Irsk Vandspaniel

Irsk Vandspaniel ligner ikke rigtigt noget andet. Den krøllede, mørkebrune pels, den karakteristiske top af krøller i panden og den nøgne, tynde hale gør den let at genkende, og de fleste danskere har aldrig set én i virkeligheden. Racen er sjælden, også i sit hjemland.

Det er en mellemstor jagthund på omkring 24 kilo, bygget til at arbejde i koldt vand. Den er venlig og legesyg med sin familie, ofte lidt fjollet, og typisk mere afmålt over for fremmede end en labrador eller golden retriever. Den er ikke aggressiv, den vurderer bare situationen først.

Den passer til dig, hvis du kan lægge omkring to timer om dagen i bevægelse og hovedarbejde, hvis du ikke får panik over en hund der elsker mudder og vand, og hvis du er villig til at holde en krøllet pels i orden hele året. Den passer dårligt til dig, hvis du forestiller dig en rolig hund der nøjes med en tur rundt om blokken.

Sådan er Irsk Vandspaniel i hverdagen

Indendørs er en veltrænet Irsk Vandspaniel som regel rolig. Den lægger sig, hvor du er, og følger dig fra rum til rum. Men roen kommer først, når behovet for aktivitet er dækket. En Irsk Vandspaniel der har kedet sig hele dagen, finder selv på noget, og den er stor og stærk nok til at det bliver bemærket.

Racen er kendt for en vis humor. Mange ejere beskriver den som klovnet: den finder ting, bærer rundt på dem, opfinder lege og forsøger at trække dig med ind i dem. Den er også følsom. Hårde ord og hårdhændet korrektion får den til at trække sig og lukke ned, ikke til at samarbejde. Ros, leg og belønning virker langt bedre.

Med børn fungerer den generelt godt. Den er tålmodig og robust, og den er ikke en hund der let bliver stresset af larm. Til gengæld er en ung Irsk Vandspaniel både kraftig og entusiastisk, så små børn kan blive væltet i ren begejstring. Hold øje, indtil hunden har lært at dosere sig selv.

Over for fremmede er den reserveret. Nogle individer er direkte tilbageholdende, og det bliver værre, hvis hvalpen ikke bliver bredt socialiseret. Tag den med ud i verden fra starten: byen, bussen, cafeen, andre hunde, mennesker med hatte og paraplyer. Den skal lære, at fremmede er uinteressante, ikke skræmmende.

Træningsmæssigt ligger den i midten. Den er intelligent nok til at lære hurtigt, men den er også selvstændig og kan finde på at vurdere, om din kommando lige er værd at følge. Det kræver konsekvens og lidt tålmodighed, men det er ikke en race der kræver særlig erfaring. En motiveret førstegangsejer, der går til hundetræning og holder ved, klarer den fint.

Historie og oprindelse

Irsk Vandspaniel stammer fra Irland og er den største af spanielracerne. Den blev udviklet som apporterende jagthund til vandfugle, og hele dens bygning peger på det arbejde: den vandafvisende krøllede pels, de kraftige bagben og de store, svømmefodsagtige poter.

Racens moderne form knyttes til en hund ved navn Boatswain, som tilhørte Justin McCarthy i Dublin i 1830’erne. Fra den linje spredte typen sig, og racen blev en af de første, der blev anerkendt og udstillet i Storbritannien og Irland. I slutningen af 1800-tallet var Irsk Vandspaniel en udbredt jagthund, men den blev senere overhalet af labrador og golden retriever, som var lettere at holde og lettere at træne.

I dag er racen sjælden overalt. Det betyder færre hunde at vælge mellem, men det betyder også, at de fleste hunde stammer fra opdræt, hvor jagtbrugsegenskaberne stadig er intakte. Du får ikke en pyntehund. Du får en arbejdshund i familiehundetøj.

Motion og aktivering

Regn med to timer om dagen. Ikke to timer i snor langs en vej, men to timer hvor hunden faktisk arbejder: frit løb, apportering, søgeøvelser, svømning, sporarbejde. Delt op i to eller tre ture er det realistisk for de fleste, men det skal ske hver dag, også i november, når det regner ind i ansigtet.

Vand er racens store passion. Hvis du har adgang til en sø, en å, en å-eng eller en strand, får du en hund der er lykkelig hele året. Den svømmer i vand, du selv ikke ville stikke en fod i, og den bliver ikke træt af at hente den samme dummy tredive gange. Det er en effektiv måde at trætte den på uden at belaste led og sener.

Hovedarbejde tæller lige så meget som fysisk motion. En Irsk Vandspaniel, der får lov at bruge næsen, er markant mere tilfreds end en der bare har løbet. Læg små søgeopgaver ind i turen, gem apporter i højt græs, lær den at finde nøgler eller navngivne genstande. Nosework, apporteringstræning og lydighed på nordisk niveau ligger godt til racen. Agility fungerer også, men vent med spring til hunden er fysisk færdigudviklet.

Som hvalp skal den ikke overbelastes. Korte ture, meget frit leg på blødt underlag og ingen lange løbeture ved siden af cyklen, før den er omkring et år.

Pleje og pelspleje

Pelsen er racens største praktiske krav. Den er tæt, krøllet og olieret, og den fælder meget lidt. Det lyder som en gave, men det betyder også, at de døde hår bliver siddende i krøllerne og filtrer sammen, hvis du ikke gør noget.

Regn med at gennemgå pelsen grundigt et par gange om ugen med en kam eller en grov børste, og at hunden skal trimmes eller klippes hver anden til tredje måned. Mange ejere lærer at gøre det selv, andre bruger en hundefrisør. Filtninger opstår særligt bag ørerne, i armhulerne, på halsen og bag bagbenene. Sidder de først fast, kan de ikke kæmmes ud, og så skal de klippes væk.

De lange, tætsiddende og krøllede ører fanger fugt, og en hund der svømmer ofte, har brug for at ørerne bliver tørret og tjekket rutinemæssigt. Ørebetændelse er et af de mest almindelige problemer hos racen, og det starter næsten altid med fugt der ikke kommer ud.

En ting mere: en våd Irsk Vandspaniel lugter af hund. Pelsens naturlige olie er en del af årsagen, og du kan ikke vaske den væk uden at ødelægge pelsens funktion. Har du en lav tolerance for den lugt i bilen og entreen, er det værd at overveje.

Sundhed og typiske problemer

Racen er generelt sund, og en forventet levetid omkring 11 år er normalt for en hund af den størrelse. Der er ingen ekstrem overtypning at kæmpe med: den har normal snude, normal ryg og en funktionel bygning.

De ting, der forekommer, er de klassiske for en mellemstor jagthund. Hofteledsdysplasi ses i racen, og forældredyr bør være røntgenfotograferet. Albueproblemer forekommer også. Af øjenlidelser er progressiv retinal atrofi og katarakt kendt, og øjenattest på forældredyr er relevant. Nedsat stofskifte (hypothyreose) forekommer, ofte først i voksenalderen, og viser sig som træthed, vægtøgning og dårlig pels.

Dagligdagens hyppigste irritation er dog ørerne. Kombinationen af hængeører, krøllet pels og en hund der svømmer, giver god grobund for betændelse. Det forebygges bedst med rutine: tør ører efter bad i naturen, hold pelsen i øregangen kort, og reagér tidligt hvis hunden ryster på hovedet eller kradser.

Spørg altid om sundhedsdokumentation for hofter og øjne på begge forældredyr, når du kigger på et hvalpekuld, og få din dyrlæge til at kigge grundigt på hunden i det første leveår, så du har et udgangspunkt at måle mod senere.

Ofte stillede spørgsmål om Irsk Vandspaniel

Fælder Irsk Vandspaniel?

Nej, næsten ikke. Den krøllede pels holder de døde hår fast i stedet for at slippe dem, så du finder ikke hundehår overalt i hjemmet. Til gengæld skal pelsen kæmmes igennem flere gange om ugen og trimmes hver anden til tredje måned, ellers filtrer den sammen.

Hvor meget motion skal en Irsk Vandspaniel have?

Cirka to timer om dagen, og det skal være aktiv tid: frit løb, apportering, søgearbejde og gerne svømning. Ren snorgang tæller ikke rigtigt. Får den ikke nok, bliver den urolig indendørs og finder selv på beskæftigelse.

Er Irsk Vandspaniel en god familiehund?

Ja, hvis familien er aktiv. Den er venlig og tålmodig med børn og rolig indendørs, når motionsbehovet er dækket. Den er dog reserveret over for fremmede og kræver grundig socialisering som hvalp, og en ung hund er kraftig nok til at vælte små børn i begejstring.

Er Irsk Vandspaniel svær at træne?

Ikke svær, men selvstændig. Den lærer hurtigt og arbejder gerne, men den kan vurdere, om en kommando er værd at følge. Den er følsom over for hård korrektion og skal trænes med ros, leg og belønning. En motiveret førstegangsejer med hundetræning i kalenderen klarer den fint.