Grand Danois

Grand Danois er en hund, der fylder. Ikke bare i kilo og centimeter, men i hele husholdningen. Den lægger sig midt i køkkenet, når du laver mad, den kan nå spisebordet uden at rejse sig helt op, og den halehvirvel, du hører ramme dørkarmen, lyder som en tromme. Med en typisk vægt omkring 67 kg er den blandt de tungeste hunde, du kan få ind i en almindelig dansk stue.

Til gengæld er den overraskende nem at leve med indendørs. En veltrænet Grand Danois er ikke en hvirvelvind, men en hund der gerne sover otte til ti timer af dagen på sin plads og først vågner op, når du tager jakken på. Venligheden ligger højt, og racen fungerer godt med børn, når den er opdraget ordentligt og børnene har lært, at en hund på 67 kg ikke er en klatretræ.

Den store, ærlige forbehold er tid. Forventet levetid ligger omkring otte år, og sundhedsrisikoen er høj. Du skal gå ind i det med åbne øjne: du får en fantastisk hverdag i relativt få år, og der er stor sandsynlighed for at du undervejs kommer til at bruge både penge og krudt på veterinære problemer.

Sådan er Grand Danois i hverdagen

Temperamentet er som regel roligt, stabilt og tillidsfuldt. Den vil helst være tæt på dig, gerne fysisk tæt, og den forstår ikke sin egen størrelse. Den prøver at komme op på sofaen, den lægger hovedet i dit skød når du sidder ned, og den følger dig fra rum til rum. Grand Danois er ikke en hund der trives med at være alene mange timer om dagen. Alene hjemme skal trænes systematisk fra hvalp, og selv da bliver mange af dem tydeligt utilfredse med lange dage uden selskab.

Intelligensen er middel, og træningskravet ligger på 6 af 10. Det betyder ikke, at racen er svær, men at den er lidt langsommere til at gribe nye øvelser end en border collie, og at den kan være stædig når den har besluttet sig. Kombinationen af middel lærenemhed og enorm kropsvægt gør, at du ikke kan tillade dig at være slap med det grundlæggende. En hund der trækker i snoren, springer op på gæster eller ikke kan kaldes ind, er irriterende ved 15 kg. Ved 67 kg er den decideret farlig for ældre mennesker og små børn.

Start derfor tidligt. Snoretræning, indkald, blive-liggende og “fire poter på jorden” skal sidde solidt, inden hvalpen når sin voksne størrelse, og det går hurtigt. En Grand Danois på seks måneder kan sagtens veje 40 kg. Belønningsbaseret træning fungerer godt, hårdhændede metoder gør ikke, blandt andet fordi mange individer er sensitive og lukker ned under pres.

Praktiske ting, som ingen fortæller dig på forhånd: den savler mere når den drikker og efter måltider, og vandet ryger på gulvet i store mængder. Den fælder moderat hele året, og de korte, stive hår borer sig ned i polstring og strikkede trøjer. Den kan fjerne en tallerken fra bordkanten uden at anstrenge sig. Og bilen skal være stor nok. En Grand Danois passer ikke i bagagerummet på en almindelig stationcar med et normalt bur.

Historie og oprindelse

Grand Danois har trods navnet ikke noget med Danmark at gøre. Racen er udviklet i Tyskland, hvor den hedder Deutsche Dogge, og den blev i 1800-tallet standardiseret som en tysk race. Forfædrene var store, kraftige jagt- og gårdhunde af mastiff-type, som blev brugt til at holde vildsvin fast under jagt. Til det arbejde skulle hunden være både høj, hurtig og modig, og det er blandt andet derfor racen er slankere og mere langbenet end de tunge molosser.

Da vildsvinejagten med hunde forsvandt, blev Grand Danois i stedet gårdvagt og statushund hos velhavende familier. Temperamentet er gennem 1900-tallet blevet trukket kraftigt i retning af det rolige og selskabelige, og den moderne Grand Danois er en familiehund, ikke en brugshund i praksis, selv om den formelt hører til brugshundegruppen.

Racen findes i flere farvevarianter, blandt andet gul med sort maske, sortstribet, sort, blå og harlekin. Farven har betydning for avlen, fordi visse kombinationer af harlekin-genet er forbundet med døvhed og øjenproblemer.

Motion og aktivering

Regn med omkring to timer om dagen for en voksen Grand Danois, fordelt over flere ture. Det behøver ikke være hektisk. Lange, rolige gåture i varieret terræn, hvor hunden får snuset, er præcis det den har brug for, og de bygger den muskulatur der skal bære den tunge krop. En stor have er rart, men den erstatter ikke turene. Grand Danois motionerer ikke sig selv.

Hvalpe og unghunde er en helt anden sag, og her laver folk de dyreste fejl. Skelettet vokser ekstremt hurtigt de første 12 til 18 måneder, og vækstzonerne er sarte. For meget motion, for meget hoppen ind og ud af biler, trappegang og vilde lege på glatte gulve øger risikoen for varige led- og knogleproblemer. Hold turene korte og mange, lad hvalpen selv bestemme tempoet, og undgå organiseret løbetræning og høje spring indtil hunden er fysisk færdigudviklet. Løb ved cykel eller lange løbeture bør først komme på tale efter halvandet til to år, og for mange individer er det aldrig en god idé.

Mentalt behøver racen ikke avancerede hundesportsgrene. Sporsøg i haven, nosework, lidt lydighed i stuen og gode socialiseringsture til byen dækker fint behovet. Vær opmærksom på, at høj fart og skarpe vendinger belaster kroppen hårdt, så agility er sjældent et fornuftigt valg.

Pleje og pelspleje

Pelsen er kort, glat og kræver meget lidt. En gummikam eller en tæt børste en til to gange om ugen fjerner de løse hår og holder værst i fældeperioderne. Bad er sjældent nødvendigt, og et bad på en våd 67 kilos hund er i øvrigt et projekt, du helst vil undgå.

Det er de andre ting, der tager tid. Kløerne vokser hurtigt og skal klippes eller slibes regelmæssigt, fordi lange kløer ændrer poteafviklingen og belaster leddene. Ørerne skal tjekkes, tænderne skal passes, og hudfolder omkring mund og læber skal tørres, hvis hunden savler meget. Kig også efter liggesår og hård hud på albuer og haser. Kæmpehunde ligger tungt, og de har brug for en tyk, stor liggeplads med god polstring, ikke et tæppe på et flisegulv.

En sidste ting: vær forberedt på, at alt til denne hund er stort. Seng, bur, sele, transportkasse og mængden af foder. Det er ikke en billig hund at holde.

Sundhed og typiske problemer

Her er racens svageste punkt, og det skal du læse grundigt. Sundhedsrisikoen er høj, og en forventet levetid omkring otte år er ikke tilfældig. Nogle Grand Danois bliver ti, andre dør som femårige.

Drejning af maven (GDV) er den akutte, livstruende risiko. Maven fyldes med luft og drejer om sin egen akse, blodforsyningen afskæres, og hunden dør inden for få timer uden operation. Grand Danois har blandt de højeste risici af alle racer. Symptomerne er urolig hund, opsvulmet bug, forsøg på at kaste op uden at få noget op og hurtigt forværret almentilstand. Det er en akut situation, hvor minutter tæller. Del måltiderne op, lad hunden hvile omkring fodring, og tal med din dyrlæge om, hvorvidt en forebyggende fastsyning af maven er relevant for netop din hund, for eksempel i forbindelse med kastration.

Hjertesygdom er den anden store dræber. Dilateret kardiomyopati, hvor hjertemusklen udvides og pumper dårligere, ses hyppigt i racen og kan give hjertesvigt og pludselig død. Den udvikler sig ofte snigende, og de første tegn kan være nedsat udholdenhed, hoste eller vejrtrækningsbesvær.

Led og skelet giver problemer hele livet. Hofteledsdysplasia og albueledsdysplasi forekommer, og kæmpehunde tåler dårlig ledbrusk værre end små hunde. Wobbler syndrom, hvor forsnævringer i halshvirvelsøjlen presser på rygmarven, giver den karakteristiske vaklende, usikre bagpartsgang. Hos unghunde ses vækstforstyrrelser med smertefulde, varme hævelser omkring vækstzonerne. Overvægt gør alt sammen værre, og det er ét af de få steder, hvor du har fuld kontrol.

Knoglekræft, især osteosarkom i benene, rammer kæmperacer oftere end andre, ofte i midten af livet. Vedvarende halthed på et ben uden kendt årsag skal tages alvorligt og ikke afskrives som forstrækning.

Dertil kommer øjenproblemer som entropion og ektropion, hvor øjenlåget ruller ind eller ud, øget følsomhed over for narkose, og for harlekin-linjerne en risiko for døvhed.

Det er en lang liste, og den skal ikke skræmme dig fra racen, men den skal informere din beslutning. Vælg en hvalp fra forældre med dokumenterede hofte- og hjerteundersøgelser, hold din hund slank hele livet, træn den skånsomt gennem opvæksten, og læg budget til uforudsete dyrlægebesøg. Får du symptomer på mavedrejning, er det ikke noget der kan vente til i morgen. Alt andet ved denne race kan man planlægge sig ud af. Det kan man ikke.

Ofte stillede spørgsmål om Grand Danois

Hvor gammel bliver en Grand Danois?

Den forventede levetid ligger omkring otte år, og mange bliver mellem syv og ti. Det er kort selv for en kæmperace, og de hyppigste dødsårsager er hjertesygdom, mavedrejning og kræft. Slank vægt, skånsom motion i opvæksten og forældredyr med dokumenterede sundhedsundersøgelser er det bedste du selv kan gøre.

Kan man have en Grand Danois i lejlighed?

Ja, hvis den får sine to timers motion dagligt, og hvis du kan leve med at en hund på 67 kg skal have plads til en stor liggeplads i hvert rum den bruger. Racen er rolig indendørs og fylder mindre i aktivitet end i kvadratmeter. Trapper er dog et problem for hvalpe og for gamle hunde med ledsmerter, så en etage med elevator eller stueplan er en klar fordel.

Hvor meget motion må en Grand Danois hvalp få?

Meget mindre end de fleste tror. Skelettet vokser ekstremt hurtigt de første 12 til 18 måneder, og for lange ture, trapper, spring og vilde lege på glatte gulve kan give varige led- og knogleskader. Hold turene korte og hyppige, lad hvalpen selv sætte tempoet, og vent med løbetræning og hundesport til hunden er fysisk færdigudviklet omkring halvandet til to år.

Er Grand Danois god til førstegangsejere?

Den kan godt være det, for temperamentet er roligt og træningskravet er kun middel. Udfordringen er størrelsen og sundheden: du skal være konsekvent med snoretræning og manerer inden hunden vejer 60 kg, du skal kende symptomerne på mavedrejning, og du skal have økonomi til dyrlægeregninger til en kæmperace. Er du usikker på nogen af de tre punkter, er racen ikke det oplagte førstevalg.