Leonberger

Leonbergeren er en af de kæmperacer, hvor fysikken alene ændrer hverdagen. Vi taler om en hund på typisk 61 kg, hos store hanner mere, med en pels der fylder halvdelen af støvsugerposen og en bagkrop der let vælter en femårig, uden at hunden mener noget ondt med det. Til gengæld får du et temperament, der overrasker mange: roligt, afbalanceret og forbavsende lidt hektisk indendørs.

Racen passer bedst til familier, der har plads, tid og fysisk kapacitet. Et hus med have, en bil hvor hunden kan ligge fladt, og en hverdag hvor to timers bevægelse om dagen ikke er et projekt, men rutine. Leonbergeren vil være tæt på dig. Den er ikke en gårdhund, der klarer sig selv i en løbegård, og den bliver mistrivende og larmende, hvis den efterlades alene mange timer dagligt.

Den sværeste del handler ikke om træning eller pels. Det handler om tid. Leonbergere lever i gennemsnit omkring ni år, og mange når det ikke. Hvis du vælger racen, vælger du bevidst et kortere hundeliv end gennemsnittet, og en reel risiko for dyre og alvorlige sygdomme undervejs. Det skal med i beslutningen fra starten.

Sådan er Leonberger i hverdagen

En velopdrættet og velsocialiseret Leonberger er venlig, selvsikker og svær at gøre nervøs. Den bider ikke fra sig over småting, den overreagerer sjældent på lyde og fremmede, og den kan lære at ligge stille under et cafébord. Venligheden ligger højt, og de fleste Leonbergere møder gæster med logrende interesse frem for mistro. Den er samtidig opmærksom nok til at gøre besked, når der kommer nogen, og en gøende hund på 60 kg er svær at ignorere.

Med børn fungerer racen normalt godt. Den er tolerant og tager sjældent noget personligt. Problemet er størrelsen: en hvalp på fem måneder vejer måske 35 kg og har ingen kropskontrol. Uheld sker, når hunden vil lege og barnet står i vejen. Derfor skal småbørn og Leonberger altid være under opsyn, og hvalpen skal tidligt lære, at man ikke hopper op ad mennesker. Den vane er umulig at fjerne senere.

Træning kræver konsekvens

Leonbergeren er intelligent nok til at lære hurtigt, men den er ikke en race, der arbejder for arbejdets skyld. Den vil forstå hvorfor, og den kan finde på at diskutere. Sammenlagt med vægten betyder det, at træningskravet er højt. Du skal have styr på snorføring, indkaldelse og kropskontakt, før hunden er halvvoksen, for bagefter er den fysisk stærkere end dig.

Det er ikke en oplagt førstehund. Ikke fordi racen er aggressiv eller vanskelig i sindet, men fordi fejl i opdragelsen bliver dyre, når hunden fylder så meget. Har du ikke tidligere haft en stor hund, bør du regne med hjælp fra en træner gennem hele det første år, og ikke kun et enkelt hvalpekursus.

Brug hårde metoder, og du taber. Racen lukker ned eller bliver stædig under pres. Rolig, tydelig og gentagen træning med belønning virker langt bedre.

Historie og oprindelse

Racen har navn efter byen Leonberg i det sydvestlige Tyskland. Her begyndte Heinrich Essig i midten af 1800-tallet at avle store hunde, og de racer, der traditionelt nævnes i grundlaget, er newfoundlænder, sankt bernhardshund og pyrenæerhund. Målet var efter overleveringen en imponerende hund, der mindede om løven i byens våbenskjold, og det er derfra den karakteristiske manke om halsen på hannerne stammer.

I praksis blev Leonbergeren en arbejdshund på gårde i Sydtyskland: vagt, trækdyr og alsidig hjælper. Den har også været brugt til vandarbejde og redning, og mange Leonbergere elsker stadig vand og svømmer gerne.

Begge verdenskrige ramte racen hårdt, og bestanden blev meget lille. Den nuværende population bygger på et begrænset antal hunde, der overlevede, og det er en del af forklaringen på, hvorfor arvelige sygdomme er så udbredte i dag.

Motion og aktivering

Regn med omkring to timer i bevægelse om dagen til en voksen Leonberger. Det skal ikke være to timer i højt tempo, men det skal være ægte tid ude: lange rolige gåture i skov og på markveje, gerne i varieret terræn, gerne med svømning når vejret tillader det. Racen er bygget til udholdenhed ved moderat fart, ikke til sprint.

Hvalpe og unghunde er en anden sag. En kæmperace vokser i to til tre år, og ledbrusken er sart længe. Undgå trapper, lange ture og hoppen op og ned af bilen i det første år. Tommelfingerreglen om få minutters gåtur per levemåned ad gangen er grov, men den peger den rigtige vej: mindre er bedre, mens skelettet bygges.

Hovedet skal også bruges. Leonbergeren egner sig godt til sporsøg, nosework, rally og trækarbejde med korrekt sele, og mange klarer sig fint i redningshundearbejde. Agility og andet med hop og hårde vendinger er derimod ikke oplagt for en hund på 60 kg. Femten minutters målrettet træning eller sniffearbejde dagligt gør mere for roen i huset, end en ekstra halv time slentretur.

Varme er en begrænsning. Med dobbelt pels og stor kropsmasse bliver Leonbergeren hurtigt overophedet. På sommerdage flyttes turene til morgen og aften.

Pleje og pelspleje

Pelsen er lang, dobbelt og vandafvisende, og den kræver reelt arbejde. Regn med grundig gennemredning to til tre gange om ugen, mere i fældningsperioderne. Kammen skal helt ned til huden, ellers får du filt bag ørerne, i manken, under armhulerne og omkring bagbenene. Filt tættet ind til huden er både smertefuldt og svært at få af igen.

Fældningen er omfattende. To gange om året skiftes underulden i store mængder, og i de uger er der hår overalt: på gulv, tøj og i bilen. Resten af året fælder hunden også, blot mindre dramatisk. Har du hårde krav til rene sorte bukser, er det den forkerte race.

Udover pelsen: tjek ører regelmæssigt, hold kløerne korte, og tør poterne og skægget efter våde ture. Mange Leonbergere savler noget, især efter vanddrikning, så en klud ved vandskålen sparer dig for meget tørren op. Bad kun når det er nødvendigt, og sørg for at hunden bliver tørret helt igennem bagefter, for en fugtig underuld giver hudproblemer.

Sundhed og typiske problemer

Det her er racens tungeste kapitel. Sundhedsrisikoen er høj, og den forventede levetid omkring ni år er ikke tilfældig.

Knoglekræft, især osteosarkom, er en af de hyppigste dødsårsager i racen og rammer ofte i en alder, hvor hunden ellers virker rask. Det opdages typisk som halthed, der ikke går væk. Prognosen er dårlig.

Hofteledsdysplasi og albuedysplasi er udbredt, som hos de fleste kæmperacer. Forældredyr skal være røntgenfotograferet og officielt bedømt, og du bør se resultaterne, før du siger ja til en hvalp.

Leonberger polyneuropati er en arvelig nervesygdom, der giver tiltagende svaghed i bagbenene, ændret vejrtrækning og hæs gøen. Der findes dna-test for flere af de kendte varianter, og seriøse opdrættere tester. Spørg direkte om det.

Dertil kommer:

• Drejning af mavesækken, som er livstruende og kræver akut behandling. Del maden i flere portioner og undgå hård aktivitet lige omkring fodring.
• Hjertesygdom, herunder dilateret kardiomyopati.
• For lavt stofskifte, som ofte viser sig som træthed, pelsproblemer og vægtøgning.
• Øjenproblemer, blandt andet entropion og ektropion på grund af øjenlågenes form.

Du kan påvirke en del selv. Hold hunden slank hele livet, for hvert overskydende kilo belaster led, hjerte og ryg. Lad den vokse langsomt som hvalp. Undgå hårde belastninger, før væksten er færdig. Og få undersøgt halthed, træthed eller ændret vejrtrækning tidligt hos dyrlægen frem for at afvente, for hos denne race gør tidlig diagnose ofte en reel forskel.

En ærlig konklusion: Leonbergeren giver dig en rolig, venlig og imponerende hund med en pels der kræver arbejde, en kost- og dyrlægeregning der matcher størrelsen, og en statistisk kort levetid. Kan du rumme det, er den svær at bytte væk. Kan du ikke, er der større racer af sorger end glæder i den beslutning.

Ofte stillede spørgsmål om Leonberger

Hvor meget fælder en Leonberger?

Meget. Pelsen er dobbelt, og to gange om året skiftes underulden i store mængder, hvor der ligger hår overalt i hjemmet i flere uger. Resten af året fælder den også, blot mindre voldsomt. Du skal rede hunden grundigt igennem to til tre gange om ugen, oftere i fældeperioderne.

Hvor gammel bliver en Leonberger?

Omkring ni år i gennemsnit, og en del når ikke så langt. Knoglekræft er en hyppig dødsårsag i racen, og dertil kommer hjertesygdom, ledproblemer og arvelig polyneuropati. At holde hunden slank hele livet og lade den vokse langsomt som hvalp er det bedste du selv kan gøre for levetiden.

Er Leonberger en god familiehund med børn?

Ja, temperamentet passer normalt godt til børn. Racen er tolerant, rolig indendørs og tager sjældent noget personligt. Risikoen er størrelsen: en unghund på 35 kg uden kropskontrol vælter let et barn. Hold opsyn med små børn, og lær hvalpen tidligt ikke at hoppe op ad mennesker.

Er en Leonberger egnet som førstehund?

Sjældent. Selve sindet er venligt, men træningskravet er højt, og fejl i opdragelsen bliver alvorlige, når hunden vejer over 60 kg. Har du ikke haft en stor hund før, bør du regne med professionel hjælp gennem hele det første år og ikke kun et enkelt hvalpekursus.