Italiensk Mynde

Italiensk Mynde ser ud som en greyhound, der er skrumpet i vask. Fire kilo, høje ben, dyb brystkasse og en rygbue der får den til at ligne noget fra en renæssancemaleri. Og det er faktisk der, den kommer fra. Men lad ikke størrelsen narre dig: det her er ikke en skødehund med et pænt ydre. Det er en mynde, og den vil løbe.

Racen passer bedst i et roligt voksenhjem, hvor der er tid til daglig motion og tålmodighed med en hund, der tænker selv. Den er kærlig med sine egne mennesker, ofte påfaldende kropskontaktsøgende, og den vil ligge under tæppet ved siden af dig hele aftenen. Men den er også følsom, hurtigt skræmt af høje lyde og hårde toner, og den har et skelet der brækker langt lettere end de fleste hundes.

Derfor står der “nej” ud for god med børn. Det er ikke fordi racen er aggressiv, tværtimod. Det er fordi en femårig, der falder over hunden eller taber den fra sofaen, kan give et brud der kræver operation. Har du små børn, er der bedre valg.

Sådan er Italiensk Mynde i hverdagen

En italiensk mynde har to gear: fuld fart og fuldstændig stilstand. Efter en ordentlig løbetur ligger den sammenrullet i en kurv eller under en dyne og sover i timer. Indendørs er den overraskende nem at bo med, netop fordi den ikke tramper rundt og kræver underholdning konstant.

Den er meget knyttet til sin familie og tåler dårligt at være alene i mange timer. Separationsproblemer er almindelige i racen, og de starter tidligt, hvis hvalpen aldrig lærer at være alene i små doser. Regn med at investere reel tid i alenetræning fra dag ét.

Kulde er et tema hele vinteren. Pelsen er tynd som fløjl, der er næsten intet underhudsfedt, og hunden ryster ved fem grader og regn. Dækken er ikke pynt her, det er nødvendigt udstyr. Mange italienske mynder nægter simpelthen at gå ud i regn, og det skal du regne med i din hverdagsplanlægning.

Renlighed og træning

To ting overrasker nye ejere. Den ene er, at renlighedstræningen ofte tager længere tid end forventet. Små hunde har små blærer, og en mynde der ikke vil ud i regnvejr, finder en løsning indendørs. Vær konsekvent, tag den ud efter søvn, mad og leg, og accepter at det kan trække ud i måneder.

Den anden er selvstændigheden. Med træningskrav på 7 ud af 10 er italiensk mynde ikke en oplagt førstehund. Den er intelligent nok til at forstå hvad du beder om, og selvstændig nok til at vurdere om det passer den. Belønning virker, pres virker ikke: bliver du hård i tonen, lukker hunden i og trækker sig. Du skal kunne holde humøret og gentage øvelsen hundrede gange uden at hæve stemmen.

Indkald er kapitlet for sig. Jagtinstinktet er intakt, og når en kat eller en hare krydser sporet, forsvinder al indlæring på et halvt sekund. En italiensk mynde i fuld fart kan komme op i en hastighed, hvor den ikke hører dig, og den er væk over flere hundrede meter. De fleste erfarne ejere lader den kun løbe frit i indhegnede områder.

Historie og oprindelse

Små myndetyper har været kendt omkring Middelhavet i årtusinder, og der findes fund og fremstillinger fra både det gamle Egypten og antikkens Grækenland og Rom, der viser slanke, mynde-lignende hunde i lille format. Racen som vi kender den i dag blev formet i Italien, hvor den var populær ved hofferne i renæssancen. Den optræder på malerier fra perioden, ofte ved fødderne af velhavende familier.

Hunden blev holdt som selskabshund, men typen bag den er en jagthund bygget til at forfølge småvildt på syn og fart. Det er værd at holde fast i, når man ser den ligge under et tæppe: kroppen er stadig en løbemaskine, bare i lille skala.

Racen fik fodfæste i England i 1800-tallet, hvor der i en periode blev avlet mod stadig mindre og finere hunde. Det gik ud over sundheden og robustheden, og senere avlsarbejde har trukket typen tilbage mod noget mere funktionelt. Bestanden var flere steder i Europa hårdt ramt af verdenskrigene og blev genopbygget fra få dyr, hvilket stadig påvirker den genetiske bredde.

Motion og aktivering

Halvanden time om dagen. Det er reelt hvad en voksen italiensk mynde har brug for, og det chokerer nogle, der købte en fire-kilos hund i forventning om korte turer rundt om blokken.

Motionen skal ikke være halvanden time i snor på fortov. Racen har brug for at kunne sprinte. Et indhegnet område hvor den kan komme op i fart et par gange om dagen, gør mere for både krop og hoved end en lang, stille gåtur. Sprint, hvile, sprint igen: det er myndens naturlige rytme.

Brug den også mentalt. Sporsøg, nosework, snuseture hvor den selv vælger tempo og retning, og simple lydighedsøvelser i korte sessioner. Racen er lærenem, når motivationen er der, og mange klarer sig fint i lure coursing eller andre former for løb efter kunstig hare, hvor jagtinstinktet får et lovligt udløb.

Hvalpe og unghunde skal have mindre. Vokseskelettet er sart, og gentagne spring ned fra sofaer og senge er en reel risiko. Læg en trappe eller en rampe op til de møbler hunden må være på, og gør det fra starten.

Pleje og pelspleje

Her får du en pause. Pelsen er kort, glat og tæt til kroppen, den fælder minimalt, og en gang over med en gummivante eller en fugtig klud om ugen er nok. Ingen filt, ingen underuld, ingen hårtotter i hele huset. Racen lugter kun sjældent hund.

Det du skal holde øje med i stedet:

• Tænderne. Tandsten og tandkødsbetændelse er meget almindeligt i racen, og små kæber med tætsiddende tænder er en del af forklaringen. Daglig tandbørstning er ikke overdrevet her, det er forebyggelse af tandudtrækninger senere i livet.
• Kløerne. De vokser hurtigt, og lange kløer ændrer hundens vægtfordeling på de tynde ben. Klip hver anden til tredje uge.
• Huden. Tynd hud betyder flænger fra buske og hegn. Tjek hunden efter løbeture i terræn.
• Varme og kulde. Dækken om vinteren, skygge og vand om sommeren. Den regulerer dårligt i begge retninger.

Sundhed og typiske problemer

Med en forventet levetid omkring 13 år og moderat sundhedsrisiko er italiensk mynde en rimeligt holdbar race, men der er nogle konkrete ting du skal kende.

Brud på ben

Det mest udbredte problem er brud på forbenene, typisk radius og ulna. Knoglerne er tynde, og hunden er letantændelig i temperament. Et spring ned fra en seng, et fald under vild leg, en løbetur i ujævnt terræn: det er nok. Brud i den her race kræver ofte kirurgi med plade, og de heler ikke altid pænt. Risikoen er størst hos unghunde under et år. Rampe til møbler, ingen leg på glatte gulve og opsyn i selskab med større hunde reducerer risikoen mærkbart.

Tandproblemer

Som nævnt er tandsundhed en livslang opgave. Mange italienske mynder mister tænder i en relativt ung alder, hvis der ikke er blevet børstet.

Øjne

Progressiv retinal atrofi (PRA) forekommer i racen og fører til gradvist tab af syn. Der findes gentest for de kendte varianter, og seriøse opdrættere tester deres avlsdyr. Spørg altid om øjenattester og PRA-status.

Knæ og hofter

Patellaluksation, hvor knæskallen glider ud af sit spor, ses i racen som i mange små hunderacer. Legg-Calvé-Perthes, en tilstand hvor blodforsyningen til hofteledshovedet svigter hos unge hunde, er også kendt. Begge giver halthed og kan kræve operation.

Bedøvelse

Mynder generelt, også de små, tåler visse bedøvelsesmidler dårligere end andre racer på grund af lav fedtprocent og anderledes stofskifte. Sørg for at din dyrlæge er opmærksom på, at hunden er en mynde, inden en planlagt operation. Det er den ene gang det er værd at tage snakken aktivt op.

Derudover ses hos nogle individer arvelige tilstande som epilepsi og autoimmune hudlidelser, men de er mindre almindelige. Vælger du en hvalp fra sundhedstestede forældre, holder hunden slank og undgår faldskader i vækstperioden, har du gjort langt det meste af det, du selv kan gøre.

Ofte stillede spørgsmål om Italiensk Mynde

Er italiensk mynde god til børnefamilier?

Ikke som førstevalg. Hunden er ikke aggressiv, men den vejer omkring fire kilo og har meget tynde benknogler, der brækker ved fald eller pres. Små børn der løber, falder eller løfter hunden udgør en reel risiko. I familier med større, rolige børn der kan lære at behandle hunden nænsomt, kan det fungere.

Hvor meget motion skal en italiensk mynde have?

Regn med omkring halvanden time dagligt for en voksen hund. Det vigtigste er ikke længden, men at den får mulighed for at sprinte i fuld fart et par gange om dagen i et indhegnet område. Hvalpe og unghunde skal have væsentligt mindre, fordi skelettet stadig vokser.

Kan italiensk mynde gå løs uden snor?

Sjældent med sikkerhed. Jagtinstinktet er intakt, og når hunden får syn på en kat, en hare eller en fugl, forsvinder indkaldet fuldstændigt. Den kan nå meget høj fart og er væk over flere hundrede meter. De fleste erfarne ejere lader den kun løbe frit i indhegnede områder.

Fælder italiensk mynde meget?

Nej, den fælder minimalt. Pelsen er kort og glat uden underuld, og en gang over med en gummivante om ugen er nok. Til gengæld betyder den tynde pels, at hunden fryser let og har brug for dækken hele den danske vinter.