Australian Shepherd

Australian Shepherd er en af de racer, folk falder for på et billede og fortryder i en lejlighed. Pelsen er smuk, blikket er intenst, og merle-tegningen gør den let at genkende. Men bag udseendet ligger en arbejdende hyrdehund, der er udviklet til at løbe efter får i timevis og tænke selvstændigt undervejs.

Den vejer typisk omkring 25 kilo, lever gerne 14 år og har et motionsbehov omkring 2,5 timer dagligt. Ikke i weekenden. Hver dag, også når det regner, og også når du har haft en lang arbejdsdag. Til gengæld får du en hund, der er hurtig at lære op, tæt knyttet til sin familie og god med børn, den er vokset op med.

Med en intelligens i toppen af skalaen og et træningsbehov på 7 ud af 10 er den ikke et oplagt førstevalg, hvis du aldrig har haft hund før. Den er ikke svær at motivere, men den er svær at kede sig igennem: en Aussie, der ikke får noget at lave, finder selv på noget, og det du selv ville have valgt.

Sådan er Australian Shepherd i hverdagen

En velopdraget Aussie er behageligt selskab indendøre. Den lægger sig gerne ned, når der ikke sker noget, men den holder øje. Rejser du dig, rejser den sig. Den vil helst være i samme rum som dig, og mange ejere oplever, at hunden følger med fra køkken til stue til badeværelse. Den knytter sig stærkt til sin familie, og alenetid skal øves grundigt fra hvalp af, ellers bliver det et problem.

Over for fremmede er den typisk høflig men reserveret. Den kaster sig ikke om halsen på alle, den møder. Nogle linjer er decideret sky eller reagerer med gøen på fremmede mennesker og lyde, og derfor er socialisering i de første måneder vigtigere for denne race end for mange andre. Tag hvalpen med ud i verden: byen, bussen, cyklister, børn i skolegården, mænd med kasketter.

Hyrdeinstinkt i en stuehund

Hyrdeinstinktet forsvinder ikke, fordi der ikke er får. Det retter sig mod hvad der nu bevæger sig: løbende børn, cykler, biler, katten. Mange Aussies begynder at bide efter hæle eller kredse om legende børn, og det skal du sætte en grænse for tidligt, før det bliver en vane. Racen er god med børn, men de bedste resultater kommer der, hvor voksne styrer legen og hunden lærer, at fart ikke automatisk betyder arbejde.

Den er også en gøende race. Ikke uafbrudt, men den melder om folk ved døren, om lyde i opgangen og om naboens kat. Bor du tæt med naboer, skal du regne med at arbejde aktivt med det.

Historie og oprindelse

Trods navnet er Australian Shepherd udviklet i USA, primært i det vestlige USA blandt farmere og ranchere. Navnet stammer sandsynligvis fra de hyrdehunde, der kom til Amerika sammen med importerede får og hyrder fra Australien, men racen som vi kender den i dag blev formet på amerikansk jord.

Den blev avlet til at arbejde: drive får og kvæg, holde flokken samlet og træffe beslutninger på afstand fra føreren. Racen blev også kendt gennem rodeo- og showmiljøet i USA i midten af 1900-tallet, hvor dens lærenemhed og evne til at lave tricks gjorde den populær. Officiel anerkendelse kom relativt sent, og i Europa er den først for alvor blevet almindelig i de seneste årtier.

Det er værd at huske, når du vurderer racen. Der er ikke mange generationer mellem den hund, der ligger på dit gulv, og den hund, der arbejdede en hel dag på en ranch.

Motion og aktivering

Regn med omkring 2,5 timer dagligt fordelt over dagen. En del af det skal være fart og frihed: løb i skoven, apportering, arbejde med line i åbent terræn. Resten kan være roligere gåture, hvor hunden får tid til at snuse.

Men ren motion er ikke nok. En Aussie, der bare bliver løbet træt, bliver kun i bedre form. Den skal bruge hovedet, og det er her de fleste ejere undervurderer racen. Kombinationen af fysisk arbejde og mental udfordring er det, der giver en hund, der kan slappe af om aftenen.

De aktiviteter, der typisk passer racen godt:

• Lydighed og trickstræning, hvor den lærer nye øvelser hele tiden
• Agility, rally eller nosework i en klub
• Hyrdearbejde eller hyrdekurser, hvis du har adgang til det
• Sporarbejde og snusearbejde i hverdagen, som er let at lave hjemme

Samtidig skal du lære den at slukke. Nogle Aussies bliver hurtigt oppustet af aktivitet og har svært ved at falde ned igen. Læg bevidste hvilepauser ind, brug bur eller fast hvileplads, og lad ikke hvalpen have adgang til hele huset og konstant stimulering. Hvile er en færdighed, du træner på samme måde som sit.

Pleje og pelspleje

Pelsen er halvlang, dobbelt og vandafvisende, og den kræver arbejde. Regn med grundig gennemredning en til to gange om ugen året rundt, mere når hunden fælder. Brug en redekam eller undulator, der faktisk kommer ned i underulden, ikke kun en børste, der glatter overfladen.

Fældningen er kraftig. To gange om året skifter den underuld i store mængder, og i de uger skal du rede dagligt, hvis du ikke vil have huset fyldt med hårtotter. Selv uden for fældningsperioderne ligger der hår på sofaen og i bilen. Det er en race, du ikke skal vælge, hvis du er meget pillen med hår indendøre.

Vær særligt opmærksom på filtringer bag ørerne, i bukserne, under armhulerne og omkring halsen på hanhunde med kraftig krave. Klip aldrig pelsen kort i sommervarmen: den dobbelte pels isolerer også mod varme, og barbering ødelægger tit strukturen permanent. Ører, kløer og tænder følger almindelig rutine, og pelsen mellem trædepuderne skal holdes kort, især om vinteren hvor der samler sig sne og salt.

Sundhed og typiske problemer

Sundhedsrisikoen er moderat, og racen bliver ofte gammel: 14 år er en realistisk forventning. Men der er nogle arvelige forhold, du bør kende, før du vælger en hvalp.

Merle og dobbelt merle

Merle-tegningen er racens visuelle kendemærke, men den bærer en risiko. Parres to merle-hunde, kan afkommet blive dobbelt merle, og de hunde fødes ofte med alvorlige øjendefekter, nedsat syn eller medfødt døvhed. Sådan en parring bør ikke laves. Spørg altid om begge forældres farvegenetik.

Øjne og led

Racen har flere arvelige øjensygdomme, blandt andet Collie Eye Anomaly, arvelig katarakt og PRA (progressiv retinal atrofi). Øjenundersøgelse af forældredyr er standard hos seriøse opdrættere. Hofte- og albueledsdysplasi forekommer også, og officielle røntgenresultater på begge forældre er noget, du skal kunne få at se.

MDR1

En del Australian Shepherds bærer MDR1-mutationen, der gør dem overfølsomme over for visse almindelige lægemidler, blandt andet nogle ormemidler og bedøvelsesmidler. En hund med to kopier kan reagere alvorligt på doser, andre hunde tåler uden problemer. Genet kan testes med en simpel test, og resultatet bør stå i din hunds papirer. Kender du hundens status, kan man vælge medicin derefter.

Andet

Epilepsi forekommer i racen og viser sig typisk hos unge voksne hunde. Nogle Aussies har også hudproblemer eller allergier. Har du mistanke om noget af ovenstående, er det dyrlægen der skal vurdere hunden, og en samtale om MDR1-status hører med, allerede første gang din hund skal bedøves eller behandles.

Samlet set er Australian Shepherd en robust race, hvis du henter den fra en opdrætter, der tester. Det største sundhedsproblem i praksis er ikke gener, men hunde der bliver købt af folk uden tid til dem.

Ofte stillede spørgsmål om Australian Shepherd

Er Australian Shepherd en god familiehund?

Ja, hvis familien er aktiv. Racen er venlig og god med børn, den er vokset op med, og den knytter sig tæt til hele husstanden. Men den kræver omkring 2,5 timers aktivitet dagligt plus mental træning, og hyrdeinstinktet kan give sig udslag i at hunden kredser om eller bider efter hælene på løbende børn. Det skal der sættes grænser for tidligt.

Hvor meget fælder en Australian Shepherd?

Meget. Den har dobbelt pels og skifter underuld kraftigt to gange om året, hvor du skal rede dagligt i flere uger. Resten af året ligger der stadig hår på møbler og i bilen, og der skal redes grundigt en til to gange om ugen. Racen passer dårligt til et hjem, hvor hår indendøre er et problem.

Kan Australian Shepherd bo i lejlighed?

Det kan lade sig gøre, men det er svært. Udfordringen er ikke kvadratmeterne, men at hunden skal ud i 2,5 timer dagligt uanset vejr, og at mange Aussies gør ved lyde i opgangen. Kræver du hvile-træning fra hvalp af og har adgang til grønne områder, kan det fungere. Uden det bliver det tungt for både hund og naboer.

Hvad er dobbelt merle, og hvorfor er det farligt?

Dobbelt merle opstår, når to merle-farvede hunde parres, og hvalpen arver merle-genet fra begge forældre. Disse hvalpe fødes ofte med alvorlige øjendefekter, nedsat syn eller medfødt døvhed. Parringen bør ikke foretages, og du bør altid spørge om begge forældres farvegenetik, før du vælger en hvalp.