Cocker Spaniel

Cocker Spaniel er en af de mest udbredte familiehunde i Danmark, og der er en grund til det. Den er venlig, kontaktsøgende og nem at have med at gøre for de fleste. Med sine cirka 12 kilo er den stor nok til at gå en lang tur i skoven og lille nok til at ligge i en sofa uden at fylde den helt.

Men den er stadig en jagthund. Under den bløde pels og de lange ører sidder en hund, der er avlet til at arbejde i tæt krat i timevis, og som bruger næsen hele tiden. Får den ikke noget at lave, finder den selv på noget. Typisk noget du ikke er så glad for.

Den passer bedst til en familie, der er aktiv i det daglige, har lyst til at træne lidt med hunden og er indstillet på at pelsen kræver arbejde. Er du på udkig efter en hund, der kan klare sig med en kvarters tur om formiddagen og ellers bare være der, skal du kigge et andet sted.

Sådan er Cocker Spaniel i hverdagen

Den typiske Cocker Spaniel er glad for mennesker. Alle mennesker. Den hilser gerne på gæster, postbudet og fremmede i bussen, og halen går konstant. Med en venlighed på 9 ud af 10 hører den til blandt de mest omgængelige racer, og det gælder også over for børn. Den tåler godt lidt rod og larm, så længe den har et sted at trække sig tilbage til.

Den er samtidig følsom. Hårde irettesættelser og høj stemme får den til at lukke ned eller blive urolig, og nogle individer er lydsensitive. Du kommer længst med ros, godbidder og tydelige rammer. Træningskravet ligger midt på skalaen: den er ikke svær at lære noget, men den er heller ikke selvkørende. Den vil gerne samarbejde, og den er samtidig næsestyret nok til at glemme alt om dig, hvis der ligger et spændende spor.

To ting er værd at kende på forhånd. Den første er indkald. En Cocker med næsen i jorden hører dig ikke, og indkald skal trænes systematisk fra hvalp og vedligeholdes hele livet. Den anden er selskab. Racen knytter sig tæt til sin familie og kan udvikle problemer med at være alene, hvis den ikke lærer det stille og roligt som hvalp. Skal den være alene otte timer om dagen fem dage om ugen, er det ikke racen for dig.

En del Cockere er også meget optaget af mad. Det gør dem lette at motivere i træningen, men det betyder også, at de tigger, støvsuger gulvet og lægger på sig, hvis du ikke holder øje. Overvægt er et reelt problem i racen.

Historie og oprindelse

Cocker Spaniel kommer fra England, hvor spanielerne har været brugt som jagthunde i århundreder. Navnet stammer fra skovsneppen, på engelsk woodcock, som de mindste spanieler var særligt gode til at finde og jage op i tæt vegetation.

Oprindeligt blev spanielerne inddelt efter størrelse og arbejde snarere end efter race. Hvalpe fra samme kuld kunne blive kaldt springer eller cocker afhængigt af, hvor store de blev. Først i slutningen af 1800-tallet blev Cocker Spaniel anerkendt som en selvstændig race med sin egen standard i England.

Arbejdsopgaven var at søge i tæt terræn foran jægeren, jage fuglen op og hente den efter skuddet. Det forklarer meget af den hund, du har i dag: udholdenheden, næsen, lysten til at bære ting rundt i munden og den vedholdenhed, der får den til at grave sig ind i den tætteste brombærbusk. Den amerikanske Cocker Spaniel er i øvrigt en selvstændig race med anden pels og andet udtryk, så bland ikke de to sammen.

Motion og aktivering

Regn med halvanden time om dagen. Det er ikke et gennemsnit, du kan spare op til weekenden, og det gælder også i november, når det regner sidelæns.

Det vigtige er, hvad turen indeholder. En Cocker, der går halvanden time i snor på fortov, er stadig utilfreds. Den skal have mulighed for at snuse, søge og bruge hovedet. Skovture med frit løb i sikkert område, søgeøvelser i højt græs, apportering og sporarbejde rammer præcis det, den er bygget til. En halv time med næsearbejde tapper mere energi end en time i lige linje.

Den er også fysisk hårdfør nok til at følge dig på cykel eller løbetur, når den er fuldt udvokset omkring et års alderen. Vand er sjældent et problem, tværtimod: mange Cockere kaster sig i den første grøft, de ser.

Mental aktivering er lige så vigtig. Snusespil i haven, godbidder gemt i huset, træning af nye tricks eller lydighedsøvelser i ti minutter om dagen gør en mærkbar forskel på, hvor rolig hunden er indendørs. En Cocker, der kun får fysisk motion, bliver ofte en hund, der aldrig falder til ro.

Pleje og pelspleje

Her ligger racens største daglige krav. Pelsen er lang, blød og med rigelige behæringer på ører, ben, bryst og bag på bagbenene. Den filtrer, hvis du ikke gør noget, og filtninger sidder tættest på ørerne og i armhulerne.

I praksis betyder det, at du skal rede hunden igennem flere gange om ugen, gerne dagligt i de områder der filtrer. Dertil kommer klipning eller trimning hver anden måned, enten hos en groomer eller derhjemme, hvis du lærer det. Fældningen er kraftig, så der kommer hår på gulvet, i sofaen og i bilen hele året.

Ørerne fortjener et afsnit for sig. De lange hængeører lukker for luften, og pelsen indeni holder fugt. Det er en oplagt cocktail for ørebetændelse, og racen er kendt for det. Tjek ørerne mindst en gang om ugen, kig efter rødme, brun sekret eller lugt, og tør dem efter badning og våde ture. Mange ejere vælger at klippe pelsen kort på indersiden af øreklappen og under øret for at få mere luft ind. Nogle Cockere hjælpes også af, at de får mad i en høj, smal skål, så ørerne ikke ender i foderet.

Ud over det: negle klippes cirka hver tredje uge, tænder børstes flere gange om ugen, og øjnene tørres af, hvis der samler sig sekret i hjørnerne.

Sundhed og typiske problemer

Cocker Spaniel har en moderat sundhedsrisiko og lever typisk omkring 13 år, hvilket er pænt for en hund af den størrelse. Men der er nogle kendte svagheder, du skal have på radaren.

Øresygdomme er langt det mest almindelige. Kronisk ørebetændelse kan blive et livslangt problem, hvis det ikke behandles ordentligt fra starten, og gentagne betændelser kan give varige forandringer i øregangen.

Øjnene er det næste område. Progressiv retinal atrofi, en arvelig sygdom hvor nethinden gradvist nedbrydes og hunden bliver blind, findes i racen og kan der testes for via DNA-test af forældredyrene. Grå stær forekommer også, ligesom entropion og ektropion, hvor øjenlåget vender ind eller ud og irriterer øjet.

Hofteledsdysplasi ses i racen, og forældredyr bør være hofteundersøgt. Derudover er der beskrevet arvelig nyresygdom (familiær nefropati) hos unge Cockere, og racen har en overrepræsentation af immunmedieret hæmolytisk anæmi, hvor kroppen nedbryder sine egne røde blodlegemer. Begge er sjældne, men alvorlige.

Endelig er overvægt et af de mest oversete sundhedsproblemer hos racen. En tung Cocker får hurtigere ledproblemer og bliver mindre aktiv, og fordi den er så god til at tigge, sker det nemt. Vej hunden regelmæssigt og føl efter ribbenene i stedet for at vurdere på øjemål.

Spørg altid om øjenattest og hofteresultater for begge forældredyr, når du kigger på et kuld, og få din dyrlæge til at se på ørerne, hvis din hund begynder at ryste på hovedet eller kradse sig ved ørerne.

Ofte stillede spørgsmål om Cocker Spaniel

Hvor meget motion skal en Cocker Spaniel have?

Regn med halvanden time om dagen året rundt. Turene skal indeholde snusning, søg og gerne apportering, for en Cocker Spaniel bliver ikke tilfreds af at gå i snor på fortov. Ti til tyve minutters næsearbejde eller træning oveni gør en mærkbar forskel på, hvor rolig hunden er indendørs.

Fælder Cocker Spaniel meget?

Ja, fældningen er kraftig og fordelt over hele året. Der kommer hår på gulve, møbler og i bilen, og den lange behæring på ører og ben filtrer, hvis du ikke reder den igennem flere gange om ugen. Hunden skal desuden klippes eller trimmes cirka hver anden måned.

Er Cocker Spaniel en god familiehund med børn?

Den er en af de mest venlige racer og tåler generelt godt børn og et travlt hjem. Den er dog følsom over for hård behandling og høje stemmer, så børnene skal lære at lade hunden være i fred, og hunden skal have et sted at trække sig tilbage til.

Hvorfor får Cocker Spaniel så ofte ørebetændelse?

De lange hængeører lukker for luftcirkulationen, og pelsen indeni holder fugt, hvilket giver gode betingelser for bakterier og svamp. Tjek ørerne mindst en gang om ugen for rødme, brun sekret og lugt, tør dem efter våde ture, og overvej at klippe pelsen kort på indersiden af øreklappen.