Dandie Dinmont Terrier

Der er god chance for, at du aldrig har mødt en Dandie Dinmont Terrier på en dansk hundeplads. Racen er sjælden, også i sit hjemland, og de fleste hundefolk kender den mest fra billeder: en lav, langstrakt hund på omkring 8 kg med en blød, lys pandetop og et blik der virker mildt og stædigt på samme tid.

Under den lidt gammeldags facon sidder en rigtig terrier. Den er avlet til at gå i jorden efter grævling og odder, og det betyder noget for, hvordan den opfører sig i din have og i din snor. Den er ikke en nervøs eller kværulantisk hund, men den har en vilje, og den giver ikke op, når den først har besluttet sig.

Racen passer til dig, hvis du vil have en lille hund med substans, kan overtale mere end du kommanderer, og har halvanden time om dagen til at gå ture i alt slags vejr. Den passer dårligt til dig, hvis du vil have en hund der lader sig rette ind på kommando, eller hvis du forestiller dig, at små hunde klarer sig med en tur rundt om blokken.

Sådan er Dandie Dinmont Terrier i hverdagen

Dandien er roligere indendørs end mange andre terriere. Den lægger sig gerne, den kræver ikke konstant underholdning, og den er ikke en hund der løber rundt i ring i stuen. Men den følger med i alt, hvad der sker, og den registrerer straks, når nogen nærmer sig døren.

Stemmen er værd at nævne. En Dandie Dinmont har en overraskende dyb og kraftig gøen for en hund på 8 kg, og den bruger den til at melde. Det kan man arbejde med, men det kræver, at du tager fat fra hvalp af og ikke belønner gøen med opmærksomhed. I en tætbygget etageejendom kan det blive et emne.

Med børn fungerer racen godt. Den er tålmodig, den har en solid krop og bliver ikke let skræmt af larm og bevægelse. Til gengæld skal børnene lære at løfte den korrekt med støtte under både bryst og bagkrop, for den lange ryg tåler ikke, at man hiver den op under armhulerne.

Træning kræver tålmodighed

Med 7 ud af 10 i træningskrav ligger Dandien i den krævende ende af de små racer. Den er intelligent nok til at forstå hurtigt, hvad du vil, og selvstændig nok til at overveje, om den har lyst. Gentagelser kedes den af. Hård tone lukker den ned. Det der virker, er korte sessioner, tydelig belønning og at du selv holder hovedet koldt.

En førstegangsejer kan godt lykkes med racen, men ikke uden hjælp. Meld dig til hvalpemotivation og et lydighedshold, og accepter at indkald i nærheden af vildt aldrig bliver hundrede procent pålideligt. Jagtinstinktet er intakt, og en Dandie der har fået fært af en kanin, hører reelt ikke efter.

Historie og oprindelse

Racen kommer fra grænselandet mellem Skotland og England, hvor bønder og omvandrende handelsfolk i 1700-tallet holdt små, lavbenede terriere til at bekæmpe skadedyr og til jagt på grævling og odder. Hundene skulle kunne følge en hest en hel dag og bagefter gå i jorden mod et dyr, der var større og stærkere end dem selv. Det er derfor kroppen er lang og fleksibel, og det er derfor mentaliteten er så sej.

Navnet er racens mest bemærkelsesværdige detalje. I Walter Scotts roman Guy Mannering fra 1815 optræder bonden Dandie Dinmont med sine terriere, som han kalder pepper og mustard efter deres farver. Bogen blev læst overalt, navnet klæbede til de virkelige hunde, og racen blev dermed den ene af de få, der er opkaldt efter en litterær figur. Farvebetegnelserne pepper og mustard bruges stadig i dag.

En raceklub blev stiftet i 1875, hvilket gør den til en af de ældste af sin slags. Alligevel er racen aldrig blevet almindelig. I dag registreres der meget få kuld om året, både i Storbritannien og i Danmark, og du skal regne med ventetid, hvis du beslutter dig for en Dandie. Til gengæld betyder den lille population, at de fleste opdrættere kender hinandens linjer indgående.

Motion og aktivering

Halvanden time om dagen er ikke en overdrivelse. De korte ben snyder, men Dandien er bygget til at arbejde en hel dag i markerne, og en hund der kun får korte lufteture, bliver rastløs, gøende og ofte overvægtig. Fordel motionen over to eller tre ture, og lad mindst én af dem være i terræn med lugte, græs, skovbund og grøftekanter.

Den er ikke en løbepartner, og lange, hurtige asfaltture er ikke ideelle for den lange ryg. Til gengæld går den langt i almindeligt tempo uden at blive træt, og den elsker at snuse sig frem. Sporsøg, godbidder gemt i haven og enkle nosework-øvelser tapper mere energi end en halv times gåtur gør.

Den graver. Det er ikke uopdragenhed, det er avlsarbejde, og du kommer længst ved at give den et sted, hvor det er tillladt, frem for at forbyde det overalt. En sandkasse eller et hjørne af haven med løs jord løser mange problemer. Regn samtidig med solid hegning, for en Dandie følger et spor uden at overveje konsekvenserne.

Pleje og pelspleje

Pelsen består af en hård, lidt strid dækpels over en blødere underpels, og pandetoppen er markant blødere end resten. Kombinationen betyder, at racen fælder meget lidt. Det er en fordel i sofaen og en ulempe i kalenderen: hår der ikke falder af selv, skal fjernes manuelt.

Planlæg gennemgribende trimning nogle gange om året, hvor de døde hår trækkes ud i hånden. Mange ejere lærer det selv, andre bruger en groomer der kender racen. Klipning med maskine er let, men gør pelsen blødere og mindre vejrbestandig over tid. Derudover skal du rede den igennem et par gange om ugen, holde pandetoppen og ørerne fri for filt og se efter, om der samler sig hår og snavs i ørerne.

Bade sjældent, klip kløer, og hold tænderne rene. Små racer har generelt mere tandsten og flere tandproblemer end store, og en tandbørste et par gange om ugen sparer dig for narkose senere.

Sundhed og typiske problemer

Dandie Dinmont Terrier er samlet set en robust race med en forventet levetid omkring 13 år, og sundhedsrisikoen ligger lavt sammenlignet med mange andre små racer. Der er dog nogle ting, du skal have med i planlægningen.

Ryggen er det vigtigste. Den langstrakte bygning med korte ben giver øget risiko for problemer med mellemrygsskiverne, og det er den ene tilstand, hvor din daglige adfærd faktisk gør en forskel. Hold hunden slank, undgå at den hopper ned fra sofa og seng, brug en rampe i bilen, og lad den ikke løbe trapper op og ned hele dagen. En overvægtig Dandie belaster ryggen mærkbart mere end en i normal vægt.

Derudover kendes glaukom (grøn stær) i racen, ligesom hormonelle tilstande som lavt stofskifte og Cushings syndrom forekommer. Tegn at holde øje med er øjne der bliver røde, uklare eller tydeligt smertefulde, uforklarlig vægtændring, øget tørst og pels der bliver tynd eller kedelig. Bliver noget af det aktuelt, hører det hos dyrlægen, ikke på nettet.

Spørg opdrætteren om øjenundersøgelser og om, hvordan ryggen har holdt i linjen gennem generationer. I en lille population har seriøse opdrættere som regel god overblik over netop de spørgsmål.

Ofte stillede spørgsmål om Dandie Dinmont Terrier

Fælder Dandie Dinmont Terrier meget?

Nej, fældningen er lav, og du finder ikke hår overalt i hjemmet. Prisen er, at de døde hår skal fjernes manuelt: pelsen trimmes i hånden nogle gange om året, og derudover skal den redes igennem et par gange om ugen. Racen er altså ikke plejefri, blot mindre hårsvinende end de fleste.

Er Dandie Dinmont Terrier god med børn?

Ja, den er som regel tålmodig og robust nok til et hjem med børn og bliver ikke let skræmt af larm. Børnene skal dog lære at løfte den med støtte under både bryst og bagkrop, fordi den lange ryg er sårbar. Og som med alle hunde skal hvile være hvile, uden at nogen forstyrrer.

Hvor meget motion har en Dandie Dinmont Terrier brug for?

Regn med omkring halvanden time dagligt, gerne fordelt på to eller tre ture. De korte ben snyder: racen er avlet til at arbejde en hel dag i markerne. Snusearbejde og ture i varieret terræn træner den bedre end asfalt, som er hårdt for den lange ryg.

Er racen sjælden, og kan man finde en i Danmark?

Ja, Dandie Dinmont Terrier er en af de sjældneste terriere og regnes i Storbritannien som en truet gammel race. Der fødes meget få kuld om året i Danmark, så du skal forvente ventetid og måske se mod udlandet. Til gengæld kender opdrætterne i det lille miljø typisk linjerne indgående.