Briard

Briard er en stor, langhåret fransk hyrdehund, der vejer omkring 35 kilo og fylder godt i en entré. Den er bygget til at gå hele dagen på en mark, holde øje med en flok og selv tage beslutninger undervejs. Det sidste er værd at huske, når du står med den i snor på en cykelsti i Danmark.

Racen passer til familier, der er aktive uden at være ekstreme, og som gerne har hunden med i det meste. Briarden knytter sig tæt til sin egen flok, holder øje med børnene og vil helst være i samme rum som dig. Den er samtidig reserveret over for fremmede og har en indbygget vagtinstinkt, som du skal arbejde med fra hvalpealderen, hvis den ikke skal udvikle sig til mistroiskhed.

Den er ikke det oplagte førstevalg, hvis du aldrig har haft hund før. Ikke fordi den er svær at nå ind til, men fordi den er klog nok til at finde sine egne løsninger, hvis du ikke er tydelig. Kombinationen af selvstændighed, størrelse og vagtinstinkt kræver en ejer, der er konsekvent uden at være hård.

Sådan er Briard i hverdagen

Hjemme er briarden overraskende rolig, når den har fået sit. Den lægger sig helst i døråbningen, hvor den kan overvåge trafikken mellem køkken og stue. Mange briardejere kender følelsen af at have en stor, behåret skygge, der rejser sig og følger med, hver gang man skifter rum.

Med børn i familien fungerer den generelt godt. Den er tålmodig og tåler en del, men den er også stor og kraftfuld, og hyrdeinstinkten kan slå ud, når børn løber og skriger. Nogle briards forsøger at samle flokken ved at skubbe eller pufte til benene. Det er ikke aggression, men det kan vælte et lille barn, og det skal afbrydes tidligt og konsekvent.

Over for gæster er den typisk afmålt. Den gør ikke krus på fremmede, og den melder gerne fra, når der kommer nogen op ad indkørslen. Det gør den til en god vagthund og en dårlig kandidat til en lejlighed med tynde vægge, hvis du ikke arbejder aktivt med at dæmpe bjæffen.

Træning

Briarden lærer hurtigt. Problemet er sjældent indlæring, men motivation: den skal kunne se pointen. Gentagelser uden formål får den til at koble fra, og hård korrektion får den til at lukke ned eller blive stædig. Belønningsbaseret træning med korte, varierede sessioner virker langt bedre.

Sociali­sering er det vigtigste punkt i det første år. Tag hvalpen med i byen, forbi cykler, barnevogne, mænd med hatte og alt det andet, den skal lære at ignorere. En briard, der ikke har mødt verden som hvalp, kan blive en voksen hund, der reagerer på alt.

Historie og oprindelse

Briarden er en af Frankrigs ældste hyrdehunde og kendes også som Berger de Brie efter landskabet Brie øst for Paris. Den har i århundreder haft to opgaver: at drive og samle fårene og at forsvare dem mod tyve og rovdyr. Det forklarer meget af det, du ser i racen i dag. Den arbejder tæt sammen med sin fører, men den er samtidig sit eget vagtværn.

Den lange, grove pels var funktionel. Den beskyttede mod vejr, torne og bid, og den betød, at hunden kunne ligge ude ved flokken året rundt. Racestandarden foreskriver desuden dobbelte sporer på bagbenene, et gammelt kendetegn hos de franske hyrdehunde.

Under Første Verdenskrig blev briards brugt af den franske hær, blandt andet som meldehunde og til at finde sårede soldater. Racen betalte en høj pris i de år, og bestanden var stærkt reduceret bagefter. Den blev bygget op igen i mellemkrigstiden og er i dag mest en familie- og aktivitetshund, men arbejdsinstinkterne er ikke forsvundet.

Motion og aktivering

Regn med to timer om dagen. Ikke to timer i weekenden og tyve minutter på hverdage, men reelt to timer dagligt, året rundt, også når det blæser vandret i november. En briard, der ikke får den tid, bliver rastløs, og rastløshed hos en 35 kilos hund viser sig som uro i huset, bjæf ved vinduet og ødelagte ting.

Delen kan gerne fordeles: en lang morgentur, en tur midt på dagen og en aktiv runde om eftermiddagen. Fri løb i skoven tæller mest, fordi hunden både bruger krop og næse. Gåture i snor på fortov giver mindre afkast per minut.

Hovedet skal også arbejde. Briarden er intelligent nok til at kede sig, og mental træning er faktisk mere trættende end endnu en kilometer. Rally, hyrdearbejde, nosework, lydighed på højere niveau eller agility passer godt til racen. Sporarbejde er også en god vej, fordi det bruger næsen og kræver samarbejde.

Vær forsigtig med hvalpe og unghunde. En stor race som denne skal ikke løbe langt ved siden af cykel eller ned ad trapper, før skelettet er færdigt. De første tolv til atten måneder handler om frie lege på blødt underlag og gradvis opbygning.

Pleje og pelspleje

Her ligger racens største hverdagsomkostning. Pelsen er lang, grov og dobbelt, og den filter, hvis den ikke bliver passet. Fældningen er moderat, altså mindre dramatisk end hos en schæfer, men det hår, der falder af, bliver hængende i pelsen i stedet for på gulvet. Det betyder, at du skal ud med det manuelt.

Regn med grundig gennemredning to til tre gange om ugen, en time ad gangen når hunden er voksen. Brug redekam og en børste, der reelt kommer ned til huden, ikke kun glider over toppen. Filtnister sætter sig især bag ørerne, i armhulerne, omkring halsen og på bagbenene.

Efter våde skovture skal pels og poter tørres og efterses. Blade, grannåle, halm og tørrede mudderklumper hænger fast, og hvis de bliver siddende, danner de kerner af filt. Ørerne skal tjekkes regelmæssigt, fordi hår og pels holder fugten inde. Kløerne slides ikke nødvendigvis nok på blødt underlag, så de skal klippes.

Hvis du ikke vil bruge den tid, findes der en løsning: hold pelsen kortere ved en professionel groomer nogle gange om året. Det er ikke traditionelt, men det er bedre end en filtet hund. Vælger du fuld længde, skal du være ærlig med dig selv om, at pelspleje bliver en fast del af ugeplanen.

Sundhed og typiske problemer

Briarden er generelt en robust race med en forventet levetid omkring 12 år, og sundhedsrisikoen er lav sammenlignet med mange andre store racer. Der er dog nogle punkter, du skal kende.

Den mest racespecifikke er en arvelig øjenlidelse, medfødt stationær natteblindhed, hvor hunden har nedsat syn i mørke. Der findes en gentest, og ansvarlige opdrættere tester deres avlsdyr. Spørg direkte om resultaterne, når du kigger efter hvalp. Andre øjenproblemer, herunder progressiv retinal atrofi, forekommer også i racen.

Hofteledsdysplasi er relevant, som hos alle store, hurtigt voksende racer, og forældredyr bør være HD-fotograferet. Dyb brystkasse betyder desuden risiko for drejet mave, en akut og livstruende tilstand. Lær symptomerne: oppustet mave, forsøg på at kaste op uden resultat, uro og savlen. Undgå hård leg lige efter et stort måltid. Nedsat stofskifte er også set i racen og giver typisk træthed, vægtøgning og pelsforandringer hos voksne hunde.

Hold hunden slank hele livet. Overvægt på en 35 kilos hyrdehund belaster led og forkorter aktivperioden mærkbart. Får du en hvalp fra en opdrætter, der tester øjne og hofter, og holder du vægt og motion i orden, har du gode odds for mange år uden større problemer. Ved tegn på synsnedsættelse, halthed eller pludselig akut mavesmerte skal du naturligvis have dyrlægen ind i billedet.

Ofte stillede spørgsmål om Briard

Fælder en briard meget?

Fældningen er moderat, men hårene falder ikke på gulvet. De bliver hængende i den lange pels og danner filt, hvis du ikke reder dem ud. Du får altså mindre hår på sofaen end med en korthåret hund, men til gengæld to til tre grundige redninger om ugen.

Er en briard god til en førstegangsejer?

Ikke oplagt. Den er klog og lærenem, men også selvstændig og har vagtinstinkt, og den kræver konsekvens fra dag ét plus meget socialisering i det første år. Har du ikke haft hund før, bør du som minimum have en dygtig træner i ryggen fra hvalpealderen.

Hvor meget motion skal en briard have?

Omkring to timer dagligt, hele året. Det bør indeholde frit løb og ikke kun snorgang. Læg mental aktivering oveni, for eksempel nosework, sporarbejde eller lydighedstræning, da hovedarbejde træller racen mere effektivt end ekstra kilometer.

Hvor stor bliver en briard, og hvor længe lever den?

Den vejer typisk omkring 35 kilo og er en høj, kraftig hund, hvor hanner bliver størst. Forventet levetid er cirka 12 år, hvilket er pænt for en race af den størrelse. Slank vægt og fornuftig opbygning af motion som unghund hjælper på både led og levetid.