Bullmastiff

Bullmastiffen er en hund på omkring 50 kilo, der helst vil ligge på gulvet i det rum, du er i. Den er ikke hyperaktiv, den render ikke rundt i cirkler, og den kræver ikke tre timers arbejde om dagen. Til gengæld kræver den noget andet: at du kan styre 52 kilo muskler med stemmen alene, og at du forstår, hvad en hund med indbygget vagtinstinkt betyder for dine gæster, din hverdag og din ansvarsfølelse.

Racen er skabt til at stoppe mennesker. Det sidder stadig i den. En velopdrættet og velsocialiseret bullmastiff er afdæmpet og selvsikker i mødet med fremmede, men den vurderer dem. Den er ikke en hund, der hilser på alle med logrende hale, og den skal heller ikke være det. Venlighed ligger midt på skalaen hos denne race, og det er værd at tage bogstaveligt.

Med en træningskarakter på 7 ud af 10 er bullmastiffen ikke et oplagt førstevalg, hvis du aldrig har haft hund før. Ikke fordi den er aggressiv eller umulig, men fordi konsekvenserne af manglende opdragelse bliver fysisk mærkbare. En dårligt opdragen schæfer er et problem. En dårligt opdragen bullmastiff er et problem, du ikke kan holde i en snor.

Sådan er Bullmastiff i hverdagen

I hjemmet er den overraskende nem. Bullmastiffen sover meget, tager sig ikke selv opgaver, og bliver typisk ikke ødelæggende af kedsomhed på samme måde som en arbejdsvillig hyrdehund. Den vil være tæt på familien, gerne med hovedet på din fod eller kroppen presset mod sofaen. Den regner ikke sin egen størrelse med i den beregning.

Den savler, den prutter, og den snorker. Den slæber vand ud over køkkengulvet efter hver tår. Det hører med, og det bliver ikke bedre med tiden.

Med børn i familien kan den fungere godt, men det står med et forbehold i alle beskrivelser af racen, og forbeholdet er reelt. Den er tålmodig og sjældent nærtagende, men den er tung og kejtet, og en glad bullmastiff kan vælte et femårigt barn uden at mene noget med det. Små børn og en hund på 50 kilo skal have voksne i rummet.

Vagtinstinkt og fremmede

Bullmastiffen gør ikke meget. Den er ikke en hund, der bjæffer af hver forbipasserende. Til gengæld stiller den sig imellem, og den kan vælge at gøre det uden varsel, hvis du ikke har lært den, at det er dig, der vurderer situationen. Derfor er socialisering ikke et valgfrit tilvalg her. Fra hvalp skal den møde mange mennesker, mange hunde, mange lyde og mange steder, og du skal blive ved med det gennem hele ungdommen.

Han-hunde kan være udfordrende over for andre hanhunde. Det er ikke usædvanligt, at en bullmastiff er venlig mod mennesker og samtidig ikke ønsker selskab af fremmede hunde af samme køn.

Træning

Racen er ikke særlig ivrig efter at behage, og intelligensen ligger midt på skalaen. Den forstår udmærket, hvad du vil, men den overvejer, om det er værd at gøre. Korte, tydelige træningspas med belønning virker bedst. Hårdhændet træning virker ikke: en bullmastiff, der føler sig presset, lukker ned eller står fast, og du vinder ikke en styrkeprøve mod den.

Start snoretræning som hvalp, mens den vejer 15 kilo. Ikke når den vejer 45.

Historie og oprindelse

Bullmastiffen blev udviklet i England i 1800-tallet, og formålet var meget konkret: godsernes skytter havde brug for en hund, der kunne finde og standse krybskytter om natten uden at bide dem i stykker. Den engelske mastiff var stor nok, men for langsom. Bulldoggen var modig og bidfast, men for lille.

Løsningen blev en krydsning af de to, hvor mastiffen udgjorde den største del. Resultatet var en hurtigere, mere adræt hund, der kunne holde en mand nede og blive ved, indtil skytten kom frem. Racen kaldtes en overgang for skyttens nathund, og den mørke, brindlede farve var populær, netop fordi den var svær at se i mørket.

Den engelske kennelklub anerkendte bullmastiffen som selvstændig race i 1920’erne. Da behovet for krybskyttejagt forsvandt, gik racen videre som gårdvagt og familiehund, og temperamentet er over generationer blevet blødere. Instinktet er der stadig.

Motion og aktivering

Regn med omkring halvanden time om dagen, fordelt på flere gåture. Det er ikke løbetræning eller cykelture. Bullmastiffen er en marchhund, ikke en langdistanceløber, og dens tunge krop og relativt korte næseparti gør den decideret dårlig til at komme af med varme.

Om sommeren skal turene flyttes til tidlig morgen og sen aften. En bullmastiff kan få hedeslag i temperaturer, hvor en labrador stadig har det fint, og det går hurtigt. Skygge, vand og fornuft er ikke overdreven forsigtighed her.

Hvalpe og unghunde skal have mindre, ikke mere. Racen vokser i to år, og de store led er sarte hele vejen. Undgå trapper, spring ud af bilen, hårde underlag og lange ture, indtil den er færdigvokset. En tommelfingerregel om få minutters gang per levemåned er et fornuftigt udgangspunkt.

Mentalt har den ikke brug for meget. Sporsøgning i haven, snusture hvor den selv sætter tempoet, og lidt lydighedstræning dækker behovet fint. Den skal ikke have et program.

Pleje og pelspleje

Pelsen er kort og tæt og kræver næsten ingenting. En gummihandske eller en tæt børste en gang om ugen fjerner løse hår og holder pelsen glat. Den fælder moderat året rundt, og fordi hårene er korte og stive, borer de sig ind i tæpper og polstring. Det er mindre synligt end en schæfers sæsonfældning, men det stopper aldrig helt.

Det, der faktisk kræver tid, er ansigtet. Hudfolderne omkring næsen og over øjnene skal tørres af regelmæssigt, ellers bliver de fugtige og betændte. Læberne holder på mad og vand, og savlen sætter sig i folderne. Aftør efter måltider.

Klø efter kløerne. En stor hund med for lange kløer får ændret stilling i tæerne, og det belaster de led, der i forvejen er racens svage punkt. Tjek også ørerne, og vask ansigtet oftere, hvis du ser rødme.

Sundhed og typiske problemer

Her ligger racens største udfordring. Bullmastiffens forventede levetid er omkring 9 år, og mange bliver ikke så gamle. Sundhedsrisikoen er høj, og det er ikke et enkelt problem, men flere alvorlige ad gangen.

Kræft er en af de hyppigste dødsårsager i racen. Lymfom, knoglekræft og kræft i milt og hjerte forekommer, ofte i en alder hvor hunden ellers virker rask. Nye knuder, hurtig vægttab, halthed uden årsag og nedsat energi skal tages alvorligt med det samme.

Led er det næste. Hofteledsdysplasi og albueledsdysplasi er udbredt, og korsbåndsskader ses hos den tunge krop. Røntgenundersøgte forældredyr er det vigtigste enkelte parameter, du kan gå efter ved valg af hvalp. Overvægt forværrer alt: hver ekstra kilo på en 52 kilos hund er kilo, som ledene skal bære i mange år.

Hjerte. Racen er kendt for medfødte hjertefejl, blandt andet forsnævring under aortaklappen, og for udvidet hjertemuskulatur hos voksne hunde. En hjertelytning ved de årlige tjek er relevant hele livet.

Oppustet mave med drejning er en akut livstruende tilstand hos store, dybbrystede hunde, og bullmastiffen er i risikogruppen. Symptomerne er en spændt mave, forsøg på at kaste op uden resultat, uro og savlen. Det er en nødsituation, hvor minutter tæller.

Dertil kommer øjenlidelser som ind- og udadrullede øjenlåg, hudinfektioner i folderne, stofskiftesygdom og en generel følsomhed over for varme og narkose.

Det lyder som en lang liste, fordi det er en lang liste. Vælg hvalp fra forældredyr med dokumenterede hofte-, albue- og øjenundersøgelser, hold hunden slank hele livet, og få en fast dyrlæge, der kender racen og ser hunden årligt. Det ændrer ikke racens grundvilkår, men det flytter oddsene.

Ofte stillede spørgsmål om Bullmastiff

Er en bullmastiff en god familiehund?

Den kan fungere godt i en familie, fordi den er rolig indendørs og sjældent nærtagende. Men den vejer omkring 50 kilo og er kejtet, så små børn skal altid have voksne i nærheden. Og den kræver konsekvent opdragelse og grundig socialisering fra hvalp, ellers bliver vagtinstinktet et problem over for gæster.

Hvor gammel bliver en bullmastiff?

Den forventede levetid er omkring 9 år, og en del bliver ikke så gamle. Kræft er en af de hyppigste dødsårsager i racen, og hjerteproblemer og ledlidelser trækker også ned. At holde hunden slank hele livet er det mest effektive, du selv kan gøre for at give den flere gode år.

Hvor meget motion har en bullmastiff brug for?

Regn med halvanden time om dagen fordelt på flere rolige gåture. Den er ikke bygget til løb eller cykelture, og den tåler varme dårligt, så om sommeren skal turene ligge tidligt om morgenen og sent om aftenen. Hvalpe og unghunde skal have markant mindre, indtil de er færdigvoksede omkring to år.

Kan en førstegangsejer have en bullmastiff?

Det er ikke et oplagt valg. Racen er ikke særlig ivrig efter at behage, den vurderer selv situationer, og den har et reelt vagtinstinkt. Kombineret med 50 kilo kropsvægt betyder det, at fejl i opdragelsen bliver fysisk svære at rette op på. Har du erfaring med store, selvstændige racer, er det en anden sag.