Bretonsk Hønsehund

Bretonsk Hønsehund er den mindste af de stående jagthunde, og den er også en af de mest arbejdsvillige. På 17 kilo får du en hund der kan holde tempoet i timer, samarbejder villigt med dig og samtidig gerne ligger med hovedet på dit lår om aftenen. Det er en kombination der lyder for god til at være sand, og der er en pris: den skal bruges.

Racen er venlig, følsom og hurtig til at lære. Den er ikke svær at træne, og den vil normalt hellere gøre det rigtige end det forkerte. Men den er avlet til at søge terræn i højt tempo, og den mister ikke lysten til det, fordi den bor i en villa i Hillerød. En bretonsk hønsehund der ikke får afløb, bliver rastløs, opmærksomhedssøgende og i værste fald selvstændigt jagende på egne ture.

Så spørgsmålet er ikke om du kan lære den at sidde. Det kan du. Spørgsmålet er, om du har 2,5 timer om dagen til den, også i februar når det regner sidelæns.

Sådan er Bretonsk Hønsehund i hverdagen

Dette er en hund der gerne vil være tæt på dig. Den følger med fra rum til rum, holder øje med om du tager jakken på, og bliver oprigtigt ked af det, hvis den bliver ladt alene i mange timer hver dag. Bretonsk hønsehund er ikke en race der trives med at være hjemmehund otte timer i træk. Alenetræning skal tages seriøst fra hvalp, og selv en velfungerende voksen hund har brug for at nogen kommer hjem midt på dagen.

Med børn er den som regel god. Den er venlig af natur, ikke dominerende, og den bider ikke fra sig let. Til gengæld er den hurtig og fysisk, og en ung bretonsk hønsehund kan uforvarende vælte en toårig, når den kommer i fart gennem stuen. Den slags løser sig med alderen og med tydelige regler for, hvor der må løbes.

Overfor fremmede er de fleste åbne, nogle en smule reserverede i starten. Den er ikke en vagthund, og den gør typisk ikke meget. Med andre hunde fungerer den normalt fint, og den har ikke stærkt udtalte tendenser til konflikt.

Det vigtigste at forstå om temperamentet er følsomheden. Bretonsk hønsehund tager hårde ord og hårde ryk i snoren personligt. Hæver du stemmen, får du en hund der lukker ned i stedet for at lære. Belønningsbaseret træning med tydelige rammer virker langt bedre, og den type træning kommer også en førstegangsejer langt med. Racen kræver konsekvens, ikke hårdhed.

Historie og oprindelse

Racen kommer fra Bretagne i det nordvestlige Frankrig, hvor den blev brugt af almindelige jægere til fugl på små, uoverskuelige marker og i tæt bevoksning. Den skulle være lille nok til at følge en mand til fods hele dagen, tæt nok til at kunne holdes under kontrol uden lange kommandoer, og alsidig nok til både at finde, stå for og apportere vildtet.

Det er den baggrund du ser i hunden i dag. Den arbejder normalt tættere på føreren end de store engelske stående racer, og den er lettere at holde kontakt med i terrænet. Racen blev anerkendt i Frankrig i begyndelsen af 1900-tallet og bredte sig derfra til resten af Europa og til USA, hvor den blev meget populær som praktisk jagthund.

Mange bretonske hønsehunde fødes med kort hale eller helt uden, hvilket er et naturligt racetræk og ikke resultat af indgreb. Pelsen er hvid med orange eller brune aftegninger, og den klare orange variant er den, de fleste forbinder med racen.

Et vigtigt punkt: racen er stort set aldrig blevet avlet væk fra sit arbejde. Der findes ikke en udpræget “sofaudgave”. Køber du en bretonsk hønsehund, får du en jagthund, uanset om du selv jager.

Motion og aktivering

2,5 timer om dagen er ikke et pænt gennemsnit, det er hvad hunden reelt har brug for. Og det skal ikke være 2,5 timer i snor rundt om samme kvarter.

Den har brug for at løbe frit, søge og bruge næsen. En times fri løb i varieret terræn giver mere end tre timers gåtur på asfalt. Skov, marker, strand og stier hvor den kan bevæge sig i sit eget tempo, er guld. Kombiner med aktiviteter der bruger hovedet, for en bretonsk hønsehund bliver mentalt træt af at arbejde, ikke af at gå.

Hvis du ikke jager, findes der masser af alternativer der rammer de samme instinkter: nosework og sporarbejde, apportering af dummies, lydighed på lidt højere niveau, rally, agility for den voksne hund, eller markarbejde i klubregi. Det behøver ikke være konkurrence. Det skal blot være opgaver hvor hunden løser noget for dig.

En advarsel om løs hund: jagtinstinktet er ægte. Mange bretonske hønsehunde stopper op og står for fugle helt af sig selv som unge, og nogle får lyst til at følge vildt over lange afstande. Indkaldstræning skal have topprioritet fra første dag, og den skal vedligeholdes hele livet. Regn med at du skal arbejde med det aktivt i to til tre år, før du kan stole på den i vildtrigt terræn.

Hvalpe skal ikke løbetrænes hårdt. Hold motionen fri og selvvalgt det første år, og undlad lange løbeture ved siden af cykel, indtil skelettet er færdigt.

Pleje og pelspleje

Pelsen er tæt, glat til let bølget og mellemlang, og den kræver moderat arbejde. En gang om ugen med en børste holder den i orden det meste af året, og lidt oftere i fældeperioderne forår og efterår. Den fælder moderat: du finder hår på det sorte tøj, men du får ikke tæpper af underuld i entreen som ved en spids eller schæfer.

De områder der kræver mest opmærksomhed er benene, brystet og ørerne, hvor der er længere hår som let samler frøstande, grannåle og små filtninger. Efter ture i tæt bevoksning bør du køre hænderne gennem pelsen og kigge mellem tæerne. Frøstande i poter og øregange er den klassiske sommerærgrelse hos jagthunde.

Ørerne hænger ned og lukker for luften. Tjek dem ugentligt, og tør dem forsigtigt af efter bad i sø eller hav, for racen elsker vand og bliver våd hver gang muligheden opstår. Klø ved øret, hovedrysten eller sur lugt betyder betændelse på vej.

Udover det er det rutinen: kløer klippes eller slides ned, tænder passes, og pelsen får et bad når den faktisk er beskidt, ikke oftere.

Sundhed og typiske problemer

Bretonsk Hønsehund er en af de sundere racer i jagthundegruppen. Den er bygget funktionelt, uden overdrevne træk, og en forventet levetid omkring 13 år er realistisk for en normal hund. Det er en af de gode grunde til at vælge racen.

Der er dog nogle ting værd at kende. Hofteledsdysplasi forekommer, som hos de fleste mellemstore og større racer, og forældredyrs hofteresultater er derfor relevante at spørge til. Epilepsi er set i racen og er en af de arvelige lidelser, opdrættere holder øje med. Ørebetændelser er den hyppigste praktiske gene og skyldes lige dele ørefacon og hundens forhold til vand.

Dertil kommer det rent arbejdsrelaterede: skader på poter og haleforbindelse, snitsår fra pigtråd og grene, samt frøstande der arbejder sig ind i huden. En aktiv bretonsk hønsehund kommer hjem med småskader gennem livet. Det er ikke sygdom, men det hører med.

Racen har let ved at holde vægten, når den bruges, men en underaktiveret bretonsk hønsehund tager på, og overvægt belaster hofter og knæ. Hold en slank hund hvor du kan mærke ribbene. Bruger du hunden til jagt eller hård træning, er årlige eftersyn hos dyrlægen med fokus på bevægeapparat og ører en fornuftig investering.

Ofte stillede spørgsmål om Bretonsk Hønsehund

Er Bretonsk Hønsehund en god familiehund?

Ja, hvis familien er aktiv. Den er venlig, tålmodig med børn og sjældent konfliktsøgende. Men den er en arbejdende jagthund med behov for omkring 2,5 timers motion og aktivering dagligt, og den trives ikke med at være alene mange timer hver dag.

Kan man have en Bretonsk Hønsehund uden at gå på jagt?

Det kan man godt, men du skal erstatte jagten med noget andet. Nosework, sporarbejde, dummyapportering, lydighed på lidt højere niveau eller markarbejde i klubregi rammer de samme instinkter. Får den kun almindelige gåture, bliver den rastløs og begynder ofte at jage på egen hånd.

Hvor meget fælder en Bretonsk Hønsehund?

Moderat. Du finder hår på tøj og møbler, især forår og efterår, men racen har ikke den tætte underuld der giver hårtotter over hele huset. En ugentlig børstning holder pelsen i orden, lidt oftere i fældeperioderne.

Er Bretonsk Hønsehund egnet til en førstegangsejer?

Ja, hvad træningen angår. Den er intelligent, samarbejdsvillig og følsom, så den lærer hurtigt med venlige og konsekvente metoder. Hårdhed virker imod hensigten. Udfordringen for en førstegangsejer er ikke træningen men motionsbehovet og indkaldet i vildtrigt terræn, som kræver arbejde i to til tre år.