Dværgpinscher

Dværgpinscheren ser ud som en Dobermann der er skrumpet i vask, men den er en race helt for sig selv. Fire kilo, korte ben, blank pels og et blik der konstant scanner omgivelserne for noget der skal undersøges, jages eller kommenteres. Den er ikke en skødehund, og den opfører sig sjældent som om den ved hvor lille den er.

Det er en hund til folk der gerne vil have en lille hund uden at få en stille hund. Hvis du forestiller dig en nem miniature der kan puttes i en taske og ellers passer sig selv, så leder du efter en anden race. Dværgpinscheren har energi til halvanden times aktivitet om dagen, en stærk vilje og en tendens til at bruge stemmen.

Og så skal det siges direkte: den er ikke et oplagt førstevalg, hvis du aldrig har haft hund før. Træningskravet ligger højt, fordi racen er kvik nok til at finde smuthuller og selvstændig nok til at bruge dem. Den kan blive en fremragende hund, men den kræver en ejer der er konsekvent hver dag, ikke kun når det passer.

Sådan er Dværgpinscher i hverdagen

En dværgpinscher fylder mere i et hjem end vægten antyder. Den følger med fra rum til rum, den registrerer hvem der kommer op ad trappen, og den melder gerne fra ved døren. Vagtinstinktet er reelt, og gøen er noget du skal arbejde med fra hvalpealderen, hvis du bor i lejlighed eller har tætte naboer. Racen larmer ikke af ondskab, den larmer fordi den mener der er noget at fortælle.

Med sin egen familie er den kærlig og tæt på, ofte med én person som favorit. Over for fremmede er den mere forbeholden, og over for andre hunde kan den være direkte udfordrende, også hunde der er tre gange større. Den mangler simpelthen selverkendelse omkring egen størrelse, og det er ejerens job at holde den ud af situationer den ikke kan vinde.

Ikke en hund til små børn

Racen passer dårligt sammen med mindre børn, og det skyldes to ting. Den er skrøbelig fysisk, en klemt pote eller et fald fra sofaen kan give brud på en hund der vejer fire kilo. Og den har kort lunte over for hårdhændet håndtering: bliver den trykket, løftet forkert eller forstyrret mens den sover, protesterer den, og protesten kan blive et knips med tænderne.

Med større børn der har lært hvordan man omgås en lille hund, går det ofte fint. Men i et hjem med toårige og legekammerater på besøg er dværgpinscheren en dårlig kombination, både for hundens og barnets skyld.

Selvstændig, men ikke uafhængig

Dværgpinscheren er ikke en race der trives med at være meget alene. Den er tæt knyttet til sine mennesker og kan udvikle separationsproblemer, som ofte viser sig som gøen eller ødelagt indbo. Vænner du den langsomt til alenetid som hvalp, kan den godt klare en almindelig arbejdsdag med en pause midt på dagen. Men den skal trænes til det, det kommer ikke af sig selv.

Historie og oprindelse

Dværgpinscheren stammer fra Tyskland og er væsentligt ældre end Dobermannen, som mange fejlagtigt tror den er en miniatureudgave af. De to racer er beslægtede gennem den tyske pinschertype, men dværgpinscheren er ikke avlet ned fra Dobermannen. Ligheden i udtryk er et resultat af fælles baggrund, ikke af at nogen skrumpede en vagthund.

Oprindeligt var det en gårdhund og rottehund. Den skulle holde stalde, lader og kornlofter fri for skadedyr, og den skulle kunne gøre det alene, uden at spørge en fører om lov. Det forklarer meget af temperamentet i dag: modet, den hurtige reaktion, jagtlysten og den udprægede selvstændighed.

Racen blev anerkendt som selvstændig race i Tyskland i slutningen af 1800-tallet og kom senere til resten af Europa og USA, hvor den blev populær som byhund. Den karakteristiske højtløftede, spjættende forbensgang, ofte kaldet hackney-gangen, er blevet et af racens kendemærker.

Motion og aktivering

Halvanden time om dagen er et realistisk mål, og det overrasker mange der køber en lille hund i forventning om et lille motionsbehov. Det behøver ikke være halvanden times march. Kombinér gåture, snuseture hvor hunden selv bestemmer tempoet, og leg med bold eller tovlegetøj i haven eller stuen.

Den kan gå længere ture end kroppen umiddelbart antyder, men vær opmærksom i koldt og vådt vejr. Den korte pels og den lille kropsmasse betyder at den mister varme hurtigt, og en dækken om vinteren er ikke pynt, det er praktisk. Om sommeren skal du omvendt passe på asfalt der brænder poterne.

Den mentale del er mindst lige så vigtig. En dværgpinscher med intelligens i den øvre halvdel og ingen opgaver finder selv på noget, og det den finder på, er sjældent noget du ønsker. Snuffelmåtter, gemmelege med godbidder, tricktræning og små lydighedsøvelser i køkkenet gør en tydelig forskel på hvor rolig hunden er om aftenen.

Træning kræver konsekvens

Racen lærer hurtigt, men den lærer også hurtigt hvad der kan betale sig. Giver du efter for gøen én gang ud af fem, har du trænet hunden i at gø fem gange. Belønningsbaseret træning virker godt, men den skal være kort, tydelig og ensartet mellem alle i husstanden.

To ting fortjener særlig opmærksomhed. Det ene er indkald, fordi jagtinstinktet er stærkt nok til at en dværgpinscher forsvinder efter en kat eller en fugl uden at høre dig. Den bør ikke gå løs i uindhegnede områder med mindre indkaldet er meget solidt. Det andet er socialisering med andre hunde, som skal starte tidligt og fortsætte, ellers udvikler mange en unødigt skarp facon over for fremmede hunde.

Pleje og pelspleje

Her er racen behageligt nem. Den korte, tætsiddende pels skal have en gennemgang med en gummihandske eller en blød børste en gang om ugen, og så er den fin. Fældningen er lav, men ikke ikke-eksisterende. De korte, stive hår har en tendens til at sætte sig i tekstiler, så du finder dem i sofaen og på mørkt tøj.

Bad kun når hunden er blevet snavset. For mange bade tørrer huden ud. Til gengæld skal du holde øje med tre ting rutinemæssigt: kløerne, som slides mindre end hos større hunde og hurtigt bliver for lange, ørerne, som skal tjekkes for snavs, og tænderne. Tandsten og tandkødsbetændelse er almindeligt hos små racer, og daglig eller næsten daglig tandbørstning er den bedste investering du kan lave i hundens komfort som ældre.

Sundhed og typiske problemer

Dværgpinscheren er samlet set en robust race med en forventet levetid omkring 13 år, og mange bliver ældre end det. Der er ikke de samme byggerelaterede problemer som hos flade næser eller meget lange rygge, og sundhedsrisikoen ligger lavt sammenlignet med mange andre små racer.

Det betyder ikke at der ikke er noget at holde øje med. De ting der oftest ses hos racen, er:

• Patellaluksation, hvor knæskallen glider ud af sit spor. Viser sig typisk som at hunden hopper på tre ben nogle skridt og så fortsætter som før.
• Legg-Calvé-Perthes sygdom, en forstyrrelse i blodforsyningen til hofteleddets lårbenshoved, som giver halthed hos unge hunde.
• Progressiv retinal atrofi (PRA), en arvelig øjensygdom der langsomt nedsætter synet. Der findes DNA-test for flere former.
• Tandproblemer, som er den mest udbredte praktiske udfordring hos racen.
• Overvægt, som er lettere end man tror på en hund der vejer fire kilo. Nogle få godbidder for meget om dagen belaster knæ og led målbart.

Spørg altid en opdrætter om øjenundersøgelse og knæstatus på forældredyrene. Har du mistanke om halthed, synsændringer eller vedvarende dårlig ånde, er det værd at få set på i tid, fordi tidlig indsats gør en reel forskel ved både knæ og tænder.

Ofte stillede spørgsmål om Dværgpinscher

Er en dværgpinscher en god familiehund?

Den kan fungere godt i en familie med større børn, der har lært at håndtere en lille hund roligt. Til hjem med småbørn er den et dårligt valg, dels fordi den kun vejer omkring fire kilo og let kommer til skade, dels fordi den protesterer højlydt og nogle gange med tænderne, hvis den bliver håndteret hårdhændet.

Hvor meget motion har en dværgpinscher brug for?

Regn med halvanden time om dagen fordelt på gåture, snuseture og leg. Det overrasker mange, at en så lille hund har så stort et behov. Mental aktivering i form af tricktræning og gemmelege tæller med og gør en tydelig forskel på hvor rolig hunden er derhjemme.

Gør dværgpinschere meget?

Ja, racen har et reelt vagtinstinkt og bruger gerne stemmen ved døren, ved lyde i opgangen og ved fremmede. Gøen kan reduceres markant med konsekvent træning fra hvalpealderen, men den forsvinder sjældent helt. Bor du i lejlighed med tætte naboer, skal du arbejde målrettet med det fra dag ét.

Er dværgpinscheren en miniature-Dobermann?

Nej. Dværgpinscheren er faktisk ældre end Dobermannen og er ikke avlet ned fra den. Begge racer stammer fra den tyske pinschertype, og det er derfor de ligner hinanden i udtryk. Dværgpinscheren blev oprindeligt brugt som rotte- og gårdhund.