Korthals Griffon

Korthals Griffon er en mellemstor stående jagthund med grov, laset pels, kraftige øjenbryn og et skæg der samler alt hvad den stikker snuden i. Den er bygget til at arbejde langsomt og grundigt i tæt terræn og i vand, og den blev fra begyndelsen avlet til at holde tæt kontakt med sin fører. Det præger stadig temperamentet: den vil være med, den vil samarbejde, og den bliver ulykkelig af at blive parkeret alene i haven.

Racen passer bedst til dig, der jager, sporer eller på anden måde giver hunden et fast job. Den kan også fungere i en aktiv familie uden jagt, men så skal du selv opfinde arbejdet: nosework, spor, apportering, lange ture i varieret terræn. To timer om dagen er ikke et pænt gennemsnit, det er hvad den reelt har brug for, året rundt.

Med en træningskarakter på 6 ud af 10 er den hverken en nybegynderhund uden forbehold eller et projekt for eksperter. Den lærer hurtigt og vil gerne, men den er selvstændig nok til at træffe sine egne beslutninger, hvis du ikke er tydelig. Har du aldrig haft hund før, kan det godt gå, hvis du er villig til at træne struktureret og gerne med hjælp fra en instruktør de første år.

Sådan er Korthals Griffon i hverdagen

Indenfor er en veltrænet og velmotioneret Korthals Griffon overraskende rolig. Den lægger sig, hvor du er, og følger dig fra rum til rum. Den er ikke en hund der trives med at være hjemme alene otte timer hver dag, og får den for lidt at lave, viser det sig som uro, gnaven i møbler og en næse der konstant er på egne opgaver.

Venligheden ligger på 7 ud af 10, og det passer meget godt med billedet. Den er imødekommende over for familien og hjemmevant med børn, men mange linjer er lidt afmålte over for fremmede. Nogle er direkte reserverede de første minutter. Det er ikke aggression, men det betyder at du skal socialisere bredt som hvalp: byliv, cyklister, gæster, andre hunde, forskellige gulve og lyde. Gør du det, får du en hund der tager det meste i stiv arm.

Med børn er den solid. Den er kraftig nok til at tåle en del og tålmodig af natur, men en ung griffon vejer omkring 20 kilo og har en hale der fejer bord. Små børn kan blive væltet i legen. Lær hunden at holde fire poter på jorden, og lær børnene at hunden skal have fred, når den sover.

Jagtinstinktet er tydeligt. Fugle, harer og kattens bevægelser trigger den, og indkaldelse skal trænes systematisk, længe før du slipper den frit i åbent land. Mange ejere holder den i line i vildtrige områder hele livet, ikke fordi træningen er mislykket, men fordi næsen simpelthen er stærkere end tålmodigheden.

Historie og oprindelse

Racen bærer navn efter hollænderen Eduard Karel Korthals, der i sidste del af 1800-tallet satte sig for at skabe en alsidig ruhåret stående hund: en hund der kunne søge, stå for fugl, arbejde i vand og apportere, og som kunne holde til krat, tornebuske og kolde efterår. Han arbejdede ud fra en gruppe ruhårede griffonhunde og førte avlen videre i Tyskland og senere i Frankrig.

Resultatet blev en hund der er bygget til tempo og udholdenhed frem for fart. Den ruhårede pels var ikke pynt, men beskyttelse mod vand og vegetation. I dag er racen stadig først og fremmest en brugshund i Europa og Nordamerika, og den findes i beskedne antal i Danmark. Det betyder også, at hvalpe typisk kommer fra jagtlinjer, hvor der er avlet på arbejdsevne. Den arv følger med ind i stuen.

Motion og aktivering

Sæt to timer af om dagen. Ikke to timer i snor rundt om samme boligblok, men to timer med indhold: fri løb hvor det er muligt, terrænskift, søgeopgaver, svømning om sommeren og apportering året rundt. En Korthals Griffon der bare får lange, kedelige gåture, bliver ikke træt. Den bliver bare i bedre form.

Hovedet skal arbejde lige så meget som benene. Næsearbejde er det bedste værktøj du har: gemte apporteringsgenstande, sporlægning i græs, godbidder spredt i højt græs, og formel apportering med retninger. Tyve minutter koncentreret næsearbejde tapper mere energi end en time i rask trav.

Hunden er robust i vejr, hvor mange andre racer siger fra. Regn, mudder og kulde generer den ikke, så du kan ikke bruge november som undskyldning. Til gengæld skal du holde igen med hvalpen: undgå lange løbeture og gentagne hop, indtil skelettet er færdigudviklet omkring 12 til 15 måneder.

Som løbe- eller cykelpartner er den velegnet som voksen, men den vil helst standse og undersøge tingene, så det kræver træning at få den til at holde en jævn kurs uden at snuse sig ind i cykelhjulet.

Pleje og pelspleje

Pelsen er racens største praktiske arbejde. Den skal være grov, hård og tætsiddende med tæt underuld, og den holder sig kun sådan, hvis den vedligeholdes. Fældningen er moderat, altså mærkbar men ikke overvældende, og den løse uld skal ud manuelt, ellers filtrer det og pelsen bliver blød og mister sin vandafvisende funktion.

I praksis betyder det:

• Grundig gennemkæmning en til to gange om ugen, helt ned til huden på lår, bryst og bag ørerne
• Trimning ved plukning (hand stripping) et par gange om året, enten hos en groomer eller selv med trimmekniv
• Daglig aftørring af skæg og overskæg, som opsamler vand, mad og mudder
• Ørerne tjekkes og tørres efter bad og svømning, for hængeører plus vandarbejde er en god opskrift på ørebetændelse

Klip aldrig pelsen med maskine. Det ødelægger strukturen, og den vokser ofte tilbage blødere og tættere. Bad kun når det er nødvendigt, for sæbe fjerner det naturlige fedtlag der holder hunden tør.

Udover pelsen er det rutinen: negle hver anden til tredje uge, tandbørstning flere gange om ugen, og et hurtigt tjek af poter og hud efter jagt eller ture i tæt krat, hvor rifter og græsfrø er almindelige.

Sundhed og typiske problemer

Sundhedsrisikoen ligger på et moderat niveau, og en forventet levetid omkring 13 år er pænt for en hund af denne størrelse. Racen er generelt hårdfør, men der er nogle punkter du skal kende.

Hofteledsdysplasi forekommer, som hos de fleste mellemstore og større brugsracer, og seriøse opdrættere røntgenfotograferer avlsdyrene. Spørg konkret ind til resultaterne for både forældre og bedsteforældre, og lad dig ikke nøjes med et “de har aldrig haft problemer”. Albueproblemer ses også, dog sjældnere.

Øjne er værd at holde øje med. Der er set arvelige øjenlidelser i racen, og øjenlåg der ruller ind eller ud kan give kronisk irritation. Løbende øjne, kniben eller gentagne betændelser skal undersøges frem for at behandles hjemme.

Ørebetændelse er nok det, flest ejere støder på. Kombinationen af hængeører, pels i øregangen og hunde der elsker at svømme gør ørerne fugtige og lune. Tør dem efter vandarbejde, og reagér på hovedrysten og kradsen tidligt.

Dertil kommer hudproblemer og allergier hos nogle individer, og nedsat stofskifte er rapporteret i racen. Symptomerne kommer snigende: vægtøgning uden ændret foder, sløv pels, mindre energi. Det er værd at nævne ved et sundhedstjek, fordi det er let at behandle når det først er fundet.

En samlet anbefaling: hold hunden slank hele livet, hold vaccinationer og parasitbehandling ajour, og få en dyrlæge til at se på nye symptomer i stedet for at afvente. Med normal vægt, rigelig motion og en pels der bliver passet, er Korthals Griffon en hund der ofte arbejder aktivt langt op i tiårene.

Ofte stillede spørgsmål om Korthals Griffon

Fælder Korthals Griffon meget?

Fældningen er moderat. Den taber ikke hår i store mængder som en labrador, men den har underuld, der skal kæmmes ud, ellers filtrer det. Regn med grundig gennemkæmning en til to gange om ugen plus trimning ved plukning et par gange årligt. Skæg og pels samler desuden mudder og vand, som ender på gulvet.

Kan man have en Korthals Griffon uden at jage?

Ja, men kun hvis du erstatter jagten med andet arbejde. To timers aktivitet om dagen med næsearbejde, spor, apportering og fri løb i varieret terræn er minimum. Får den udelukkende almindelige gåture, bliver den urolig og finder selv på opgaver, typisk med næsen i noget du helst havde undgået.

Er Korthals Griffon god til børn?

Den er som regel tålmodig og robust over for børn i familien og tåler en del rod og larm. Men en voksen hund på omkring 20 kilo kan vælte små børn i legen, så træn den til at holde poterne på jorden. Lær samtidig børnene at hunden skal have ro, når den sover eller spiser.

Egner Korthals Griffon sig til en førstegangsejer?

Den kan godt fungere som første hund, hvis du er aktiv og træner konsekvent, gerne med hjælp fra en instruktør de første par år. Den lærer hurtigt, men er selvstændig nok til at træffe egne beslutninger, og jagtinstinktet gør indkaldelse til en langvarig træningsopgave. Bor du i lejlighed uden mulighed for to timers dagligt arbejde, er det en dårlig idé.