Basenji

Basenji er en lille afrikansk jagthund på omkring 10 kilo, og den opfører sig ikke som de hunde du sandsynligvis har mødt før. Den gør ikke. Den vasker sig som en kat. Den lugter næsten ikke. Og den gør stort set kun det, den selv har vurderet som en god idé.

Det lyder charmerende, og for nogle mennesker er det præcis det. Men basenji er en af de mest krævende racer at leve med, når det kommer til træning og ansvar. Den har en jagtinstinkt der tænder som en lyskontakt, en næse og et syn der arbejder hurtigere end din stemme, og en holdning til kommandoer der bedst beskrives som forhandlingsvillig. Træningskravet ligger i den absolutte top, og det er ikke fordi racen er dum. Den er intelligent nok. Den er bare ikke interesseret i at behage dig.

Hvis du har haft hund før, kan holde hovedet koldt og accepterer at din hund måske aldrig kommer til at gå frit i skoven, kan basenji være et spændende valg. Er det din første hund, skal du vælge noget andet. Det er ikke et forsøg på at være dramatisk, det er den mest almindelige årsag til at basenjier ender med at blive omplaceret.

Sådan er Basenji i hverdagen

Den første ting nye ejere opdager er lyden. Basenji gør ikke, men den er ikke stum. Den jodler, hviner, brummer og laver en høj, klagende lyd som kaldes baroo. Årsagen menes at ligge i strubehovedets form. Til gengæld kan basenjien skrige overraskende højt, når den er frustreret eller efterladt alene, så tro ikke at du får en lydløs hund til rækkehuset.

I hjemmet er den ofte rolig, næsten dovent afslappet, og gerne på den varmeste plads i sofaen. Den er renlig af natur og bruger meget tid på at slikke sig ren. Den lugter ikke hund, hvilket mange sætter pris på.

Men den er også en kompliceret husmakker. Basenji er nysgerrig på en meget aktiv måde: den åbner skabe, hopper op på køkkenbordet, undersøger skraldespanden og finder ud af hvordan hoveddøren fungerer. Den keder sig sjældent stille. Efterlader du den alene uden aktivering, tygger den ofte på noget dyrt.

Socialt er basenji reserveret. Den knytter sig gerne stærkt til sin familie, men den er ikke overstrømmende over for fremmede, og den har begrænset tålmodighed med at blive krammet, holdt fast eller forstyrret i søvnen. Derfor er den ikke et oplagt valg til familier med små børn. Den bider ikke uden varsel, men varslet er kort, og små børn opfanger det ikke. Med større børn der har lært at lade hunden være, når den vil være i fred, går det ofte fint.

Over for andre hunde kan basenji være dominerende, især hunde af samme køn. Og har du kat, kaniner eller høns, skal du regne med problemer. Racen er avlet til at jage småvildt, og den instinkt kan ikke trænes væk.

Historie og oprindelse

Basenji stammer fra Centralafrika, hvor den i århundreder blev brugt af jægere i Congo-bassinet. Den arbejdede som drivende hund: den fandt vildtet, drev det mod jægernes net og holdt sig selvstændigt til opgaven i tæt vegetation, hvor jægeren ikke kunne følge med. Fordi hunden ikke gør, bandt jægerne træklokker om halsen på den, så de kunne høre hvor den var.

Den selvstændighed er stadig indbygget. Basenji er avlet til at træffe beslutninger uden at spørge et menneske. Det er præcis derfor lydighedstræning er så sej en øvelse i dag.

Hunde af basenjitype dukker op i gammel egyptisk kunst, og racen regnes blandt de oprindelige, primitive hundetyper. Europæiske forsøg på at importere racen i slutningen af 1800-tallet mislykkedes, blandt andet fordi hundene døde af sygdom. Først i 1930’erne lykkedes det at etablere en avl i England, og derfra spredte racen sig videre. Basenji er stadig en sjælden race i Danmark.

Et kuriosum der viser hvor tæt racen ligger på sin oprindelse: basenjitiver løber typisk kun i løbetid én gang om året, i modsætning til de fleste andre hunde, der har to.

Motion og aktivering

Regn med omkring to timer dagligt. Ikke to timer langsom asfaltgang, men rigtig bevægelse: lange ture i varieret terræn, løbeturen ved siden af cyklen, snusearbejde, jagt efter kastede legetøj i højt græs.

Basenji er hurtig, letfodet og udholdende. En veltrænet basenji kan følge dig på en lang løbetur uden problemer. Men den skal have hovedet med. En basenji der kun får fysisk motion og ingen mentale opgaver, finder selv på opgaver derhjemme, og du kommer ikke til at synes om dem.

Løs hund? Sjældent en mulighed

Dette er det punkt hvor du skal være helt ærlig med dig selv. De fleste basenjier kan ikke gå frit i naturen. Indkaldet holder ikke, når et rådyr eller en hare krydser sporet, og racen kan løbe langt væk i høj fart. Mange ejere bruger hele hundens liv med langline, hegnede marker og sikre indhegninger. Har du en have, skal hegnet være højt og gravsikret. Basenjier klatrer og graver.

Et godt alternativ er organiseret aktivering hvor jagtlysten får et lovligt udtryk, for eksempel lure coursing, hvor hunden jager et kunstigt bytte, eller nosework og sporsøgning, hvor næsen får arbejde. Racen elsker begge ting.

Træning i praksis

Glem stram lydighed og gentagelser. Basenji mister interessen efter tre repetitioner og begynder at gå sine egne veje. Det der virker er korte, belønningsbaserede sessioner, høj værdi på belønningen (mad slår ros hver gang), og ejere der er konsekvente uden at blive hårde. Hårdhændet træning giver en basenji der lukker ned eller sætter hælene i. Vær tålmodig med husrenlighed og alenetræning, og start socialisering meget tidligt.

Pleje og pelspleje

Her får du en pause. Pelsen er kort, tæt og glat, og den kræver stort set ingenting. En gennemgang med en gummihandske eller en blød brush en gang om ugen holder løse hår væk. Fældningen er lav i forhold til de fleste racer, og hundelugten er minimal. Bad er sjældent nødvendigt.

To praktiske ting du skal huske. Den korte pels giver ingen beskyttelse mod dansk vintervejr, og basenji hader regn. Det er sandsynligt at du skal købe en dækken, og at hunden vender om ved hoveddøren når det styrter ned. Læg det ind i planen for de daglige to timer.

Derudover det almindelige: klip kløer, tjek ører, og gør tandbørstning til rutine fra hvalp.

Sundhed og typiske problemer

Basenji er samlet set en robust race med en forventet levetid omkring 13 år, og mange bliver ældre. Der er ikke en lang liste af udbredte lidelser, men der er nogle enkelte du skal kende.

Den vigtigste er Fanconis syndrom, en nyresygdom hvor nyrerne ikke genoptager næringsstoffer korrekt. Sygdommen har historisk været forbundet med netop basenji og viser sig typisk i voksenalderen med øget tørst og vandladning. Der findes en gentest, og seriøse opdrættere tester deres avlsdyr. Spørg til det.

Derudover forekommer progressiv retinaatrofi (PRA), en arvelig øjensygdom der langsomt fører til blindhed, samt pyruvatkinase-mangel, en arvelig blodmangel. Begge kan der testes for. Nedsat stofskifte og tarmsygdomme er også kendt i racen, dog mere sporadisk. Mavesår og kronisk diarré hos en voksen basenji er værd at få undersøgt frem for at afskrive som følsom mave.

Bed altid om dokumentation for helbredsundersøgelser af forældredyrene, og hold din hund slank. En basenji skal have en tydelig talje. Har du mistanke om noget af det ovenstående, er det en sag for dyrlægen frem for hjemmebehandling.

Ofte stillede spørgsmål om Basenji

Gør en basenji slet ikke?

Nej, basenji gør ikke som andre hunde, og det skyldes formen på strubehovedet. Men den er ikke stille. Den jodler, brummer, hviner og laver den karakteristiske baroo-lyd, og den kan skrige højt hvis den er frustreret eller efterladt alene. Regn ikke med at få en lydløs hund til lejligheden.

Er basenji en god familiehund med børn?

Ikke til små børn. Basenji har begrænset tålmodighed med at blive holdt fast, krammet eller forstyrret, og den giver kun kort varsel før den siger stop. Med større børn der har lært at respektere hundens fred kan det fungere godt, men racen er ikke et oplagt valg til en familie med toårige.

Kan man lade en basenji løbe frit?

De fleste basenjier kan ikke gå løs i naturen. Jagtinstinkten er meget stærk, og indkaldet holder ikke når et rådyr eller en hare dukker op. Mange ejere bruger langline hele hundens liv og supplerer med hegnede områder. Haven skal have højt hegn, som hunden ikke kan klatre over eller grave under.

Hvad er Fanconis syndrom hos basenji?

Det er en arvelig nyresygdom, hvor nyrerne ikke genoptager næringsstoffer korrekt, og den er historisk forbundet med netop basenji. Den viser sig typisk hos voksne hunde med øget tørst og hyppig vandladning. Der findes en gentest, så spørg opdrætteren om forældredyrenes resultater.