Grosser Schweizer Sennenhund

Grosser Schweizer Sennenhund er den største af de fire schweiziske sennenhunderacer, og det mærker du fra dag ét. En voksen hanhund kan nemt runde 60 kilo, står højt på benene og har en brystkasse som en tønde. Det er ikke en hund, du bare lige lister rundt med i en bykerne på en travl lørdag.

Til gengæld får du en hund med et roligt grundtemperament, stor tolerance over for børn og en naturlig vagtsomhed uden at være aggressiv. Den er venlig mod sin familie, lidt afmålt over for fremmede og bruger sin dybe stemme, når der sker noget ved døren. Den er ikke hektisk indendørs, men den skal have sine to timers bevægelse om dagen for at være det.

Racen passer bedst til en familie med plads, et hus med adgang til have eller natur, og en hverdag hvor hunden ikke er alene otte timer i træk. Den kan trænes, men den er selvstændig nok til at teste, om du mener det. Har du ikke haft hund før, kan det godt gå, men vær ærlig om, at fejl med en 60 kilos hund koster mere end fejl med en cocker spaniel. Få hjælp fra en træner tidligt i stedet for at vente, til problemet er blevet 60 kilo tungt.

Sådan er Grosser Schweizer Sennenhund i hverdagen

Indendørs er den overraskende nem. Den lægger sig, hvor du er, og fylder gulvplads uden at kræve underholdning hvert femte minut. Mange oplever den som en hund, der helst vil have kontakt: den følger dig fra rum til rum og lægger hovedet på dit knæ, mens du sidder ved bordet.

Udendørs er den mere hund, end folk regner med. Den er født som drivende gårdhund og har arbejdslyst, udholdenhed og en tydelig interesse i, hvad der bevæger sig. Unge hunde kan være voldsomme i legen uden at mene noget med det, og en glad halvvoksen hvalp på 40 kilo kan uforvarende vælte et barn eller en ældre gæst. Det er ikke ondskab, det er masse og manglende kropskontrol.

Racen modner langsomt. Regn med, at du har en teenager i op mod to år: en hund som fysisk er voksen, men mentalt stadig prøver grænser. Selvsikkerheden betyder også, at den kan blive territorial, hvis den ikke bliver socialiseret bredt. Tag den med mange steder, mød mange slags mennesker og hunde, og gør det i hvalpetiden, hvor det er let.

Den gør ikke konstant, men når den gør, kan det høres langt væk. Bor du tæt på naboer, skal du arbejde bevidst med, at gøen har en start og en slutning. Savl er begrænset sammenlignet med mange andre kæmperacer, men den er varmefølsom og bliver træt og forpustet i sommervarme.

Historie og oprindelse

Racen kommer fra Schweiz, hvor den blev brugt som gårdhund, kvægdriverhund og trækhund. Slagtere brugte den til at trække kærrer med kød, og på gårdene drev den kvæg og holdt vagt. Den hører til gruppen af brugshunde og er den største af de fire sennenhunderacer, som også omfatter berner, appenzeller og entlebucher.

Da maskiner og bedre transport overtog arbejdet i slutningen af 1800-tallet, forsvandt behovet for store trækhunde, og typen var tæt på at gå tabt. Den blev genopdaget i begyndelsen af 1900-tallet, da den schweiziske hundekender Albert Heim identificerede en korthåret sennenhund som en selvstændig, gammel type frem for en fejlfarvet berner. Derfra blev der bygget et avlsprogram op, og racen fik sin egen standard.

Den arbejdsmæssige baggrund er stadig synlig. Racen kan lære at trække vogn, arbejder gerne sammen med sin fører og har en kropsbygning bygget til kraft frem for fart. Det er en hund, der er glad for at have en opgave.

Motion og aktivering

Sæt to timer af om dagen. Ikke to timer på græsplænen, men rigtige gåture i varieret terræn, i regn, i mørke og i februar. Racen er ikke bygget til at løbe maraton ved siden af en cykel, men den kan gå langt og længe, og den trives med rolige, lange ture frem for eksplosiv aktivitet.

Den første tid skal du dog holde igen. Store hunde vokser voldsomt hurtigt, og skelettet er sårbart, indtil vækstzonerne er lukket omkring 15 til 18 måneder. Undgå lange løbeture, hop ud af bilen, gentagne trappeture og vild leg på glat gulv i den periode. Korte ture flere gange dagligt er bedre end en enkelt lang.

Mentalt behøver den ikke avancerede hundesportsgrene, men den bliver et bedre familiemedlem, hvis den får noget at bruge hovedet på. Sporsøgning, snuse- og søgeøvelser, lydighed i små doser, vognkørsel eller nosework passer godt til temperamentet. En Grosser Schweizer, der keder sig, finder selv på noget, og den er stor nok til, at dens idéer bliver dyre.

Træningen kræver konsekvens mere end hårdhed. Racen samarbejder gerne, men den er ikke servil, og den gennemskuer hurtigt, om en regel gælder hver dag eller kun når du har lyst. Snorføring er det vigtigste enkeltpunkt: en hund på 60 kilo, der trækker, er ikke til at holde. Start i hvalpetiden, mens du stadig vejer mest.

Pleje og pelspleje

Pelsen er kort, tæt og dobbelt, og den kræver ikke meget. En grundig gennemgang med en gummikam eller en tæt børste en gang om ugen holder den fin, og der er ingen filtring eller trimning at holde styr på.

Til gengæld skal du ikke lade den korte pels narre dig: den fælder moderat året rundt og markant to gange om året. De korte, stive hår sætter sig i sofa, tæpper og bilsæder, og de er sværere at få op end lange hår. Har du sort tøj og lyse gulve, kommer du til at støvsuge ofte.

Udover det er plejen ligetil. Klip kløer, tjek ørerne, og hold øje med tænderne. Vask kun ved behov. Fordi hunden er så tung, er det en god idé at vænne den til at blive håndteret, løftet i benene og undersøgt overalt, mens den er lille. En voksen hund, der ikke vil have kløerne klippet, er en reel udfordring.

Sundhed og typiske problemer

Sundhedsrisikoen er moderat, men forventet levetid omkring 10 år er en realitet, du skal forholde dig til. Kæmperacer lever kortere, og selv en sund Grosser Schweizer bliver gammel hurtigere end en mellemstor hund.

De problemer, der oftest nævnes i racen, er:

• Hofte- og albueledsdysplasi, som er udbredt i tunge racer og bør være undersøgt hos forældredyrene
• Osteochondrose og andre vækstrelaterede ledlidelser i det første år
• Drejning af mavesæk eller milt, som er livstruende og kræver akut hjælp
• Epilepsi, som forekommer i racen
• Øjenproblemer som distichiasis, hvor hår vokser forkert i øjenkanten og irriterer hornhinden
• Urininkontinens, som især ses hos tidligt steriliserede tæver

Mavedrejning er værd at kende symptomerne på: opsvulmet mave, forsøg på at kaste op uden resultat, uro og hurtig forværring. Det er den slags, hvor timer betyder alt. Mange ejere af store racer vælger at fodre to eller tre mindre måltider frem for ét stort og holde hunden i ro omkring foderet.

Vægt er den faktor, du selv har mest kontrol over. En overvægtig kæmpehund belaster led og hjerte langt hårdere end en overvægtig lille hund, og slanke hunde har målbart længere liv. Føl efter ribbene jævnligt, og korriger tidligt.

Vælg en hvalp fra forældredyr med dokumenterede hofte- og albueundersøgelser, og tal med din dyrlæge om vækst, fodermængde og motion i det første år. Det er der, fundamentet for hundens ledsundhed bliver lagt.

Ofte stillede spørgsmål om Grosser Schweizer Sennenhund

Hvor stor bliver en Grosser Schweizer Sennenhund?

Den er en kæmperace, og en voksen hund vejer typisk omkring 61 kg, hvor hanhunde ligger tungest. Den er høj, kraftigt bygget og tager meget plads både i hjemmet og i bilen. Regn med, at den er fysisk voksen omkring 18 måneder, men mentalt først moden noget senere.

Hvad er forskellen på Grosser Schweizer Sennenhund og berner sennenhund?

Begge racer kommer fra Schweiz og har de samme trefarvede aftegninger, men Grosser Schweizer har kort pels, mens berneren har lang. Grosser Schweizer er typisk større og mere kompakt bygget, og pelsplejen er langt lettere. Til gengæld fælder den korte pels stadig moderat året rundt.

Er Grosser Schweizer Sennenhund en god familiehund?

Ja, den er som regel tolerant og venlig over for børn og rolig indendørs, når motionsbehovet er dækket. Men den vejer 60 kilo og kan uforvarende vælte små børn i leg, især som halvvoksen. Familier med plads, tid til to timers daglig motion og vilje til konsekvent træning får mest ud af racen.

Hvor meget motion skal en Grosser Schweizer Sennenhund have?

Omkring to timer om dagen fordelt på flere ture i varieret terræn. Den foretrækker lange, rolige gåture frem for høj fart. Indtil hunden er cirka 15 til 18 måneder, skal du holde igen med løbeture, trapper og hård leg, fordi skelettet stadig vokser.