Newfoundlænder

Newfoundlænderen er en af de største hunderacer du kan få ind i en dansk stue, og den fylder mere end vægten antyder. En voksen hund på omkring 61 kilo ligger ikke bare diskret i et hjørne. Den lægger sig midt i køkkenet, sukker dybt og forventer at du går udenom.

Til gengæld får du et af de mest afbalancerede sind blandt de helt store racer. Newfoundlænderen er venlig i næsten alle situationer, tolerant over for børn og sjældent hurtig til at blive vred. Den er ikke en vagthund, og den er ikke en hund der leder efter konflikt. Den er heller ikke en hund du kan tage med på en løbetur i sommervarmen.

Racen passer til dig der har plads, tid til pels og tålmodighed med savl, våde gulve og hår på alt. Den passer dårligt til dig der bor lille, arbejder meget ude af huset eller har en snerpet holdning til rene bukser. Og du skal være indstillet på en kort levetid: omkring ni år er realistisk, og det er en af de ting der gør ondt ved kæmperacer.

Sådan er Newfoundlænder i hverdagen

I hjemmet er en voksen newfoundlænder overraskende nem. Den er rolig, den sover meget, og den har ikke det indre uro-motor som mange arbejdsracer slæber rundt på. Får den sin daglige motion, ligger den stille resten af dagen.

Den vil være tæt på dig. Racen er stærkt orienteret mod familien og kan blive urolig, hvis den efterlades alene i mange timer hver dag. Newfoundlændere brokker sig sjældent voldsomt, men de kan blive tunge i sindet af for lidt selskab.

Børn og newfoundlændere fungerer typisk godt. Racen tåler meget, og den bliver sjældent nervøs af høje lyde og hurtige bevægelser. Men husk fysikken: en glad hund på 60 kilo kan vælte et barn ved et uheld, og en hvalp der har lært at læne sig ind mod folk, bliver til et problem når den er voksen. Lær den fra begyndelsen at holde fire poter på jorden.

Savl, vand og støv

De løse læber betyder savl. Nogle newfoundlændere er relativt tørre, andre efterlader striber på væggene når de ryster på hovedet. Efter et vandindtag drypper der som regel en pøl på gulvet. Det er ikke noget du træner væk, det er noget du vænner dig til og lægger håndklæder ud til.

Træning

Newfoundlænderen er ikke svær at motivere, men den er heller ikke lynhurtig. Den tænker over dine kommandoer, og den arbejder bedst med rolig, venlig konsekvens. Hårdhændet træning virker direkte imod hensigten på denne race: den lukker i stedet for at samarbejde.

Udfordringen ligger ikke i temperamentet, men i kombinationen af størrelse og styrke. En dårligt snoretrænet newfoundlænder kan trække en voksen menneske omkuld. Derfor er racen ikke det mest oplagte førstevalg for en helt uerfaren hundeejer, med mindre du er indstillet på at gå til træning fra hvalp af og virkelig få styr på linjeføring, indkald og at hunden slipper det den har fat i. Alt skal være på plads inden hunden er tolv måneder og vejer 50 kilo.

Historie og oprindelse

Racen har navn efter øen Newfoundland ud for Canadas østkyst, hvor den blev brugt af fiskere. Arbejdet foregik i og ved vandet: hjælpe med at hale net og liner ind, hente ting der faldt overbord, og trække laster på land.

Den fysik man ser i dag, er formet af det arbejde. Newfoundlænderen har en tæt, vandafvisende dobbeltpels, kraftige bagparter og svømmehud mellem tæerne. Den svømmer med et bredere benarbejde end de fleste hunde, hvilket giver kraft frem for fart. Racen er berømt for vandredning, og den bruges stadig til netop det i redningshundemiljøer flere steder i Europa.

Den anden halvdel af arbejdslivet var trækkraft. Hunde af typen blev brugt til at trække vogne og slæder med fisk, træ og vand. Det forklarer den rolige udholdenhed: racen er bygget til at arbejde længe i moderat tempo, ikke til at sprinte.

Da racen kom til England i 1800-tallet, blev den populær som gårds- og familiehund, og derfra spredte den sig. Det venlige sind har været et selektionskriterium længe, og det er stadig racens tydeligste kendetegn.

Motion og aktivering

Regn med omkring to timer om dagen for en voksen hund. Det behøver ikke være hårdt, og det skal det heller ikke være. Rolige, lange gåture i skov og på markveje passer racen bedre end intervaller og løb.

Svømning er guld for en newfoundlænder. Vandet aflaster leddene, og racen bliver mærkbart gladere af at komme i. Har du adgang til en sø, en å eller en rolig strand året rundt, har du løst en stor del af motionsopgaven. Mange newfoundlændere vil hellere svømme end spise.

Varme er den store begrænsning. Med den pels bliver hunden hurtigt overophedet, og på danske sommerdage over cirka 20 grader skal du flytte turene til tidlig morgen og sen aften. Tegn på at det er for varmt: hunden sætter sig ned, hiver efter vejret og nægter at gå videre. Respekter det med det samme.

Hvalpe og unghunde skal have mindre og forsigtigere motion. Vokseværket hos en kæmperace varer længe, og trapper, spring op i bilen og lange ture på hårdt underlag i det første år belaster led der stadig er under opbygning. Hold igen indtil hunden er omkring halvandet år.

Mentalt trives racen med opgaver der involverer at bære, hente og trække. Trækarbejde med korrekt tilpasset udstyr, apportering i vand og lydighedsøvelser i roligt tempo rammer plet. Newfoundlænderen har intelligens nok til at lære meget, den vil bare have lidt tid til at tænke.

Pleje og pelspleje

Pelsplejen er den største daglige forpligtelse ved racen. Dobbeltpelsen filtrer bag ørerne, i halsen, under armhulerne og på bagbenene, og sidder filtene fast, skal de klippes ud. Regn med grundig gennemredning to til tre gange om ugen, gerne mere i fældeperioderne. Du skal helt ned til huden, ikke kun hen over toppen.

Hår kommer der året rundt, og to gange om året smider hunden underulden i store mængder. I de uger fylder hår alt: gulve, tøj, madlavning. Har du en støvsuger der ikke kan tage det, får du en ny støvsuger.

Bad efter behov, og tør hunden ordentligt. En newfoundlænder der ligger våd i timevis, får let hudirritation under den tætte pels. Tjek ører jævnligt, hold kløerne korte og se poterne efter, især hvis hunden går meget på asfalt.

Klip aldrig pelsen kort i sommervarmen. Den isolerer også mod varme, og en klippet newfoundlænder kan få pelsen tilbage i ujævn kvalitet. Grundig udredning af underulden gør langt mere for hunden end en klipning.

Sundhed og typiske problemer

Sundhedsrisikoen er moderat, men konsekvenserne ved kæmperacer er ofte store, og levetiden på omkring ni år afspejler det. Det du især skal kende:

• Hofte- og albueledsdysplasi. Udbredt i store racer. Forældredyr bør være røntgenundersøgt og resultaterne kendt, før du vælger hvalp.
• Hjertelidelser. Newfoundlænderen har en kendt forekomst af subvalvulær aortastenose, en medfødt forsnævring ved hjertets udløb. Der findes også arvelig dilateret kardiomyopati i racen. Begge kan give symptomer som nedsat udholdenhed og besvimelser.
• Cystinuri. En arvelig nyresygdom der giver blæresten, og som er specifikt beskrevet hos newfoundlændere. Der findes gentest.
• Oppustet mave (GDV). Dybe brystkasser øger risikoen. Undgå hård aktivitet lige før og efter fodring, og lær de akutte tegn: forsøg på at kaste op uden resultat, urolig hund og hurtigt voksende bug. Det er livstruende inden for få timer.
• Øjenproblemer. Løse øjenlåg kan give irritation og kroniske øjenbetændelser.

Dertil kommer det generelle slid. Overvægt er den enkeltfaktor du selv har mest indflydelse på. Fem ekstra kilo på en newfoundlænder belaster hofter, knæ og hjerte mærkbart, og det forkorter både bevægelighed og levetid. Kan du mærke ribbenene uden at trykke, er du på rette spor.

Aftal med din dyrlæge hvordan I følger hjerte og led gennem hundens liv, især efter syvårsalderen. Og vær forberedt på at en kæmperace bliver gammel tidligt. Fra omkring syv år ser man ofte tydeligt aftagende bevægelighed, og de sidste år kræver tilpasning: skridsikre gulve, kortere ture, hjælp op i bilen.

Ofte stillede spørgsmål om Newfoundlænder

Hvor meget savler en newfoundlænder?

Det varierer meget fra hund til hund. Nogle er relativt tørre, andre efterlader striber på væggene når de ryster på hovedet, og de fleste dripper vand fra munden i minutter efter at have drukket. Du kan ikke træne det væk, så regn med håndklæder ved vandskålen og en klud i lommen.

Kan en newfoundlænder bo i lejlighed?

Det kan lade sig gøre, men det er upraktisk. En voksen hund fylder enormt meget fysisk, og mange trappeture dagligt er dårligt for leddene, især i det første halvandet år. Har du ikke elevator og et rimeligt stort gulvareal, bør du overveje en anden race.

Hvor gammel bliver en newfoundlænder?

Omkring ni år er typisk, og det er kort selv for en kæmperace. Nogle når 10 til 11 år, mens hjerteproblemer eller ledlidelser kan forkorte livet betydeligt. Vægtkontrol gennem hele livet er det enkeltstående vigtigste du selv kan gøre.

Er en newfoundlænder god til førstegangsejere?

Temperamentet er venligt og medgørligt, men størrelsen er ikke til at tage fejl af. En hund på 60 kilo der ikke kan gå i snor eller komme når du kalder, er svær at håndtere. Vil du som førstegangsejer have racen, skal du være indstillet på træning fra hvalpealderen og have styr på det grundlæggende inden hunden er et år.