Entlebucher Sennenhund

Entlebucher Sennenhund er den mindste af de fire schweiziske sennenhunde, men den er også den mest kvikke og den mest krævende at følge med. Bag den kompakte, trefarvede krop sidder en hund, der er avlet til at drive køer ned ad bjergsider: hurtig i vendingen, høj i stemmen og god til at tage beslutninger selv. Det er charmerende i det rigtige hjem og udmattende i det forkerte.

Den passer bedst til en familie, der er ude alligevel. Folk der løber, cykler, går lange ture i al slags vejr eller dyrker hundesport. Entlebucheren er glad for børn og fungerer typisk fint som familiehund, men den er ikke en rolig sofahund, der kan nøjes med en runde om kvarteret. Med 2,5 timers aktivitet om dagen som realistisk udgangspunkt er den blandt de mere arbejdsomme racer, du kan vælge.

Med en intelligens på 8 ud af 10 og et træningskrav på 7 er den heller ikke et oplagt førstevalg, hvis du aldrig har haft hund før. Den lærer lynhurtigt, også de ting du helst var foruden, og den prøver grænser af, indtil den finder ud af hvor de ligger. Har du ikke lyst til at være konsekvent hver dag i to år, skal du vælge en anden race.

Sådan er Entlebucher Sennenhund i hverdagen

En veltrænet Entlebucher er en behagelig hund at have i huset. Den er tæt på sin familie, følger med fra rum til rum og vil helst være med i det, der sker. Indendørs kan den godt slappe af, forudsat at den har fået noget at bruge sig selv på først. Uden det bliver den urolig, opsøgende og larmende.

Venligheden ligger på 7 ud af 10, og det passer med billedet. Den er varm og imødekommende over for sine egne, men mere afmålt over for fremmede. Mange Entlebuchere er årvågne og melder tydeligt fra, når der kommer nogen: postbudet, naboen, en cykel på grusstien. Gøen er en del af racens arbejdsarv, og den skal håndteres tidligt, hvis du bor i rækkehus eller lejlighed. Det kan læres, men det forsvinder ikke af sig selv.

En anden arbejdsarv er tilbøjeligheden til at bruge kroppen. Kvæghunde driver dyr ved at skubbe og nippe til hælene, og hvalpe kan overføre den adfærd til løbende børn og bukseben. Det er ikke aggression, men det skal afbrydes konsekvent, mens hunden er lille. Med børn i huset fungerer racen generelt godt, men små børn og en energisk unghund skal have voksne til at styre samværet.

Træning

Entlebucheren er lærenem og villig, men den er også selvstændig. Den arbejder bedst med korte, tydelige sessioner, hvor der er noget at vinde. Belønningsbaseret træning virker fint, så længe du er forudsigelig: samme regler i dag som i går. Bliver du vag, tager hunden selv over.

Socialisering er vigtig. Tag hvalpen med i byen, på togturen, ud til andre hunde og fremmede mennesker i de første måneder. En Entlebucher, der ikke har set verden, kan blive overreaktiv over for alt nyt, og det er svært at rette op på senere.

Historie og oprindelse

Racen kommer fra Entlebuch, en dal i det centrale Schweiz mellem kantonerne Luzern og Bern. Her blev den brugt som gårdhund og kvægdriver: den flyttede køer mellem stald og bjergeng, holdt vagt over gården og hjalp bonden med det, der lige skulle klares. Arbejdet krævede en hund, der var hurtig nok til at undgå et spark, hård nok til at tage en modvillig ko og lille nok til ikke at koste for meget i foder.

De fire schweiziske sennenhunde, Entlebucher, Appenzeller, Berner og Grosser Schweizer, deler samme grundtype og de karakteristiske trefarvede aftegninger i sort, hvidt og rødbrunt. Entlebucheren er den mindste af dem. I begyndelsen af 1900-tallet var den tæt på at forsvinde, fordi landbruget blev mekaniseret og behovet for kvæghunde faldt. Et bevidst avlsarbejde i Schweiz reddede racen, men den er stadig relativt fåtallig, også i Danmark. Du møder ikke mange af dem i hundeskolen.

Den historie forklarer meget af det, du oplever i dag. Racen er ikke avlet til selskab, men til arbejde i timevis på ujævnt terræn. Den er stadig bygget til det.

Motion og aktivering

Sæt 2,5 timer af om dagen. Det er ikke et tal, du kan runde ned til en halv time, når vejret er dårligt eller ugen er travl. Det skal være rigtig bevægelse: lange ture i varieret terræn, løb, cykling ved siden af hunden, svømning eller arbejde i skoven.

Men fysisk motion alene er ikke nok. En Entlebucher, der har løbet i to timer og ellers ikke har brugt hovedet, er stadig i gang. Den skal have opgaver. Rally-lydighed, agility, nosework, sporarbejde og trækarbejde ligger godt til racen, og de fleste Entlebuchere er gode konkurrencehunde, fordi de arbejder hurtigt og gerne. Hjemme kan du fordele en del af foderet i aktiveringslegetøj og lave små søgeøvelser i haven.

Hvalpe skal dog ikke presses. Lange, hårde ture og løb ved cyklen hører til den voksne hund, når vækstzonerne er lukkede. Frem til omkring et års alderen holder du dig til korte ture og fri leg på blødt underlag.

En Entlebucher, der ikke får nok, viser det tydeligt. Den gør mere, hopper mere, hiver i tøj, jagter alt der bevæger sig og finder selv på projekter i haven. Det er ikke ulydighed. Det er kedsomhed.

Pleje og pelspleje

Pelsen er en af racens praktiske fordele. Den er kort, tætliggende og let glansfuld, og den kræver næsten ingenting: en gang med en gummikam eller en fast børste om ugen holder den fin. Der skal ikke trimmes, klippes eller redes for filt.

Fældningen er til gengæld moderat, og de korte, stive hår sætter sig i sofapuder og bilsæder på en måde, der er svær at støvsuge væk. To gange om året, forår og efterår, fælder den mere markant. I de perioder hjælper det at børste hunden hver anden eller tredje dag udenfor.

Bad sjældent. Pelsen holder sig selv rimeligt ren, og for hyppige bade tørrer huden ud. Resten er rutine: klip kløerne hver tredje til fjerde uge, kig i ørerne en gang om ugen, og børst tænder flere gange ugentligt. Får du vænnet hvalpen til håndtering af poter, ører og mund tidligt, sparer du dig selv besværet resten af hundens liv.

Sundhed og typiske problemer

Entlebucher Sennenhund er overordnet en robust race med lav sundhedsrisiko og en forventet levetid omkring 12 år. Det er en solid udgangsposition for en hund af den størrelse. Men fordi bestanden er lille og genpuljen dermed begrænset, betyder avlsarbejdet meget.

De forhold, der er kendt i racen, og som en seriøs avl arbejder med, er blandt andet:

• Hofteledsdysplasi, en fejludvikling af hofteleddet, der kan give stivhed og smerte. Forældredyr bør være hofteundersøgt.
• Progressiv retinal atrofi (PRA), en arvelig nethindelidelse, der langsomt fører til blindhed. Der findes øjenundersøgelse og for visse former DNA-test.
• Ektopisk ureter, en medfødt misdannelse hvor urinlederen munder forkert ud, så hvalpen drypper urin. Den ses sjældent, men den er beskrevet i racen.

Derudover er albueledsdysplasi og korsbåndsskader noget, man ser hos aktive hunde af denne bygning, ofte fordi de kaster sig helhjertet ind i alt. Hold hunden slank. Overvægt belaster led og gør en i forvejen springlysten hund mere skadesudsat.

Spørg altid til øjen- og hofteundersøgelser af forældrene, når du ser på en hvalp, og få forklaret hvad resultaterne betyder. Skulle du opleve tegn på halthed, ændret syn i mørke eller uforklarlig utæthed hos en hvalp, er det værd at få undersøgt hos dyrlægen i god tid frem for at vente.

Ofte stillede spørgsmål om Entlebucher Sennenhund

Er Entlebucher Sennenhund en god familiehund?

Ja, den fungerer typisk godt med børn og er tæt knyttet til sin familie. Men det kræver, at familien er aktiv. Med 2,5 timers motion om dagen og en tydelig tendens til at gø og bruge kroppen passer den bedst til familier, der er vant til hunde og gerne er ude i al slags vejr.

Gør Entlebucher Sennenhund meget?

Den er årvågen og bruger stemmen, fordi den er avlet til at drive kvæg og holde vagt på gården. Mange melder tydeligt fra, når der kommer nogen forbi. Det kan trænes ned med konsekvent arbejde fra hvalp af, men du skal regne med, at en Entlebucher aldrig bliver en tavs hund.

Hvor stor bliver en Entlebucher Sennenhund?

Den er den mindste af de fire schweiziske sennenhunde og vejer typisk omkring 27 kg. Kroppen er kompakt og lavstammet med kraftig muskulatur, så den virker tungere og mere solid, end tallet antyder.

Kan en Entlebucher Sennenhund bo i lejlighed?

Det kan lade sig gøre, men det er svært. Behovet for gøen og de 2,5 timers daglige aktivitet gør den til en udfordring i etagebolig, og den skal ud flere gange dagligt uanset vejr. En bolig med direkte adgang til have og natur passer racen langt bedre.