Kornfrit tørfoder

Hvad betyder kornfrit, og hvad bruges i stedet for korn?

I kornfrit tørfoder er hvede, majs, byg og ris erstattet af kartoffel, sødkartoffel, ærter, linser eller kikærter. Kulhydratindholdet ligger typisk i samme leje som i kornholdigt foder, ofte 30 til 45 procent, så kornfrit er ikke det samme som low carb. Kartoffel og ærter har lidt lavere glykæmisk belastning end majs, men forskellen betyder mest for hunde med sukkersyge. Til gengæld indeholder ærter og linser en del planteprotein, og det trækker råproteinprocenten op uden at bidrage lige så meget som kød. Kig derfor på ingredienslisten: står kød eller fisk først, og gerne som to af de tre første ingredienser, er tallet mere værd.

Hvor meget protein og fedt skal din hund have?

En voksen hund i normal form klarer sig godt på 22 til 28 procent råprotein og 12 til 16 procent fedt. En højaktiv hund, en jagthund eller en hund der løber flere timer om ugen, må gerne op på 28 til 34 procent protein og 16 til 20 procent fedt. Skal hunden tabe sig, går du ned til 8 til 12 procent fedt og holder proteinet oppe, så den taber fedt og ikke muskel. Seniorer har ikke brug for mindre protein, tværtimod: hold 24 til 30 procent, men skru ned for fedtet hvis aktiviteten er faldet. Husk at procenten er andel af foderets vægt. Et meget fedtrigt foder har flere kalorier pr. gram, så hunden får færre gram protein i en mindre portion.

Hvor meget skal du fodre om dagen?

De fleste kornfrie tørfoder ligger på 350 til 400 kcal pr. 100 gram, altså højere end billigere kornholdigt foder. En rolig voksen hund har brug for cirka 95 kcal pr. kilo kropsvægt i potens, men i praksis kan du regne sådan: en hund på 5 kg skal have omkring 60 til 90 gram om dagen, en på 15 til 20 kg omkring 200 til 300 gram, og en på 40 kg omkring 450 til 550 gram. Er hunden meget aktiv, lægger du 20 til 40 procent til. Er den kastreret eller mest hjemme, trækker du 10 til 20 procent fra. Brug posens tabel som udgangspunkt og juster efter hunden: du skal kunne mærke ribbene uden at trykke.

Hvornår skifter du fra hvalpefoder til voksen og senior?

Små og mellemstore hunde skifter til voksenfoder omkring 10 til 12 måneder. Store og kæmpe racer over 26 kg vokser længere og skal have hvalpe- eller juniorfoder i 14 til 18 måneder, med lavere energi og styr på kalcium, så de ikke vokser for hurtigt. Senior begynder som tommelfingerregel ved 7 år, men store hunde ældes tidligere, omkring 6 år, og miniracer under 6 kg kan være i fin voksenform til de er 9. Skift efter hunden, ikke efter kalenderen. Har du en hvalp, kan du gå videre til tørfoder til hvalpe, og er hunden udvokset, finder du resten under tørfoder til voksne hunde.

Hvilken proteinkilde skal du vælge ved allergi?

Kornfrit løser ikke allergi i sig selv. Reagerer hunden med kløe, betændte ører, blød mave eller dårlig ånde, er den hyppigste udløser en proteinkilde den har spist i årevis, typisk kylling, oksekød eller mejeri. Derfor virker skiftet til and, lam, hest, kanin eller vildt ofte bedre end skiftet fra korn. Ernæringsmæssigt er kylling, kalkun, and og lam nogenlunde lige gode; laks og andre fede fisk giver mere omega 3, hvilket kan hjælpe på tør hud. Skal du udelukke noget systematisk, er monoprotein hundefoder med kun én animalsk kilde det, der giver et brugbart svar, og du skal holde det i mindst otte uger uden andre godbidder.

Sådan matcher du foder til størrelse og pakning

Kibblens størrelse betyder mest i de to ender: miniracer under 6 kg og hunde med kort snude får lettere fat i små stykker, og store racer over 26 kg tygger langsommere med en større kibble. Ellers er forskellen mellem et almindeligt voksenfoder og et størrelsesspecifikt lille. Vigtigere er portionsprisen. En sæk på 11,4 kg koster typisk lidt over halvdelen pr. kilo af en pose på 2 kg, men et åbnet foder taber fedtsyrer efter seks til otte uger, så køb kun så meget som hunden spiser inden da. Er hunden kræsen, findes flere serier i en pose på 2 kg til omkring 179 til 199 kr., før du binder dig til en storkøbssæk på 17 kg til 849 kr.