temperamentet.

Hvor sjælden er Otterhound egentlig?

Meget. Racen regnes blandt de mest truede indfødte britiske racer, og der fødes kun et lille antal hvalpe hvert år på verdensplan. I Danmark er den nærmest ikke til at finde, så regn med ventetid, udlandsrejse og en grundig snak om avlens sundhedstest.

Hvor meget gør en Otterhound?

Meget, og dybt. Racen er avlet til at give hals under jagten, så jægeren kunne følge den, og lyden bærer langt. Du kan dæmpe det med god motion og klare rammer, men du kan ikke træne det væk. Bor du i lejlighed eller rækkehus, bliver det et problem med naboerne.

Hvor meget pelspleje kræver en Otterhound?

Gennemredning til huden mindst to gange om ugen, oftere i fældeperioderne. Skægget skal renses jævnligt, og ørerne tjekkes ugentligt. Den fedtede, vandafvisende pels lugter tydeligt, når den er våd, og den bliver våd konstant, fordi hunden går i alt vand den kan finde.