Field Spaniel

Field Spaniel er en af de spanieler, de fleste danskere aldrig har set. Den ligner en lidt større, lidt længere og mere afdæmpet cocker spaniel, og netop det afdæmpede er hele pointen. Hvor en engelsk cocker ofte er en fjedrende bold af energi, går Field Spaniel mere behersket til værks. Den er stadig en jagthund med et arbejdende hoved, men temperamentet er blødere og mere eftertænksomt.

Den vejer typisk omkring 18 kilo og er altså mellemstor: stor nok til at følge dig på lange ture i terræn, lille nok til at kunne ligge under et spisebord uden at fylde hele stuen. Den er god med børn, og den knytter sig tæt til sin familie. Til gengæld er den ikke en hund, der trives med at være meget alene eller med at blive parkeret i en have.

Du skal have to ting for at få det til at fungere: tid til cirka to timers aktivitet om dagen og tålmodighed til pelsen. Field Spaniel har høj pelspleje og fælder moderat. Er du på jagt efter en hund, der kan klares med en gåtur om morgenen og en brush hver måned, er det ikke racen her.

Sådan er Field Spaniel i hverdagen

Hjemme er Field Spaniel typisk en behagelig hund at have gulvplads sammen med. Når motionsbehovet er dækket, falder den til ro og lægger sig, ofte tæt på den person der er mest i bevægelse. Den er ikke en larmende race, og den gør sjældent uden grund. Fremmede bliver mødt med en høflig og lidt afmålt interesse frem for vild begejstring, og dét er en del af det, folk kalder racens adelige fremtoning.

Venligheden ligger på 7 ud af 10, og det passer godt med virkeligheden. Den er varm og hengiven mod sin egen familie, men den kaster sig ikke om halsen på alle den møder. Nogle Field Spaniels er direkte reserverede over for nye mennesker, og derfor er socialisering i hvalpetiden vigtig. Tag den med i byen, på perronen, forbi cykler og barnevogne og hen til andre hunde, mens den er ung.

Det vigtigste at forstå ved racen er følsomheden. Field Spaniel tager stemninger ind. Hårde ord, ryk i snoren eller vrede i huset lukker den i, og en hund der har lukket i, lærer ikke noget. Træningskravet ligger på 6 ud af 10, altså midt på skalaen, men det handler mindre om stædighed og mere om, at du skal kunne styre dit eget humør. Belønner du med mad, ros og leg og holder træningen kort og positiv, er den nem at arbejde med. Intelligensen er 7 ud af 10, og den lærer hurtigt, både det du gerne vil have, og det du helst ville have undgået.

Racen kan godt fungere for en førstegangsejer, forudsat at du læser op på belønningsbaseret træning og accepterer, at det er en jagthund med næse for alt hvad der lugter. Indkaldelse skal øves systematisk fra dag ét, for en spaniel der har fået fært af en fasan, holder ikke pause for at høre efter.

Historie og oprindelse

Field Spaniel blev udviklet i England i 1800-tallet, dengang spanieler primært blev sorteret efter størrelse og farve frem for efter race. De mindre, brogede hunde blev cocker spaniels, mens de større og oftest ensfarvede sorte hunde blev field spaniels. Sussex spaniel har også spillet en rolle i racens tidlige udvikling.

Slutningen af 1800-tallet var tæt på at ødelægge racen. Udstillingsmoden trak den i retning af ekstremt lange, tunge og lavtstillede hunde, som ikke kunne arbejde i marken. Da man senere ville rette op på skaden, blev der brugt blod fra engelsk springer spaniel, og resultatet er den mere moderate, højbenede hund vi kender i dag. Den kan arbejde igen, men racen kom aldrig tilbage i popularitet.

I dag er Field Spaniel sjælden. Den betragtes i Storbritannien som en sårbar gammel britisk race, og bestanden i Danmark er meget lille. Det betyder i praksis, at du skal regne med ventetid på en hvalp, og at du sandsynligvis skal se ud over landets grænser.

Som brugshund er den en apporterende og opsøgende spaniel: den finder fugl, får den på vingerne og henter den bagefter. Den arbejder tættere på jægeren end de store stående racer, og den arbejder gerne i tæt vegetation og i vand.

Motion og aktivering

To timer om dagen er ikke et løst overslag, det er et reelt behov. Og det gælder også i februar, når det regner skråt ind, og du helst ville blive inde.

Det behøver ikke være to timer i højt tempo. En god fordeling kan være en lang tur i skov eller på mark, hvor hunden får lov at bruge næsen frit, plus en kortere tur og noget hovedarbejde derhjemme. Field Spaniel er ikke en løbemaskine som en vizsla, men den har udholdenhed nok til en hel dag i terræn, hvis den er i form.

Det, den for alvor har brug for, er at bruge næsen. Spor i haven med små godbidder, søg efter en gemt dummy, nosework eller apportering i vand giver mere ro end en ekstra kilometer på asfalt. Mange Field Spaniels er glade for vand og henter gerne indtil du bliver træt.

Racen er velegnet til hundesport der bygger på samarbejde og næse: apportering, nosework, rally og lydighed. Agility kan fungere, men vær opmærksom på skånsom opbygning af unge hunde. Får den for lidt at lave, viser det sig typisk som rastløshed, tyggeri på ting den ikke må, og en hund der begynder at finde sine egne projekter i haven.

Pleje og pelspleje

Pelsen er den største daglige forpligtelse ved racen. Field Spaniel har en tætliggende, silkeagtig og let bølget pels med rigelige behæng på ører, bryst, ben og bug. Fældningen er moderat, så du får ikke hår i alle husets hjørner som med en golden retriever, men behængene filtrer villigt.

Regn med grundig gennemredning to til tre gange om ugen, mere hvis I færdes i tæt bevoksning. De klassiske problemzoner er bag ørerne, i armhulerne, mellem bagbenene og under halen. En filtret klump bliver hurtigt en hudirritation, hvis den efterlades. Ørerne er langhårede og hængende, og de skal tjekkes rutinemæssigt, især efter bade og arbejde i vand. Fugtige, dårligt ventilerede ører er en klassisk kilde til betændelse hos spanieler.

Udover redning skal pelsen holdes i facon. Mange klipper eller trimmer hår mellem trædepuderne, på ørerne og omkring halsen, og et par gange om året er der brug for en mere gennemgribende trimning. Du kan lære det selv, eller du kan lægge det ud til en groomer og regne med en fast udgift. Derudover: negle hver tredje til fjerde uge, tandbørstning flere gange om ugen, og en hurtigt aftørring af behængene efter våde ture.

Sundhed og typiske problemer

Sundhedsrisikoen er lav, og en forventet levetid på omkring 12 år er normalt for en hund af den størrelse. Racen er ikke overdrevet i bygningen: den har normal snude, normale øjne og et funktionelt kropsbygning, og den slipper derfor for mange af de problemer der plager de mere ekstremt byggede racer.

Det betyder ikke, at der ikke er noget at holde øje med. De ting der oftest nævnes hos racen, er:

• Hofteledsdysplasi, som hos de fleste mellemstore og store racer. Forældredyr bør være hofterøntgede.
• Arvelige øjenlidelser, herunder nethindeproblemer og linseforandringer. Øjenlysning af avlsdyr er standard hos seriøse opdrættere.
• Nedsat stofskifte (hypothyreose), som typisk viser sig i voksenalderen med vægtøgning, sløvhed og pelsforandringer. Det kan behandles med daglig medicin.
• Øreproblemer på grund af de tunge, hængende ører.

Fordi bestanden er lille, er den genetiske variation begrænset, og det gør det ekstra vigtigt, at du beder om at se dokumentation for forældredyrenes undersøgelser, uanset hvilket land hvalpen kommer fra.

Hold vægten nede. Field Spaniel lægger gerne på sig, hvis motionen svigter, og ekstra kilo belaster både led og ryg. Du bør kunne mærke ribbene uden at trykke. Ændrer din hund adfærd, begynder at ryste med hovedet eller taber pels i mønstre, er det værd at få den undersøgt hos dyrlægen frem for at vente og se.

Ofte stillede spørgsmål om Field Spaniel

Hvad er forskellen på Field Spaniel og cocker spaniel?

Field Spaniel er større og længere i kroppen end en engelsk cocker og vejer typisk omkring 18 kilo. Temperamentet er som regel mere afdæmpet og mere følsomt, hvor cockeren ofte er mere fremadrettet og livlig. Field Spaniel er samtidig langt mere sjælden, både i Danmark og internationalt.

Er Field Spaniel egnet som familiehund?

Ja, den fungerer godt i familier og er som regel tålmodig med børn. Den skal dog have sine to timers motion hver dag, og den trives ikke med at være alene i mange timer. Fordi den er følsom, skal børn lære at lade hunden være i fred, når den har trukket sig tilbage.

Hvor meget pelspleje kræver en Field Spaniel?

Regn med grundig gennemredning to til tre gange om ugen, især behængene på ører, ben og bug, som filtrer let. Derudover er der brug for trimning et par gange om året samt jævnlig klipning af hår mellem trædepuderne. Ørerne skal tjekkes rutinemæssigt for fugt og betændelse.

Er Field Spaniel svær at træne?

Nej, men den kræver en blid hånd. Den er intelligent og lærenem, og den arbejder godt med belønning i form af mad, ros og leg. Hårde metoder eller irritation får den til at lukke i, og som jagthund skal indkaldelse øves systematisk, fordi næsen let tager over i marken.