Engelsk Springer Spaniel

Engelsk Springer Spaniel er en mellemstor jagthund på omkring 20 kilo, der er bygget til at arbejde en hel dag i tæt bevoksning. Den kombination af udholdenhed og godt humør er både racens styrke og dens pris: du får en hund, der er nem at have med at gøre socialt, og som til gengæld forventer, at der sker noget hver dag.

Den er blandt de mest omgængelige racer i jagthundegruppen. En velsocialiseret springer hilser på fremmede med logrende hale, tåler børn der klodser lidt, og går som regel fint sammen med andre hunde. Den er ikke en vagthund, og den er ikke særlig glad for at være alene i mange timer. Vil du have en hund, der følger dig fra rum til rum, har du fundet den.

Ulemperne er til at overskue, men de er reelle. To timers daglig aktivitet er ikke et gennemsnit, du kan snyde med i en travl uge. Pelsen på ører, ben og bug kræver hænder på hunden flere gange om ugen. Og den lange, tætsiddende øreklap giver ørebetændelse hos en del individer. Er du klar til det, er springeren en hund, der kan følge en familie i mange år.

Sådan er Engelsk Springer Spaniel i hverdagen

Springeren er glad, kontaktsøgende og let at motivere. Den arbejder gerne for mad, ros og en bold, og den lærer nye ting hurtigt nok til, at træning føles sjovt i stedet for op ad bakke. Med en intelligens på 7 ud af 10 og et træningskrav på 6 ud af 10 ligger den i den lette ende af jagthundene: den kræver konsekvens og daglige rutiner, men ikke erfaring på ekspertniveau. En førstegangsejer kan godt klare en springer, forudsat at tiden er der.

Det du skal styre er næsen og begejstringen. Racen er avlet til at gennemsøge terræn og støde vildt op, og en springer, der får færten af et rådyr eller en fasan, glemmer alt om dig, hvis indkaldet ikke er trænet solidt. Start med line og belønning fra dag ét, og regn med at fritløb i vildtrigt terræn er noget, du bygger op over måneder, ikke uger.

Ungdomsårene kan være larmende. Springere hopper, logrer med hele kroppen og vil hilse på alt og alle, og en hvalp der får lov at kaste sig op ad gæster, gør det stadig som treårig. Læg tidligt vægt på ro, hilseregler og indendørs afslapning. Mange springere har svært ved at slukke selv, og evnen til at ligge i sin kurv og lave ingenting skal trænes lige så bevidst som sit og bliv.

Den er venlig med børn og tåler almindeligt familieliv. Alligevel skal småbørn lære, at hunden har fri, når den ligger i sin kurv. En hund der aldrig får hvile, bliver hverken rar eller nem.

Historie og oprindelse

Racen kommer fra England, hvor spaniels har været brugt til fuglejagt i århundreder. Navnet stammer fra hundens arbejdsmåde: den søgte i tæt bevoksning og fik fuglene til at springe op, så jægeren kunne komme til skud. Længe blev større og mindre spaniels født i samme kuld og fordelt efter opgave, og først da racerne blev registreret hver for sig, blev Engelsk Springer Spaniel adskilt fra den mindre cocker spaniel.

I dag findes racen i to ret forskellige varianter. Arbejdslinjer er lettere byggede, har kortere pels og markant mere energi og jagtlyst. Udstillingslinjer er tungere, har rigere behåring og ofte et roligere gemyt. Forskellen er stor nok til, at du bør spørge om baggrunden for de forældre, en hvalp kommer fra. En hvalp fra to aktive jagthunde bliver ikke en sofahund, uanset hvor godt du mener det.

Motion og aktivering

Regn med to timers aktivitet om dagen. Det gælder også i november, når det regner, og du selv helst ville blive inde. To timer betyder ikke to timers træk i snor rundt om samme boligblok, men en blanding af frit løb, søgearbejde og hovedarbejde.

Det, der virkelig tapper en springer, er næsearbejde. En halv times sporsøg eller nosework tager mere på hunden end en time i rask trav, og det rammer præcis den funktion, racen er bygget til. Kast ikke bold i det uendelige. Gentagne kast opbygger et stress- og adrenalinmønster, som gør hunden mere urolig, ikke mindre, og belaster led og skuldre.

Gode aktiviteter til racen:

• Sporsøg og nosework, hvor hunden bruger næsen systematisk
• Apporteringsøvelser med struktur, gerne i vand som mange springere elsker
• Lydighed og trickstræning i korte, daglige sessioner
• Rally, agility eller anden hundesport, når hunden er færdigvokset
• Længere ture i skov og terræn, hvor den må søge i eget tempo

Hvalpe og unghunde skal ikke op på voksentimerne fra starten. Byg motionen op gradvist gennem det første år, og undgå lange løbeture ved cykel eller løbevogn, indtil vækstzonerne er lukkede.

Pleje og pelspleje

Pelsen kræver arbejde. Springeren har en tætsiddende dækpels og lang behåring, kaldet feathering, på ører, forben, bagben, bryst og bug. Netop de steder samler pelsen filt, kardborre og sammenfiltret snavs, og bliver den ikke redt igennem, ender du med at klippe knuder ud.

Regn med grundig redning to til tre gange om ugen med en god kam og en slikkerbørste, og gå særligt efter bag ørerne, i armhulerne og under bugen. Derudover har de fleste springere brug for trimning hver anden til tredje måned, hvor pelsen på hoved, ører, hals og poter kortes ned, og pelsen mellem trædepuderne klippes. Fældningen er moderat, så du finder hår derhjemme, men ikke i samme mængder som hos en schæfer eller en labrador.

Ørerne er det vigtigste punkt i den daglige pleje. Den lange, tunge øreklap lukker for luften, og fugt fra vand og våd bevoksning giver grobund for betændelse. Tjek ørerne en gang om ugen. Lugter der surt, er der rødme, eller ryster hunden hovedet og kradser, skal det håndteres tidligt, før det bliver kronisk. Tør ørerne efter svømmeture. Klip også kløer regelmæssigt og hold øje med tænderne.

Sundhed og typiske problemer

Racen ligger på en moderat sundhedsrisiko, og en forventet levetid omkring 13 år er pænt for en hund af den størrelse. Der er dog en håndfuld kendte problemer, du skal kende, inden du vælger en hvalp.

Hofteledsdysplasi forekommer, og forældredyr bør være hofterøntgede. Øjenlidelser er den anden klassiker: både progressiv retinal atrofi, som gradvist fører til blindhed, og retinal dysplasi er dokumenteret i racen, og øjenlysning af avlsdyr er derfor relevant at spørge om. To arvelige stofskiftesygdomme er også kendt hos Engelsk Springer Spaniel, nemlig fucosidose, der giver fremadskridende neurologiske symptomer hos unge hunde, og PFK-mangel, der kan give anfald af blodmangel efter hård anstrengelse. Begge kan der testes for med dna-test, så spørg om forældredyrenes status.

Ørebetændelse er langt det mest almindelige problem i hverdagen og skyldes anatomien lige så meget som uheld. Nogle hunde slipper helt, andre kommer i behandling flere gange om året. Konsekvent øretjek er den bedste forebyggelse du har.

En sjælden, men velbeskrevet adfærdstilstand med pludselige aggressionsanfald er rapporteret i enkelte linjer af racen. Den er usædvanlig, og de fleste ejere møder den aldrig, men den er en god grund til at vælge en hvalp fra forældre med stabilt, velkendt temperament.

End­elig er springeren madglad. Overvægt sniger sig ind, især hvis motionen falder, og ekstra kilo belaster både led og ører. Vej hunden jævnligt og juster mængden efter aktivitetsniveau. Tal med din dyrlæge om vaccination, tandsundhed og de sundhedstest, der er relevante for netop din hunds linje.

Ofte stillede spørgsmål om Engelsk Springer Spaniel

Hvor meget motion kræver en Engelsk Springer Spaniel?

Regn med omkring to timers aktivitet dagligt for en voksen hund, året rundt. Det skal være en blanding af frit løb, næsearbejde og træning, ikke kun snoreture. Hvalpe og unghunde bygges gradvist op gennem det første år.

Er Engelsk Springer Spaniel en god familiehund?

Ja, hvis familien er aktiv. Racen er venlig, tolerant over for børn og som regel god med andre hunde. Den er til gengæld kontaktsøgende og trives dårligt med mange timer alene hver dag, og en unghund kan være larmende og hoppende, indtil hilseregler og ro er trænet.

Fælder Engelsk Springer Spaniel meget?

Fældningen er moderat. Du finder hår i hjemmet, men mindre end hos fx en labrador eller schæfer. Plejebehovet er derimod højt, fordi den lange behåring på ører, ben og bug skal redes igennem to til tre gange om ugen og trimmes hver anden til tredje måned.

Hvad er forskellen på arbejdslinje og udstillingslinje?

Arbejdslinjer er lettere byggede, har kortere pels og markant mere energi og jagtlyst, mens udstillingslinjer typisk er tungere, mere behårede og lidt roligere. Forskellen betyder meget i hverdagen, så spørg altid om forældredyrenes baggrund, inden du vælger hvalp.