Japansk Chin

Japansk Chin er en af de mindste racer, du kan få: omkring tre kilo, silkeblød pels og et fladt, orientalsk ansigt med store mørke øjne. Den er bygget til én opgave, nemlig at være selskab, og det har den været i århundreder. Det betyder også, at den ikke trives med at være alene mange timer om dagen.

Racen bliver ofte beskrevet som katteagtig, og det er ikke bare et sødt billede. Mange chin klatrer op på ryglænet af sofaen, vasker sig i ansigtet med forpoten og finder det højeste, varmeste sted i huset at ligge på. De gør sjældent meget, og de har ikke den nervøse, hektiske energi som nogle andre dværghunde.

Den passer godt til lejlighed, til ældre, til hjemmearbejdende og til familier med børn der er gamle nok til at forstå, at en hund på tre kilo ikke kan tåle at blive trådt på. Den passer dårligt til travle husstande hvor ingen er hjemme, og til hjem hvor der ikke er tid til at rede pelsen igennem flere gange om ugen.

Sådan er Japansk Chin i hverdagen

En chin i god balance er venlig, men ikke overstrømmende. Den knytter sig tæt til sin familie og er typisk mere reserveret over for fremmede end fx en cavalier. Nogle er direkte tilbageholdende og trækker sig hen bag dine ben, når gæsterne kommer. Det er ikke et problem i sig selv, men det betyder, at du skal socialisere aktivt som hvalp, så tilbageholdenheden ikke vokser til utryghed.

Den er stille. Mange chin gør kun kort ved døren og lader det så være, hvilket gør racen usædvanlig velegnet til etagebolig. Der er selvfølgelig undtagelser, og en chin der keder sig eller er utryg alene, kan godt finde stemmen frem.

Intelligensen ligger midt på skalaen mod den lyse ende, og træningskravet er moderat. Den lærer hurtigt hvad du vil have, men den er også selvstændig nok til at overveje tilbuddet først. Hårdhændet træning virker slet ikke: en chin lukker ned og bliver forsigtig, hvis du bliver skarp i tonen. Med godbidder, korte sessioner og en rolig stemme kommer du langt. Det er en race, en fornuftig førstegangsejer godt kan håndtere.

Renlighedstræning er det punkt, hvor de fleste ejere bruger mest tid. Små hunde har små blærer, og en chin skal ud ofte som hvalp. Regn med at det tager længere tid end hos en mellemstor race, og vær konsekvent frem for utålmodig.

Størrelsen betyder også noget rent praktisk. Tre kilo er skrøbeligt. Fald fra sofaen, en dør der smækker, en større hund der leger for vildt i hundeskoven: det er de reelle risici i en chins liv. Mange ejere vælger bevidst at holde legen med andre hunde til hunde af samme størrelse.

Historie og oprindelse

Japansk Chin er, trods navnet, oprindeligt kommet til Japan fra det asiatiske fastland, sandsynligvis via Kina eller Korea, hvor små fladsnudede selskabshunde havde været holdt i lang tid. I Japan blev den forfinet og holdt ved hoffet og hos adelen som ren selskabshund. Den blev aldrig brugt til jagt, vagt eller arbejde, og det kan man stadig se på den: den er hverken bygget eller mentalt indrettet til lange arbejdsdage.

Da Japan åbnede for handel med Vesten i midten af 1800-tallet, kom de første chin til Europa og USA, hvor de hurtigt blev populære i velhavende kredse. Racen har aldrig været talstærk, og den er stadig relativt sjælden i Danmark. Det betyder, at du sandsynligvis skal være tålmodig, hvis du vil have en hvalp, og at du kommer til at forklare folk på gaden, hvad det er for en race.

En ting er værd at hive med fra historien: den er avlet til at sidde hos mennesker. Den forventning har den stadig.

Motion og aktivering

En time om dagen er et realistisk mål, og det skal ikke forstås som én lang tur. Del det op i flere korte gåture plus leg og træning indendørs. En chin kan godt gå længere end mange tror, men den har korte ben og et fladt ansigt, så tempoet er dit ansvar at holde nede.

Varme er den vigtigste begrænsning. Den korte snude gør, at den køler sig dårligere ned end en hund med almindelig næse. På sommerdage over cirka 20 grader skal turene flyttes til tidlig morgen og sen aften, og du skal reagere med det samme, hvis den begynder at hive efter vejret eller bliver træt og tung. Kulde er også en faktor: tre kilo hund uden meget underuld fryser, og en trøje er ikke pynt om vinteren.

Hovedet skal aktiveres. Chin er hurtige til at lære tricks, og selv fem minutters træning med snurretræning, målsøgning eller små øvelser i stuen tapper mere energi end en ekstra tur rundt om blokken. Snusearbejde i haven eller aktiveringsmåtter fungerer også godt for en hund, der helst ikke skal løbe sig varm.

Pleje og pelspleje

Pelsen er lang, silkeblød og enkeltlaget, altså uden den tætte underuld man kender fra fx pomeranian. Det gør en stor forskel: den filtrer mindre, den fælder moderat frem for i skyer, og den er faktisk hurtigere at holde i orden, end den ser ud til.

Alligevel skal du regne med at rede den igennem tre til fire gange om ugen, gerne med en metalkam ind til huden. De steder der filtrer først, er bag ørerne, i armhulerne, på bagbenenes bukser og under halen. Får du filt der, skal det klippes ud, og det er både kedeligt og ærgerligt at se på.

De store øjne ligger fremme og bliver nemt tørre eller irriterede. Tør forsigtigt tåresporene under øjnene, og hold øje med kradsemærker eller uklarheder i hornhinden. Hudfolden på snuden skal holdes tør. Tænderne kræver opmærksomhed, fordi den lille kæbe giver trange forhold og hurtigt tandsten: tandbørstning flere gange om ugen er ikke overdrevet hos en race som denne. Kløerne slides næsten ikke af sig selv på en hund så let, så de skal klippes regelmæssigt.

Badning behøver ikke være ofte, men når du gør det, skal pelsen tørres ordentligt igennem, ellers filtrer den mens den er fugtig.

Sundhed og typiske problemer

Samlet set er Japansk Chin en robust lille race med relativt lav sundhedsrisiko, og en forventet levetid omkring 11 år eller mere. Der er dog nogle punkter, der følger med kroppen og racetypen.

Den flade snude betyder, at nogle individer har mere eller mindre trange luftveje. Variationen er stor: mange chin ånder helt uproblematisk, andre snorker, snøfter og har svært ved varme. Lyt til din hunds vejrtrækning når den er i hvile og under let aktivitet, og tag snorken og hiven som et signal, ikke som et racetræk man bare accepterer.

Patellaluksation, altså knæskaller der glider ud af stilling, ses hos små racer generelt og også her. Typisk tegn er, at hunden pludselig hopper et par skridt på tre ben og så fortsætter som ingenting. Øjnene er det andet opmærksomhedspunkt: hornhindeskader og tørre øjne forekommer, netop fordi øjnene sidder fremme. Hos ældre hunde kan der komme hjertemislyd, som hos mange dværgracer.

Vægten er lettere at overse, end man tror. En halv kilo for meget på en hund der skal veje tre, er over 15 procent, og det belaster både vejrtrækning og knæ. Vej den jævnligt frem for at vurdere med øjnene.

Vælg en hvalp fra forældre med dokumenterede knæ- og øjenundersøgelser, og læg vægt på åbne næsebor og fri vejrtrækning frem for et ekstremt fladt ansigt. Har du mistanke om vejrtrækningsproblemer, knæsmerter eller ændringer i øjnene, skal det ses af en dyrlæge tidligt, mens det stadig er nemt at gøre noget ved.

Ofte stillede spørgsmål om Japansk Chin

Hvor stor bliver en Japansk Chin?

Den vejer typisk omkring 3 kg og bliver cirka 20 til 27 cm høj. Det er en af de mindste racer, du kan få, og den fysiske skrøbelighed skal du tage med i overvejelserne. Faldulykker fra sofa og arme er den mest almindelige skadesårsag.

Fælder Japansk Chin meget?

Fældningen er moderat. Pelsen er enkeltlaget og silkeblød uden tæt underuld, så den fælder mindre voldsomt end fx en pomeranian eller en schæfer. Du skal stadig rede den igennem tre til fire gange om ugen, især bag ørerne og på bagbenene, hvor filten opstår først.

Er Japansk Chin god til børn?

Ja, temperamentet er mildt og racen er sjældent aggressiv. Men størrelsen gør, at den passer bedst til børn, der er gamle nok til at forstå, at hunden ikke må løftes rundt, jages eller trædes på. Med små børn i huset bør hunden have et sted, hvor den kan trække sig helt tilbage.

Kan Japansk Chin være alene hjemme?

Den er avlet til selskab og klarer sig dårligt med lange dage alene. De fleste kan lære at være alene fire til fem timer, hvis du træner det gradvist fra hvalp af. En husstand, hvor hunden er alene otte timer hver dag, er ikke et godt match for denne race.