Dværgschnauzer

Dværgschnauzeren er en lille hund uden lillehundementalitet. Den vejer typisk omkring 8 kilo, men den opfører sig som en hund på det dobbelte: fremme i skoene, nysgerrig, meningsdannende og med en klar holdning til hvem der lige gik forbi vinduet. Hvis du forestiller dig en stille skødehund, skal du kigge på en anden race.

Til gengæld får du en hund, der kan følge med i næsten alt. Den er nem at have med i bilen, kan bo i lejlighed, kommer med på skovtur og har hoved nok til at lære det du gider at træne. Den er venlig over for både børn og fremmede, når den er socialiseret, og den knytter sig tæt til sin familie.

De to ting, der oftest overrasker nye ejere, er gøen og pelsen. Dværgschnauzeren melder fra ved dørklokken, postbudet, katten og lyde i opgangen, og den skal lære hvornår det er nok. Og pelsen kræver reelt arbejde: enten en trimmer hver anden til tredje måned eller at du selv lærer at gøre det.

Sådan er dværgschnauzer i hverdagen

Dette er en hund, der vil være med. Den følger dig fra køkken til stue, ligger ved dine fødder mens du arbejder og rejser sig i samme sekund du gør. De fleste dværgschnauzere håndterer et par timer alene, hvis de er vænnet til det fra hvalp, men racen er ikke bygget til at være hjemme alene otte timer om dagen. Efterlader du den alene og understimuleret, bliver det ofte gøen naboerne kommer til at høre.

Temperamentet er kvikt og vagtsomt uden at være aggressivt. Den er som regel imødekommende, når gæster først er inde ad døren, men den skal have meldt ankomsten først. Nogle individer er lidt kontante over for andre hunde, især hanhunde, og jagtlysten sidder i benene: den kommer fra en rottefanger, og det kan mærkes når en kat eller et egern stikker af. Løs hund i åbent terræn kræver derfor indkald, du kan stole på.

Med børn fungerer den godt. Den er solidt bygget og tåler mere end en meget lille hund, og den kan følge med i leg. Som med enhver lille hund skal helt små børn dog læres at behandle den ordentligt, og hunden skal have et sted, hvor den kan trække sig tilbage.

Træning

Intelligensen er høj, og det er en fordel og en udfordring. Dværgschnauzeren lærer hurtigt, men den lærer også hurtigt hvad der virker på dig. Hvis gøen giver opmærksomhed, gør den mere. Hvis den kan slippe for at gå ved siden af dig ved at trække, trækker den.

Træningskravet ligger i midten: den er ikke en race, der kræver erfaring, men den kræver konsekvens. En førstegangsejer kan godt klare en dværgschnauzer, hvis man tager hvalpetræning alvorligt og holder fast i de samme regler hver dag. Belønningsbaseret træning i korte, hyppige sessioner fungerer bedst. Lange gentagelser keder den, og en kedet dværgschnauzer finder sin egen underholdning.

To ting bør stå øverst på listen fra dag ét: indkald og en aftale om gøen. Lær den et ord for “tak, det er nok”, og beløn stilhed i stedet for at skælde ud, for skæld ofte bare bliver mere lyd i rummet.

Historie og oprindelse

Dværgschnauzeren kommer fra Tyskland og er den mindste af de tre schnauzerstørrelser. Navnet kommer af det tyske ord for snude, en henvisning til det karakteristiske skæg og de buskede øjenbryn.

Schnauzeren i mellemstørrelse har i århundreder været en gårdhund og staldhund i Sydtyskland: den passede vognen, holdt gården fri for rotter og meldte fremmede. I slutningen af 1800-tallet begyndte man målrettet at avle en mindre udgave, der kunne gøre samme arbejde i mindre skala, og de mindste schnauzere blev krydset med andre små racer for at få størrelsen ned uden at miste type og temperament.

Den baggrund forklarer meget af hunden, du har i dag. Vagtsomheden og gøen er ikke en fejl, det var arbejdsopgaven. Modet og jagtlysten kommer fra rottefangeren. Og robustheden kommer af, at det aldrig var en selskabshund til pynt, men en brugshund i lille format.

Motion og aktivering

Regn med omkring halvanden times aktivitet om dagen. Det er meget for en hund på 8 kilo, og det er en af de mest almindelige fejlvurderinger hos nye ejere: de køber en lille hund og tror, at behovet er lille.

Halvanden time behøver ikke være halvanden times gåtur i snor. Det kan være to gode ture, hvor den får snuset ordentligt, plus fri løb et sted den kan være løs, plus træning eller leg indenfor. Snusearbejde er guld for denne race: gem godbidder i haven, spred foderet i græsset, lav sporlege i huset. Tyve minutters næsearbejde tapper en dværgschnauzer mere end en halv times almindelig gåtur.

Den klarer sig fint i regn og kulde, men den er lille, og en våd hund på korte ben bliver hurtigt kold, når den står stille. En regnfrakke er praktisk om vinteren, mest for at slippe for en gennemblødt underuld i timevis.

Af hundesport passer racen godt til rally, agility i lille klasse, nosework og trickstræning. Den vil gerne arbejde sammen med dig, og den kan holde koncentrationen i korte forløb. Får den ikke noget at bruge hovedet på, bliver den ofte mere gøende og mere insisterende i hverdagen.

Pleje og pelspleje

Her ligger det største løbende arbejde ved racen. Dværgschnauzeren har en dobbeltpels med hård, ru dækpels og bløt underuld. Den fælder moderat, altså mindre end en labrador men mere end folk forventer af en “ikke-fældende” hund, og pelsen holder sig kun hård og pæn, hvis den bliver vedligeholdt.

Du har to muligheder. Enten trimning, hvor de døde hår trækkes ud, som bevarer pelsens hårde struktur og farve. Eller klipning med maskine, som er hurtigere og billigere, men gør pelsen blødere, lysere og mere tilbøjelig til at filtre og samle snavs. Uanset hvad du vælger, skal det gøres cirka hver anden til tredje måned.

Mellem besøgene er der daglig og ugentlig vedligeholdelse:

• Skægget skal tørres og renses efter måltider, ellers lugter det og bliver klistret
• Benhår og “bukser” skal redes igennem et par gange om ugen, så der ikke danner sig filt i armhuler og bag ørerne
• Kløerne skal klippes, øjnene tjekkes for hår og sekret, og ørerne holdes rene og tørre ”, regn desuden med ekstra tørring efter regnvejrsture, for underullen holder vandet længe.

Sundhed og typiske problemer

Dværgschnauzeren er generelt en hårdfør race med en forventet levetid omkring 12 år, og mange bliver ældre end det. Sundhedsrisikoen er lav sammenlignet med mange andre racer, men der er nogle kendte svagheder, du skal have på radaren.

Racen har en tendens til forhøjet fedt i blodet, og det kobles til betændelse i bugspytkirtlen. Det betyder i praksis, at du skal være striks med rester fra bordet, fedt kød og for mange fede godbidder. En dværgschnauzer, der pludselig får ondt i maven, kaster op og står med krum ryg, skal ses på hurtigt.

Blærestene er også overrepræsenteret hos racen. Tegn er hyppig vandladning, små mængder, blod i urinen eller en hund der presser uden at der kommer noget. Fri adgang til vand og mulighed for at komme ud og tisse ofte hjælper.

Derudover ses øjenproblemer, blandt andet katarakt og arvelig nethindesvind, samt hudproblemet, der giver små sorte knopper langs ryggen (schnauzer comedo syndrom). Det sidste er kosmetisk generende mere end farligt og styres med den rigtige pelspleje og bad. Diabetes forekommer også lidt oftere hos racen end hos hunde generelt.

Vægt er den ting, du selv har mest kontrol over. En dværgschnauzer på 10 eller 11 kilo, hvor den burde være 8, belaster led, øger risikoen for stofskifteproblemer og gør fedtstofskiftet endnu mere følsomt. Føl på ribbene en gang om ugen i stedet for at stole på øjnene, for pelsen skjuler meget.

Når du vælger hvalp, er det værd at spørge til øjenundersøgelser af forældredyrene og til om der har været tilfælde af pankreatitis eller blærestene i linjen. Har du mistanke om noget af det ovenstående hos din egen hund, er det en dyrlægesamtale værd, jo tidligere jo bedre.

Ofte stillede spørgsmål om Dværgschnauzer

Gøer dværgschnauzere meget?

Ja, det er racens mest almindelige udfordring. Den er avlet til at melde alt hvad der sker omkring huset, og den gør det gerne højt. Med tidlig træning kan du lære den et signal for at stoppe og belønne ro i stedet, men du får aldrig en tavs hund. Bor du tæt med naboer, skal du arbejde målrettet med det fra hvalp.

Hvor ofte skal en dværgschnauzer trimmes?

Hver anden til tredje måned. Trimning, hvor de døde hår trækkes ud, bevarer den hårde pels og farven, mens maskinklipning gør pelsen blødere og mere filtretilbøjelig. Derudover skal skægget renses dagligt og ben og bukser redes igennem et par gange om ugen.

Fælder en dværgschnauzer?

Den fælder moderat, ikke slet ikke. Dobbeltpelsen giver løse hår og underuld, men fordi pelsen er hård, bliver hårene ofte hængende i pelsen indtil den bliver trimmet eller redt ud. Regn med færre hår på sofaen end hos en labrador, men ikke en hundefri bolig.

Er dværgschnauzeren egnet som førstehund?

Ja, hvis du er konsekvent. Den er kvik og lærenem, men den finder hurtigt ud af hvad der virker på dig, og terriertemperamentet kræver klare regler fra dag ét. Den kræver ikke erfaring, men den kræver at du tager hvalpetræning, indkald og gøen alvorligt og kan afsætte halvanden time om dagen til aktivitet.