Greyhound

Greyhounden er en af de mest misforståede racer, der findes. Folk hører “verdens hurtigste hund” og forestiller sig en rastløs atlet, der skal have tre timers løbetræning før den falder til ro. Virkeligheden er en hund, der sover det meste af dagen, ligger sammenrullet på sofaen som en kæmpe kat og rejser sig med et suk, når det er tid til tur.

Den er sprinter, ikke maratonløber. Fem minutters fuld gas i et indhegnet område tømmer den mere effektivt end en times gåtur. Til gengæld skal den have de gåture også, og det er her de to timer om dagen kommer ind: rolig, snusende bevægelse i tempo, kombineret med jævnlige chancer til at løbe frit.

Den store forbeholdenhed handler ikke om energi. Den handler om jagtinstinkt. En Greyhound er avlet til at forfølge alt, der løber væk fra den, og den beslutning tages hurtigere, end du kan sige hundens navn. Kan du ikke garantere, at den bliver i snor eller bag hegn, er det ikke racen til dig.

Sådan er Greyhound i hverdagen

Indendørs er Greyhounden mærkeligt umærkelig for en hund på 33 kilo. Den gør sjældent, den render ikke rundt, den lægger sig et sted og bliver liggende. Mange lever fint i lejlighed, netop fordi de er så stille, når de først er kommet ud. Til gengæld tager de plads: en liggende Greyhound fylder overraskende meget gulv, og den vil have et blødt underlag, fordi der ikke er ret meget fedt mellem knogler og hud.

Temperamentet er venligt, men afdæmpet. Den er ikke den type hund, der overfalder gæster med begejstring, og den er heller ikke mistroisk. De fleste Greyhounds forholder sig høfligt neutrale til fremmede og gemmer sig ikke bag dig, men opsøger heller ikke opmærksomhed hos alle og enhver. Med sin egen familie er den kærlig og gerne kropslig, altså den slags hund der lægger hovedet i dit skød og læner sig ind.

Med børn fungerer den generelt godt. Den er tålmodig og har ikke tendens til at blive irritabel, men den er også sart. Hårde omgangsformer, børn der hopper op på en sovende hund, eller leg hvor der bliver hevet i den, passer dårligt til en race med tynd hud og en nervøs snert. Aftal tidligt, at hunden får fred når den ligger i sin seng.

Katte, kaniner og små hunde

Dette er værd at tage alvorligt. Nogle Greyhounds lever fredeligt med katte og små hunde hele livet. Andre kan ikke. Har hunden været på væddeløbsbane, er den direkte trænet til at forfølge noget lille, der bevæger sig hurtigt. Skal den bo sammen med en kat, kræver det tid, snor, tremmer og realistiske forventninger, ikke optimisme.

Historie og oprindelse

Myndetypen er gammel. Slanke, langbenede jagthunde med dyb brystkasse er afbildet i det gamle Egypten, og racens oprindelse knyttes traditionelt til denne del af verden. Forskningen i hundens dna peger på, at den moderne Greyhound genetisk står tættere på europæiske hyrde- og jagthunde end på de gamle egyptiske hunde, så slægtskabet skal formentlig forstås som en type snarere end en ubrudt linje.

Den Greyhound, vi kender i dag, blev formet i Storbritannien. Den blev brugt til coursing, hvor to hunde blev sluppet efter en hare og bedømt på, hvor godt de arbejdede, ikke kun på hvem der vandt. Racen var i århundreder knyttet til adelen, og der findes engelsk lovgivning fra middelalderen, som begrænsede almindelige folks ret til at holde myndehunde.

I slutningen af 1800-tallet og især i 1900-tallet flyttede jagten ind på banen. Med den mekaniske hare opstod moderne hundevæddeløb, og Greyhounden blev opdrættet i stort tal til sporten i blandt andet Storbritannien, Irland, USA og Australien. Det er baggrunden for, at mange Greyhounds i Europa i dag er pensionerede løbehunde, som omplaceres i en alder af to til fem år. En del af de hunde, du møder i Danmark, kommer den vej.

Motion og aktivering

Regn med to timer om dagen, fordelt over flere gange. Det behøver ikke være hårdt arbejde. To gode, lange gåture plus et par korte lufteture dækker basen fint, og de fleste Greyhounds er tilfredse med at gå i almindeligt tempo og bruge næsen undervejs.

Det, de reelt har brug for, er lov til at løbe. Fuld fart er hele racens formål, og en hund der aldrig får galoperet, går glip af noget væsentligt. Løsning: indhegnet mark, hundeskov med solidt hegn eller en hundelegeplads uden trafik i nærheden. Et par sprintrunder i høj fart, og så er den færdig. Bagefter sover den i timer.

Som løbepartner er den middelmådig. Den kan følge dig i roligt tempo over moderate afstande, men den er bygget til eksplosivitet, ikke udholdenhed, og den overopheder relativt let i varme. Cykelture i høj fart er ikke racen.

Hovedet skal også bruges lidt. Træningskravene er moderate: den er intelligent nok til at lære det, den skal, men den arbejder ikke for arbejdets skyld som en border collie. Korte træningssessioner med belønning, snusearbejde og legetøj man kan jagte, fungerer godt. Hårdhændet træning fungerer ikke. Greyhounden lukker ned, hvis du bliver skarp i tonen.

Indkaldelse

Vær ærlig med dig selv: indkaldelse hos en Greyhound er upålidelig i det øjeblik, noget lille løber. Du kan træne den til at komme, når der ikke sker noget, og det skal du. Men den træning holder ikke nødvendigvis, når en hare rejser sig ti meter foran den. Slip kun i sikkert indhegnede områder, og brug lang line resten af tiden.

Pleje og pelspleje

Pelsen er kort, tæt og næsten vedligeholdelsesfri. En gang om ugen med en gummivante eller en fugtig klud fjerner de løse hår, og der er ikke mange af dem. Fældningen er lav, og hunden lugter typisk meget lidt hund. Bad kun når den er blevet snavset.

Det, der kræver opmærksomhed, er alt det andet:

• Huden er tynd og river let. Rifter fra pigtråd, grene og krat er almindelige, og de skal ofte sys frem for at hele af sig selv.
• Kulde er et reelt problem. Med kort pels og næsten intet underhudsfedt fryser den i dansk vinter. Dækken er ikke pynt, det er nødvendigt under nul grader og i vedvarende regn.
• Tænderne er racens svage punkt. Tandsten og tandkødsbetændelse er meget udbredt, så tandbørstning flere gange om ugen er ikke overdrevet.
• Liggesår og hårde albuer opstår, hvis den ligger på hårdt gulv. Tykke, bløde senge i flere rum løser det.

Kløerne skal klippes eller slides regelmæssigt, og hos hunde der har løbet på bane, ses ofte hårde valke i trædepuderne, som kan gøre dem ømme. Hold øje med, om den begynder at halte let uden anden forklaring.

Sundhed og typiske problemer

Generelt er Greyhounden en sund race. Den har ikke de overdrevne kropsproportioner, der plager mange andre store racer, og hofteledsdysplasi er sjælden. Forventet levetid omkring 11 år er pænt for en hund af den størrelse.

Der er dog nogle særlige forhold, du skal kende.

Myndehunde reagerer anderledes på bedøvelse end andre racer. Den lave fedtprocent og hundens stofskifte betyder, at visse narkosemidler virker længere og kraftigere, og dosering skal tilpasses. Det samme gælder tolkning af blodprøver: Greyhounds har naturligt højere antal røde blodlegemer og ofte lavere værdier for skjoldbruskkirtelhormon end referenceintervallet for andre hunde. En rask Greyhound kan altså se “forkert” ud på papiret. Vælg en dyrlæge, der kender racen, eller gør opmærksom på forholdene inden en operation.

Af sygdomme ses knoglekræft (osteosarkom) hyppigere hos Greyhounds end hos hunde generelt, og det er den alvorligste risiko i racen. Vedvarende halthed eller hævelse på et ben hos en midaldrende eller ældre Greyhound skal undersøges hurtigt. Den dybe brystkasse giver desuden risiko for drejning af maven, som er akut livstruende: undgå hård aktivitet lige omkring foderet, og reager omgående på oppustet mave, urolig hund og forsøg på at kaste op uden resultat. Endelig ses hjerteproblemer og en arvelig blødningstendens i visse linjer.

Samlet set er det en robust race med et par meget specifikke faldgruber. Kender du dem, og har du en dyrlæge der også gør, får du typisk en hund, der holder sig frisk og aktiv langt op i årene.

Ofte stillede spørgsmål om Greyhound

Hvor meget motion har en Greyhound egentlig brug for?

Regn med omkring to timer dagligt, men det skal ikke være hård træning. To lange gåture plus et par korte lufteture dækker det meste, og oveni skal den have mulighed for at løbe frit i høj fart i et indhegnet område nogle gange om ugen. Fem minutters sprint gør mere for den end en times joggetur, og bagefter sover den i timevis.

Kan man have en Greyhound i lejlighed?

Ja, det går faktisk ofte godt. Greyhounden er meget stille indendørs, gør sjældent og sover det meste af dagen, når den har fået sine ture. Kravet er, at du kommer ud flere gange dagligt og kan finde et sikkert indhegnet sted til fri løb, og at der er plads til store bløde senge.

Kan en Greyhound gå løs i skoven?

Kun i indhegnede områder. Racen er avlet til at forfølge alt, der bevæger sig hurtigt væk, og beslutningen tages på et sekund. Indkaldelse kan trænes og skal trænes, men den holder ikke pålideligt, når en hare eller et rådyr rejser sig. Brug lang line i åbent terræn.

Fælder en Greyhound meget?

Nej. Pelsen er kort og tæt, og fældningen er blandt de lave i hundeverdenen. En gang om ugen med gummivante eller fugtig klud er nok, og hunden lugter typisk meget lidt. Til gengæld kræver tænder, tynd hud og kulde langt mere opmærksomhed end pelsen.