Engelsk Cocker Spaniel

Engelsk cocker spaniel vejer omkring 14 kilo, har lange hængeører og en hale der stort set aldrig står stille. Det er en hund, der er lille nok til at bo i en lejlighed, men stor nok til at gå med på en hel dags tur i skoven uden at give op. Kombinationen gør den populær som familiehund, og med god grund.

Men der er to ting, du skal have styr på, før du siger ja. Den ene er pelsen: en cocker med ordentlig behåring kræver kam i hånden flere gange om ugen og professionel trimning nogle gange om året. Den anden er hovedet: det er en jagthund, der er avlet til at arbejde tæt sammen med et menneske hele dagen, og den keder sig hurtigt, hvis den ikke får noget at bruge næsen på.

Racen er venlig, kontaktsøgende og relativt let at træne, hvis du bruger godbidder og ros. Den er ikke en hund, der klarer sig selv i haven.

Sådan er Engelsk Cocker Spaniel i hverdagen

Den typiske cocker er glad for mennesker. Den hilser på gæster, følger dig fra køkken til stue til badeværelse og lægger sig gerne på fødderne af den, der sidder ned. Kaldenavnet “the merry cocker” er ikke tilfældigt: humøret er højt, og hale og bagkrop følger med, når den bliver begejstret.

Med børn fungerer den generelt godt. Den er robust nok til lidt håndtering og sjældent aggressiv, men den er også følsom over for hårde toner og pludselige ryk. Lær børnene at lade hunden være i fred, når den sover eller spiser, så går det som regel gnidningsfrit.

Kontaktbehovet har en bagside. Mange cockere bliver hurtigt vant til at have selskab hele tiden, og hvis du ikke træner alenetid systematisk fra hvalp, kan du ende med en hund, der piber eller ødelægger ting, når du går på arbejde. Start i det små, og byg tiden op.

Træningsmæssigt ligger racen midt på skalaen. Den vil gerne samarbejde og er meget motiverbar med mad, hvilket gør basisøvelser og indkaldelse forholdsvis lette at få på plads. Til gengæld er næsen stærk, og en cocker, der har fået fært af en fasan, hører ikke altid, hvad du siger. Indkaldelse skal trænes i mange forskellige miljøer, og du skal regne med at vedligeholde den hele hundens liv.

En del cockere gør en del. Det er en hund, der melder, når der kommer nogen, og hvis det får opmærksomhed, bliver det hurtigt en vane. Grib ind tidligt i stedet for at håbe, det går over.

Historie og oprindelse

Spaniels har været brugt til fuglejagt i England i århundreder, men i lang tid var “spaniel” mere en beskrivelse af en arbejdsopgave end en race. De største hunde i et kuld blev field spaniels, de mindste blev brugt til at jage skovsneppe, på engelsk woodcock. Derfra kommer navnet cocker.

I slutningen af 1800-tallet begyndte man for alvor at avle de forskellige typer hver for sig, og The Kennel Club i England anerkendte cocker spaniel som selvstændig race i 1893. Senere gik udviklingen i to retninger: i USA blev der avlet en mindre type med kortere næseparti og længere pels, som i dag er en helt selvstændig race under navnet amerikansk cocker spaniel. Den engelske er den højere, mere langstrakte af de to.

Arbejdsopgaven forklarer meget af hundens adfærd. En cocker skulle arbejde inden for skudafstand af jægeren, gennemsøge tæt bevoksning, støde fuglen op og bagefter hente den. Det kræver en hund, der hele tiden holder øje med sit menneske, elsker at bruge næsen og gerne tager tunge ting i munden. Alle tre træk sidder stadig i racen, også i hunde der aldrig har set en jagt.

I dag findes der to nogenlunde adskilte linjer: jagtlinjer, der typisk er lettere byggede, mere pelsfattige og mere energiske, og udstillings- eller familielinjer med kraftigere krop og betydeligt mere pels. Spørg om hvalpens forældre er brugt til jagt, hvis du vil have en fornemmelse af, hvor meget krudt der er i.

Motion og aktivering

Regn med halvanden time om dagen, hver dag, også når det regner og du har haft en lang arbejdsdag. Det behøver ikke være halvanden time i træk, men det skal være reel bevægelse og ikke kun snuseture rundt om blokken.

Det vigtigste er, at en del af turen foregår i terræn, hvor hunden må bruge næsen. En halv time i skov eller på et markskel med lov til at søge frit gør mere for en cocker end en time i snor på asfalt. Hvis du kan koble den fra på et sikkert sted, får du en hund, der kommer hjem og sover.

Hovedarbejde tæller. Sporsøg med godbidder i højt græs, gemmelege med en apportbold, sniffemåtte, at finde nøgler i huset: det er billigt, det tager tyve minutter, og det trætter mere end folk regner med. Mange cockere er også glimrende til nosework, rally og apporteringsøvelser, og racen er lige intelligent nok til at kunne lære en lang række øvelser uden at være så skarp, at den overtager styringen.

Får den for lidt at lave, viser det sig som hyperaktivitet indendøre, gøen, tygning på møbler og en hund der aldrig falder til ro. Får den nok, er den påfaldende nem at have i huset.

En ting mere: cockere er som regel glade for mad og let at fodre for meget. Overvægt er et reelt problem i racen og går ud over led og udholdenhed. Mærk efter ribbenene en gang om ugen i stedet for at gå efter, hvad posen siger.

Pleje og pelspleje

Her ligger racens største daglige arbejde. Pelsen er tæt, med lange faner på ører, bryst, ben og under bugen, og den filtrer sammen, hvis den ikke bliver kæmmet. Bag ørerne, i armhulerne og mellem bagbenene sker det hurtigst.

Planlæg tre til fire gennemkamninger om ugen med en tættandet kam, ikke kun en overfladisk børstning. Filtninger, der først opdages som hårde klumper, skal ofte klippes af, og det tager længere tid at få pelsen tilbage end at forebygge. Derudover skal en cocker med fuld pels trimmes eller klippes nogle gange om året, typisk hver anden til tredje måned. Mange vælger en groomer, og det er en fast udgift, du bør regne ind fra starten.

Fældningen er moderat. Der ligger hår i huset, men ikke i samme mængde som hos en schæfer eller labrador i skifteperioden.

Ørerne fortjener særlig opmærksomhed. De lange, tætbehårede hængeører lukker luften ude og holder fugt inde, og det er præcis det miljø, bakterier og gærsvamp trives i. Tjek dem en gang om ugen: kig ind, lugt til dem, og reagér hvis der er rødme, brun sekret eller sur lugt. Efter bad og svømning skal ørerne tørres. Hår på indersiden af øreklappen og pels, der hænger ned i skålen med foder, gør det ikke bedre. Nogle ejere bruger en høj, smal skål eller et snoodhalsbånd, når hunden spiser.

Husk også poter. Der samler sig hår mellem trædepuderne, og der sætter sig sne, mudder og græsfrø fast.

Sundhed og typiske problemer

Engelsk cocker spaniel lever typisk omkring 12 år, og sundhedsrisikoen ligger på et moderat niveau. De fleste bliver gamle uden dramatik, men der er nogle kendte problemer, du bør kende.

Ørebetændelse er det klart mest almindelige. Mange cockere får det mindst én gang i livet, og nogle får kroniske gentagelser, der kræver behandling flere gange om året. Forebyggelse via ugentligt tjek og tørre ører betaler sig.

Af øjenlidelser optræder progressiv retinal atrofi (PRA), som langsomt fører til blindhed, samt arvelig grå stær og glaukom. Der findes DNA-test for flere former for PRA, og øjenlysning af avlsdyr er udbredt. Spørg konkret om resultaterne for hvalpens forældre.

Hofteledsdysplasi forekommer og HD-røntgen af forældredyr er standard hos seriøse opdrættere. Familiær nefropati, en arvelig nyresygdom der rammer unge hunde, kan der testes for genetisk. Endelig ses autoimmun hæmolytisk anæmi lidt oftere i racen end hos hunde generelt, ligesom en del cockere udvikler allergi og tilbagevendende hudproblemer.

Den mest praktiske sundhedsfaktor er dog vægten. En overvægtig cocker får flere ledproblemer, hurtigere åndenød og et kortere liv.

Er du i tvivl om noget, du ser eller mærker på hunden, så få det vurderet fagligt frem for at afvente. Og vælg en hvalp, hvor forældrene er øjenlyste, HD-røntgede og testet for de relevante arvelige sygdomme. Det er den enkeltbeslutning, der betyder mest for, hvordan de næste tolv år ser ud.

Ofte stillede spørgsmål om Engelsk Cocker Spaniel

Hvor meget motion skal en engelsk cocker spaniel have?

Regn med cirka halvanden time om dagen, fordelt på flere ture. En del af tiden bør foregå i terræn, hvor hunden må bruge næsen frit, for eksempel skov, markskel eller højt græs. Snusearbejde og apportering trætter en cocker mere end almindelig gåtur på asfalt.

Fælder engelsk cocker spaniel meget?

Fældningen er moderat, så der ligger hår i huset, men ikke i samme mængde som hos en labrador eller schæfer. Til gengæld kræver pelsen meget arbejde: den skal kæmmes igennem tre til fire gange om ugen og trimmes eller klippes hver anden til tredje måned.

Er engelsk cocker spaniel god til førstegangsejere?

Ja, den er et rimeligt valg. Racen er venlig, meget motiverbar med mad og ligger midt på skalaen i træningskrav. De to ting, nye ejere oftest undervurderer, er pelsplejen og behovet for at træne alenetid systematisk fra hvalp.

Hvorfor får cocker spaniels så ofte ørebetændelse?

De lange, tætbehårede hængeører lukker luften ude og holder fugt inde, og det giver gode betingelser for bakterier og gærsvamp. Tjek ørerne en gang om ugen for rødme, brun sekret og sur lugt, og tør dem efter bad og svømning. Nogle hunde får tilbagevendende betændelser, der kræver behandling flere gange om året.