Australsk Kvæghund

Australsk Kvæghund er en hund, der er avlet til at flytte modvillige køer over enorme afstande i australsk varme. Det kan man stadig mærke. Den er sej, kvik, uafhængig og har en indbygget trang til at løse opgaver, og hvis du ikke giver den nogen, finder den selv på noget. Typisk noget du ikke er vild med.

Racen passer til dig, hvis du er aktiv hele året, kan lægge 2,5 timers aktivitet ind i din dag og synes, at træning er sjovt frem for en pligt. Den passer dårligt, hvis du er væk otte timer om dagen, bor på fjerde sal uden adgang til åbne arealer, eller ønsker en hund der bare følger med uden at have meninger om noget.

Med en intelligens på 9 ud af 10 og et træningskrav på 7 er den en hund, der lærer lynhurtigt. Både det du mener at lære den, og det du ikke havde tænkt over. Den er ikke det oplagte førstevalg for en førstegangsejer, men det kan lykkes, hvis du er villig til at læse, træne og søge hjælp fra en instruktør fra første dag.

Sådan er Australsk Kvæghund i hverdagen

Den er intens. En Australsk Kvæghund vil gerne være med til alt, holder øje med dig konstant og reagerer på små signaler, længe før du har sagt et ord. Mange bliver stærkt knyttet til én person i familien og skygger for den person hele dagen.

Venligheden ligger på 7 ud af 10, og det er en præcis beskrivelse. Over for familien er den varm og legende. Over for fremmede er den ofte reserveret og afventende. Den kaster sig ikke om halsen på gæster, og det skal du ikke forvente eller presse den til. Til gengæld gør den de fleste opmærksom på, når der kommer nogen, og en del bliver ret vagtsomme, hvis de ikke bliver socialiseret bredt som hvalpe.

Nappet i hælene

Racen er avlet til at drive kvæg ved at nappe efter køernes haser. Den adfærd er ikke trænet ind, den er i hunden. I praksis betyder det, at unge kvæghunde napper efter løbende børn, cykler, joggere og bukseben. Det er ikke aggression, men det gør ondt, og det skal håndteres tidligt og konsekvent med afbrydelse og alternative opgaver.

Databladet siger, at racen er god med børn, og det holder, når rammerne er på plads. Den er tålmodig og robust med børn, den kender. Men kombinationen af høj hælfølsomhed og larmende børneflok kræver, at en voksen er til stede og griber ind, før situationen kører op i fart. Med helt små børn er den ikke det nemmeste valg.

Træning

Giv dig selv en fordel og start i hvalpealderen. Kvæghunden arbejder fantastisk med belønning og lærer nye øvelser på få gentagelser, men den prøver også grænser af og finder huller i reglerne. Vær konsekvent, brug korte og hyppige træningspas, og undgå hårdhændede metoder. Racen er følsom over for urimelig behandling og lukker ned eller går i modstand.

En ting bliver ofte overset: en kvæghund skal også lære at slukke. Mange bliver hyperaktive, fordi de aldrig har lært at ligge stille i uro. Træn hvile i kurv eller bur på samme måde som du træner sit og bliv.

Historie og oprindelse

Racen blev udviklet i Australien i 1800-tallet, hvor kvægdrivere havde brug for hunde, der kunne arbejde med halvvildt kvæg over meget lange afstande i ekstrem varme. De britiske hyrdehunde, man havde med sig, kunne ikke holde til det.

Løsningen blev at krydse driverhunde med dingo, den australske vildhund. Det gav en hund med større udholdenhed, mindre støj og en anden arbejdsstil: den arbejder tæt på kvæget og bruger nap i hælene frem for at kredse på afstand. Senere indkrydsninger formede racen videre, og resultatet blev de to farvevarianter, man kender i dag, blå og rød, ofte omtalt som blue heeler og red heeler.

Den blåbrogede eller rødbrogede pels er racens visuelle signatur. Hvalpene fødes i øvrigt næsten hvide og udvikler først farven i løbet af de første uger.

Dingoarven forklarer meget af det, du oplever i hverdagen: selvstændigheden, robustheden, den lange levetid på omkring 14 år og en vis skepsis over for fremmede.

Motion og aktivering

2,5 timer om dagen er ikke et gennemsnit, du kan runde ned. Det er hvad en voksen, rask Australsk Kvæghund har brug for, hver dag, også i november når det regner og du helst ville blive inde.

Men tid alene løser det ikke. Du kan gå tre timer i træk og stadig have en frustreret hund, hvis hovedet ikke har været i brug. Den skal have opgaver, hvor den tænker og træffer valg.

Det kan for eksempel være:

• Hundesport som agility, rally, nosework, lydighed eller hoopers, hvor racen ofte klarer sig i toppen
• Sporsøg og gemmelege i haven eller skoven
• Tricktræning i korte pas, gerne flere gange dagligt
• Fri løb i sikkert terræn, hvor den kan bruge farten
• Cykling eller løb med hunden, når skelettet er færdigudviklet omkring 12 til 18 måneder

Vær opmærksom på, at en kvæghund sjældent selv siger stop. Den fortsætter, indtil du beslutter, at dagen er slut. Det er dit ansvar at styre mængden, især med hvalpe og unghunde, hvor for meget hård motion kan belaste led.

Pleje og pelspleje

Pelsen er kort, tæt og dobbelt med et vejrbestandigt dæklag. Den er praktisk anlagt, og plejebehovet er moderat: en grundig gennemredning en gang om ugen holder normalt styr på det.

To gange om året skifter den underuld, og der bliver det tydeligt. I de perioder skal du bruge underuldskam eller karteskrabe flere gange om ugen, ellers ligger hårene i tæpper og sofa. Fældningen er moderat set over et år, men koncentreret i uger, hvor den føles voldsom.

Pelsen skal ikke klippes, og den skal sjældent vaskes. Snavs og mudder falder som regel af, når det tørrer. Klø i stedet negle hver tredje til fjerde uge, tjek ører for rødme og lugt, og få hvalpen vænnet til tandbørste tidligt, så du kan holde tænderne rene resten af livet.

Sundhed og typiske problemer

Sundhedsrisikoen er lav, og racen er en af de mere robuste blandt de mellemstore hunde. En forventet levetid omkring 14 år er høj, og mange kvæghunde er stadig aktive langt op i årene. Det betyder ikke, at der ikke er noget at holde øje med.

Medfødt døvhed forekommer i racen og er knyttet til de farvegener, der giver den brogede pels. Det kan ramme ét eller begge ører. Får du en hvalp, der virker påfaldende uopmærksom på lyd, bør det undersøges tidligt, så du kan tilpasse træningen med håndtegn og vibration.

Øjensygdomme er den anden hovedgruppe. Progressiv retinal atrofi, hvor nethinden nedbrydes gradvist og fører til blindhed, findes i racen, ligesom linseluksation. Begge er noget, seriøse opdrættere tester avlsdyr for.

Hofteledsdysplasi og albueledsdysplasi ses som hos de fleste mellemstore og større racer. Risikoen mindskes ved at vælge en hvalp efter undersøgte forældre, holde hunden slank hele livet og undgå hård, gentagen belastning som lange cykelture og trappespring i vækstperioden.

Den mest almindelige grund til problemer med racen er ikke fysisk, men mental. Understimulerede kvæghunde udvikler stressadfærd: hvileløs vandring, jagt på skygger og lys, overdrevent gøen, tvangsagtig hælnapning. Det er sværere at rette op på end at forebygge.

En samlet bemærkning om sundhed: spørg opdrætteren om øjenattest, hofte- og albuestatus samt hørelse, og få din dyrlæge til at følge op på det, du er i tvivl om, mens hunden er ung. Så har du mest muligt at arbejde med.

Ofte stillede spørgsmål om Australsk Kvæghund

Er Australsk Kvæghund en god familiehund?

Ja, i den rigtige familie. Den er robust og loyal over for sine mennesker og fungerer fint med børn, den er vokset op med. Men den napper instinktivt efter løbende ben, og det kræver, at voksne griber ind tidligt og konsekvent. Med helt små børn og et hjem uden tid til daglig træning er den ikke det bedste valg.

Hvor meget motion har en Australsk Kvæghund brug for?

Omkring 2,5 timer om dagen, hver dag og året rundt. Lige så vigtigt er mental aktivering: sporsøg, nosework, tricktræning eller hundesport. En kvæghund, der kun får gåture, bliver ofte urolig, gøende og opfindsom på uønskede måder.

Hvad er forskellen på blue heeler og red heeler?

Det er kun farven. Blue heeler er den blåbrogede variant, red heeler den rødbrogede, og de kan optræde i samme kuld. Temperament, størrelse og motionsbehov er identisk. Hvalpene fødes næsten hvide og udvikler først farven i løbet af de første uger.

Kan en førstegangsejer have en Australsk Kvæghund?

Det kan lykkes, men det er ikke det oplagte valg. Racen er meget intelligent og lærer hurtigt, hvilket også betyder, at den hurtigt lærer uønskede vaner og tester grænser. Går du ind i det, bør du starte hvalpetræning tidligt, arbejde med en instruktør og regne med daglig træning i mindst de første to år.