Rhodesian Ridgeback

Rhodesian Ridgeback er en stor, muskuløs jagthund med en tydelig kam af modsatrettede hår ned langs ryggen. Den ser rolig ud, når den ligger på gulvet, og det er den også, når dagens behov er dækket. Men det er en hund, der er avlet til at arbejde selvstændigt over store afstande i uvejsomt terræn, og den beslutsomhed forsvinder ikke, fordi den bor i et rækkehus i Danmark.

Racen passer bedst til dig, hvis du er fysisk aktiv, kan sætte grænser uden at blive vred, og har lyst til at træne hunden hele livet, ikke kun de første måneder. Med sine 7 ud af 10 i træningskrav er den ikke et oplagt førstevalg for en førstegangsejer. Den er intelligent nok til at forstå, hvad du vil, og selvstændig nok til at overveje, om den er enig.

Venlighed ligger på 6 ud af 10, og det siger noget vigtigt. Ridgebacken er hverken aggressiv eller ustabil, men den er reserveret over for fremmede og deler ikke labradorens umiddelbare glæde ved alle mennesker. Den knytter sig stærkt til sin egen familie og holder afstand til resten. Det er en egenskab, du skal kunne leve med, ikke træne væk.

Sådan er Rhodesian Ridgeback i hverdagen

Hjemme er en velmotioneret ridgeback overraskende stille. Den elsker sofaen, gerne oven på dig, og kan sove store dele af dagen. Den gør sjældent unødigt, og den er ikke en hund, der konstant kræver opmærksomhed med lyd.

Udenfor skifter billedet. Ridgebacken er en sporjæger med et kraftigt jagtinstinkt, og en duft af rådyr kan slukke for din stemme fuldstændigt. Mange ejere oplever, at indkald fungerer fint i hverdagen og bryder sammen præcis i den situation, hvor det betyder mest. Regn med langline i lang tid, og med at frihed i skoven aldrig bliver en selvfølge.

Den er 36 kilo ren muskel med en høj smertetærskel. Det betyder, at fysisk styrke aldrig bliver din løsning: du kan ikke overmande en voksen ridgeback, og forsøg på hårdhændet træning giver typisk en hund, der lukker ned eller sætter hælene i. Rolig konsekvens virker. Tydelige regler fra dag ét virker. Vaklende regler giver en hund, der prøver dem af hver eneste dag.

Med børn og andre dyr

Ridgebacken kan være god med børn, men det kræver træning og opsyn. Den er tålmodig af natur, dog med den type kropskontrol, en 36 kilos hund har: en glad ridgeback, der drejer rundt om benene, kan vælte et lille barn uden at mene noget med det. Lær hvalpen tidligt ikke at hoppe op og ikke at bruge munden i leg.

Over for andre hunde er den ofte selvsikker snarere end konfliktsøgende, men hanner kan være kontante over for andre hanner. Tidlig, positiv socialisering med mange forskellige hunde er en investering, du får igen tifold. Katte og smådyr kan gå, hvis hunden vokser op med dem, men jagtinstinktet gør fremmede katte i haven til et reelt problem.

Historie og oprindelse

Racen stammer fra det sydlige Afrika. Grundstenen var europæiske hunde, som kolonister bragte med sig, krydset med de lokale hunde hos khoikhoi-folket, som havde den karakteristiske hårkam ned ad ryggen. Resultatet var en hårdfør, robust hund, der kunne holde til varme, tornekrat og lange dage i felten.

Dens arbejde var at spore og opsøge storvildt, herunder løver, og holde vildtet i skak, indtil jægeren kom. Deraf det gamle navn løvehund. Hunden skulle aldrig nedlægge byttet selv, og netop den opgave forklarer temperamentet: mod uden hovedløshed, evnen til at arbejde alene, og en høj smertetærskel.

Racestandarden blev formuleret i Rhodesia, det nuværende Zimbabwe, i 1920’erne, og navnet følger derfra. Ridgen, hårkammen, er racens signatur og består af hår, der vokser modsat resten af pelsen, med to symmetriske hvirvler forrest.

Motion og aktivering

Sæt 2,5 timer af om dagen. Ikke som ambition, men som gennemsnit året rundt, også i november, når det regner skråt ind fra vest. Får den mindre over længere tid, bliver den rastløs, begynder at rive i ting, og finder selv på beskæftigelse i haven.

Den er bygget til udholdenhed, ikke til hurtige spurter i en indhegnet hundegård. Lange ture i varieret terræn, trav ved cyklen for den voksne hund, og løb sammen med dig passer racen godt. Vær omvendt forsigtig med den unge hund: undgå lange, ensformige løbeture og gentagne hop, indtil vækstzonerne er lukkede, typisk omkring 14 til 18 måneder.

Hovedet skal også bruges. Med 8 ud af 10 i intelligens keder en ridgeback sig hurtigt ved gentagelser. Sporarbejde og næsearbejde ligger lige til racen og er samtidig den bedste måde at kanalisere jagtinstinktet. Korte træningspas på fem til ti minutter flere gange dagligt giver mere end en time, hvor hunden mister interessen efter det tiende gentagne sit.

Pleje og pelspleje

Pelsen er kort, tæt og glat, og den daglige pleje er beskeden. En gummihandske eller en tæt børste en til to gange om ugen fjerner løse hår og holder pelsen blank. Bad er sjældent nødvendigt.

Fældningen er moderat. De korte, stive hår sætter sig i sofastof og bilsæder og er svære at få ud igen, så selv om mængden ikke kan sammenlignes med en schæfer, opdager du hurtigt, at der bor hund i huset.

Tjek ørerne jævnligt, klip kløerne hver tredje til fjerde uge, og hold øje med tænderne. Den korte pels giver desuden ringe beskyttelse mod kulde. Mange ridgebacks fryser i frostvejr og har brug for en dækken på lange vinterture, især hvis tempoet er lavt.

Sundhed og typiske problemer

Sundhedsrisikoen ligger på et moderat niveau, og forventet levetid er omkring 11 år. Det er en generelt robust race, men der er nogle konkrete ting, du skal kende.

Dermoid sinus er den mest racespecifikke lidelse. Det er en medfødt kanal i huden, ofte på ryggen eller halsen, der kan blive betændt og som regel skal opereres. Den findes hos hvalpe og hænger sammen med anlægget for ridgen, så det er noget, kuldet skal være undersøgt for.

Hofte- og albueledsdysplasi forekommer, som hos de fleste store racer. Både forældredyrenes røntgenresultater og din egen håndtering af hvalpen betyder noget: undgå overvægt, trapper i store mængder og hård aktivitet i vækstperioden.

Den dybe brystkasse giver risiko for drejning af mavesækken, som er akut livstruende. Symptomerne er en oppustet, hård mave, forgæves opkastningsforsøg og en hund, der er tydeligt urolig. Del gerne foderet i to portioner, og lad hunden hvile omkring måltiderne. Derudover ses nedsat stofskifte, arvelig epilepsi hos enkelte linjer og degenerativ myelopati, en langsomt fremadskridende svækkelse af bagbenene hos ældre hunde.

Vælg en hvalp fra forældredyr, der er røntgenundersøgt og øjenlyst, spørg til dermoid sinus i linjen, og få en dyrlæge til at gennemgå hunden, hvis du bliver i tvivl om noget undervejs.

Ofte stillede spørgsmål om Rhodesian Ridgeback

Er Rhodesian Ridgeback en god familiehund?

Den kan være det, men det kræver arbejde. Den er loyal og rolig indendørs og tålmodig med børn i sin egen familie. Til gengæld er den reserveret over for fremmede, stærk nok til at vælte et lille barn ved et uheld, og den kræver konsekvent træning hele livet. Den passer bedst i en aktiv familie med hundeerfaring.

Hvor meget motion har en Rhodesian Ridgeback brug for?

Regn med omkring 2,5 timer dagligt for en voksen hund, året rundt og i alt slags vejr. Den er avlet til udholdenhed, så lange ture i varieret terræn, løb og cykelture passer den godt. Unge hunde skal dog holdes fra lange løbeture og gentagne hop, indtil de er omkring 14 til 18 måneder.

Kan man lade en Rhodesian Ridgeback løbe frit?

Kun hvis indkaldet er meget solidt, og du kender området. Racen er en sporjæger med kraftigt jagtinstinkt, og et vildtspor kan overtrumfe din stemme fuldstændigt. Mange ejere bruger langline i månedsvis, og nogle voksne ridgebacks bliver aldrig helt pålidelige løse i skoven.

Hvad er ridgen, og hvorfor skal man kende dermoid sinus?

Ridgen er en kam af hår langs ryggen, der vokser modsat resten af pelsen og har to symmetriske hvirvler forrest. Anlægget for ridgen hænger sammen med dermoid sinus, en medfødt hudkanal, der kan blive betændt og oftest skal opereres. Derfor bør hvalpe altid undersøges for det, inden de flytter hjemmefra.