Afghansk Mynde

Afghansk mynde er en af de hunde folk stopper op og kigger efter på gaden. Den lange, silkebløde pels, den lette gang og det høje hovedbårne udtryk gør indtryk. Men netop fordi racen er så iøjnefaldende, ender den nogle gange hos folk der har set udseendet og overhørt resten.

Og resten er ret væsentligt. Afghansk mynde er en selvstændig jagthund med et kraftigt jagtinstinkt, et reserveret temperament og en pels der kræver arbejde næsten hver dag. Den er hverken servil eller specielt ivrig efter at gøre dig tilfreds. Den vejer typisk omkring 25 kg fordelt på en høj, letbygget krop, og den kan løbe hurtigere end du nogensinde kommer til at nå.

Hvis du leder efter en let, medgørlig familiehund til et hjem med små børn, er det ikke den her race. Hvis du har tid, tålmodighed og lyst til en hund der møder dig som en ligeværdig og ikke som en underordnet, kan det til gengæld være en af de mest givende hunde du kommer til at have.

Sådan er Afghansk Mynde i hverdagen

Indendørs er afghansk mynde overraskende rolig. Den sover meget, ligger gerne strakt ud på det blødeste sted i huset og fylder ikke meget i lejligheden så længe den har fået sin motion. Man kalder tit racen katteagtig, og det passer meget godt: den kommer når den vil, den insisterer sjældent på opmærksomhed, og den har en tydelig fornemmelse for sin egen værdighed.

Over for fremmede er den typisk afmålt. Den bider ikke og gør ikke meget væsen af sig, men den lader sig heller ikke uden videre klappe af tilfældige mennesker. Nogle er direkte sky, hvis de ikke er blevet socialiseret grundigt som hvalpe. Til gengæld knytter den sig stærkt til sin egen familie, blot på sine egne vilkår.

Børn og andre dyr

Afghansk mynde er ikke et oplagt valg til hjem med mindre børn. Den tåler dårligt hårdhændet leg, at blive krammet ned eller at blive forstyrret når den sover, og reaktionen er typisk at trække sig eller blive stresset. Med større, rolige børn der har lært at respektere en hunds grænser, går det ofte fint. Med en toårig der løber og skriger, gør det sjældent.

Jagtinstinktet betyder også noget for sameksistensen med andre dyr. Alt der er lille og bevæger sig hurtigt kan udløse en jagt: katte, kaniner, små hunde. Nogle afghanere lærer at leve med familiens kat indendørs og jagter den alligevel i haven. Regn ikke med at instinktet kan trænes væk.

Træning kræver tålmodighed, ikke hårdhed

Racen har et højt træningskrav, og det er værd at tage alvorligt. Afghansk mynde er ikke dum, men den er avlet til at træffe beslutninger selv, langt fra sin ejer, under jagt i uoverskueligt terræn. Det giver en hund der hører ordren, overvejer den og så beslutter om den er relevant. I lydighedssammenhæng er den langt fra en topkarakter.

Samtidig er den følsom. Skæld ud, ryk i linen og hårde metoder får den til at lukke ned eller undgå dig, ikke til at samarbejde. Det der virker er korte, positive træningspas, gode belønninger og en ejer der kan grine af at blive ignoreret uden at blive vred.

Derfor er afghansk mynde ikke et fornuftigt førstevalg til en førstegangsejer. Du skal kunne læse hundens signaler, holde fast i rutiner uden at blive konfronterende og acceptere, at fuld indkaldelse i åbent land måske aldrig bliver en realitet.

Historie og oprindelse

Afghansk mynde stammer fra Afghanistan og de omkringliggende bjergområder, hvor den blev brugt som jagthund. Den jagede på syn og fart, ofte hare og gazelle, i terræn hvor rytteren ikke kunne følge med, og hvor hunden derfor måtte klare det sidste stykke selv. Nogle steder arbejdede den sammen med falkonerer.

Den lange pels er ikke pynt, men isolering. Vinteren i bjergene er hård, og pelsen beskytter mod kulde og vind, mens de korte hår i ansigtet og på ryggen gør hunden lettere at aflæse og mindre udsat for at samle sne og snerrer på de forkerte steder. Racen har også usædvanligt bevægelige hofteled, hvilket hjælper på springende, klippefyldt underlag.

Britiske officerer bragte de første hunde til Storbritannien i begyndelsen af 1900-tallet, og derfra spredte racen sig til resten af Europa og USA i mellemkrigstiden. Den nøjagtige tidligere historie er dårligt dokumenteret, og mange af de historier man møder om racens alder skal tages med et gran salt.

Motion og aktivering

Regn med omkring to timer om dagen. Ikke to timers slentretur i byen, men reel bevægelse hvor hunden får brugt kroppen. Afghansk mynde er bygget til fart og har brug for at få lov at løbe ud, ikke bare gå.

Problemet er, at den ikke kan løbe frit hvor som helst. Når en afghaner først har sat i gang efter en hare, er den ude af syne på få sekunder, og indkaldelsen betyder ingenting midt i en jagt. I praksis betyder det indhegnede løbegårde, hundeskove med tætte hegn eller lange liner. Et haveraftale kræver hegn i god højde, gerne halvanden til to meter, for racen springer bedre end man tror.

Ud over den frie løbetur trives den med:

• Lure coursing eller hundekapløb, som ligger tæt på det racen er avlet til
• Længere ture i roligt tempo, hvor den får luft og indtryk
• Kort, legende træning hjemme, som forebygger at den keder sig

Mental aktivering skal doseres anderledes end hos en border collie. Afghansk mynde bliver ikke lykkelig af 20 minutters lydighedsøvelser. Den bliver lykkelig af at bruge næse, øjne og ben, og derefter sove i seks timer.

Pleje og pelspleje

Her ligger racens største daglige krav. Pelsen er lang, fin og silkeagtig, og den filtrer let. Uden regelmæssig gennemredning bliver den til hårde måtter tæt på huden, som er smertefulde og i sidste ende kun kan klippes af.

Regn med grundig redning næsten hver dag, eller som minimum flere gange om ugen med god tid til hver gang. En halv time er ikke urealistisk. De værste steder er bag ørerne, i armhulerne, på lårene og bag ved albuerne. Brug en god metalkam og en pin brush, og red laget for lag helt ned til huden. Redning kun på overfladen giver et pænt ydre og måtter nedenunder.

Hunden skal også bades oftere end de fleste racer, fordi pelsen bliver lettere at rede når den er ren, og ørepelsen skal ofte holdes ude af madskålen. Tilvænning til at ligge stille på et bord og blive håndteret bør begynde i hvalpealderen. En voksen afghaner der ikke vil samarbejde om pelsen er et alvorligt problem.

Til dette lægges, at racen fælder mærkbart. De lange hår er svære at overse på tøj, gulv og møbler. Perioden hvor hvalpepelsen skiftes til voksenpels, typisk omkring det første år, er særligt krævende, fordi pelsen filtrer hurtigere end normalt netop der.

Sundhed og typiske problemer

Afghansk mynde er samlet set en rimeligt robust race med en forventet levetid omkring 13 år, men der er nogle ting du bør kende.

Den mest praktiske er følsomhed over for narkose. Som andre myndehunde har afghaneren meget lidt kropsfedt og en anden fordeling af bedøvelsesmidler i kroppen end tungere racer. Det betyder, at bedøvelse skal doseres og overvåges med racen i tankerne, hvad enten det er tandrens eller operation. Sig det højt, hver gang.

Øjnene er værd at holde øje med. Katarakt forekommer i racen, også hos relativt unge hunde, og viser sig som gryning eller sløring i linsen. Nedsat stofskifte (hypothyreose) ses også og kan give sløvhed, vægtøgning og pelsproblemer, men behandles enkelt med daglig medicin når det først er konstateret.

Den dybe, smalle brystkasse gør racen mere udsat for drejning af mavesækken end kortere, bredere hunde. Det er en akut, livstruende tilstand. Symptomerne er oppustet mave, uro, forsøg på at kaste op uden at der kommer noget op. Del måltiderne op og undgå hård aktivitet lige omkring foderet.

Den tynde hud og den lange, tynde hale betyder desuden, at afghanere får flere overfladiske skader end tykhudede racer, og at halespidsen kan blive slået til blods mod karm og møbler. Endelig tåler racen kulde og fugt dårligere end pelsen antyder, fordi der er så lidt fedt under den.

En god start er en hvalp fra forældredyr med dokumenteret øjenundersøgelse, og en dyrlæge du har talt med om racens narkosefølsomhed inden der bliver brug for det.

Ofte stillede spørgsmål om Afghansk Mynde

Kan man have en afghansk mynde i lejlighed?

Ja, hvis motionsbehovet bliver dækket udenfor. Indendørs er afghansk mynde rolig og sover meget, og den gør ikke meget. Men den skal have omkring to timer om dagen, og en stor del af det skal være reel bevægelse i indhegnet område hvor den må løbe.

Kan en afghansk mynde gå løs i skoven?

Sjældent forsvarligt. Racen jagter på syn, accelererer eksplosivt og er ude af syne på få sekunder, og indkaldelse betyder ingenting midt i en jagt. Brug lang line eller indhegnede løbeområder, og regn ikke med at træning kan fjerne instinktet.

Hvor meget skal en afghansk mynde redes?

Reelt hver dag eller flere gange om ugen med omkring en halv time hver gang. Pelsen filtrer tæt på huden, især bag ørerne, i armhulerne og på lårene, og der skal redes lag for lag helt ned til huden. Ellers ender det med måtter der kun kan klippes af.

Er afghansk mynde egnet til førstegangsejere?

Normalt ikke. Kombinationen af selvstændigt temperament, følsomhed over for hårde metoder, kraftigt jagtinstinkt og meget krævende pelspleje gør den svær at komme godt fra start med. Racen passer bedst til en tålmodig ejer med hundeerfaring og tid i hverdagen.