Norfolk Terrier

Norfolk Terrier er en af verdens mindste arbejdende terriere. Fem kilo, kompakt krop, ruhåret pels og et temperament der ikke matcher størrelsen. Den blev avlet til at gå i jorden efter rotter og ræv, og det mærkes stadig. Du får ikke en lille selskabshund der nøjes med en tur rundt om karréen.

Til gengæld får du en hund der er nem at have med sig. Den kan sove i en lejlighed, den fælder næsten ikke, den lever typisk til den er omkring 14 år, og den er som regel venlig over for både børn og fremmede. Det er en usædvanlig praktisk kombination: en rigtig terrier i et format der passer ind i en travl hverdag.

Den passer bedst til dig der gider gå ture hver dag, også når det regner sidelæns i november. Og til dig der kan grine ad en hund der graver i blomsterbedet, gør ad naboens kat og insisterer på at jage alt hvad der bevæger sig. Vil du have en hund der aldrig laver ballade, skal du kigge et andet sted.

Sådan er Norfolk Terrier i hverdagen

Norfolk Terrier er selskabelig af natur. I modsætning til flere andre terrierracer blev den brugt i flok under rævejagt, og den tåler derfor typisk andre hunde bedre end mange af sine slægtninge. Det betyder ikke at den er konfliktsky. Den bakker sjældent ud af noget, og små hunde med stort selvværd kommer nemt i klemme, hvis du ikke griber ind i tid.

Den er glad for mennesker. De fleste Norfolks hilser fremmede med logrende interesse i stedet for mistro, og de er som regel gode med børn, der kan behandle en lille hund ordentligt. Husk at fem kilo ikke tåler at blive tabt fra en sofa eller trådt på. Meget små børn og meget små hunde kræver opsyn, uanset hvor tolerant hunden er.

I hjemmet er den overraskende rolig, når den har fået sin motion. Den kan sove tungt hele eftermiddagen. Men den holder øje med indgangsdøren, og den gør ad forbipasserende, hvis den får lov. Gøen er noget du skal arbejde med fra hvalp af, ellers får du en hund der kommenterer alt.

Træningsmæssigt ligger den i midten: intelligent nok til at lære hurtigt, selvstændig nok til at overveje om det lige passer hende. Den arbejder gerne for mad og ros, men den kan ikke tvinges. Bliver du hård i tonen, lukker den i eller finder noget mere interessant at lave. Til gengæld er den et fint valg for en førstegangsejer, der er villig til at være konsekvent og tage en hundetræningsklub alvorligt de første par år.

Det største forbehold er jagtinstinkten. En Norfolk der får øje på et egern, en kat eller en mus i græsset, kan blive fuldstændig døv. Indkald i hjemlige omgivelser er sjældent problemet. Indkald midt i et jagtforløb er en anden sag, og mange ejere ender med at bruge lang line i åbent land. Det er ikke dovenskab, det er realisme.

Historie og oprindelse

Racen stammer fra East Anglia i det østlige England, hvor små, hårdføre røde terriere blev brugt til at holde rotter nede på gårde og i stalde. I området omkring byen Norwich blev typen udviklet i slutningen af 1800-tallet, og de små terriere blev populære blandt studerende i Cambridge, som brugte dem til rottejagt.

Den engelske Kennel Club anerkendte racen i 1932 under navnet Norwich Terrier. Inden for racen fandtes både hunde med opretstående ører og hunde med ører der faldt fremad, og de to typer blev krydset i årtier. I 1964 blev de officielt delt i to racer: Norwich Terrier med de opretstående ører, og Norfolk Terrier, hvor ørerne falder fremad mod kinden. Det er stadig det tydeligste kendetegn, når man skal skelne de to fra hinanden, for de er ellers meget ens i størrelse og udtryk.

Arbejdsopgaven har formet hunden. Den skulle være lille nok til at komme ned i et hul, sej nok til at klare sig alene under jorden, og med en pels der kunne holde både brombærkrat og engelsk vinter ude. Alt det sidder stadig i racen.

Motion og aktivering

Regn med halvanden time om dagen. Det lyder meget til en hund på fem kilo, men Norfolk Terrier er bygget til at arbejde, og den har udholdenhed til lange ture. Får den for lidt, viser det sig som gøen, gravearbejde i haven, uro indendørs og en hund der finder sine egne projekter.

Delt op kan det se sådan ud: en ordentlig morgentur, en kortere runde midt på dagen og en længere tur eller aktivitet om eftermiddagen. Den behøver ikke løbe maraton. Snusearbejde, terræn med bakker og buske, og tid til at undersøge tingene tæller mere end kilometer på asfalt.

Hovedet skal også bruges. Norfolk Terrier er god til nosework og sporsøgning, og den klarer sig fint i agility i lille klasse, hvis knæ og ryg er sunde. Gemmelege med godbidder indendørs er et billigt og effektivt supplement på travle dage. En gravekasse i haven med sand og nedgravede legetøj kan redde både blomsterbedet og din tålmodighed.

En vigtig ting: den er lille, men den ved det ikke. Den vil gerne følge dig hele dagen, og mange ejere overser at en ung Norfolk faktisk kan trænes op til at gå timelange ture. Vent til hvalpens vækstzoner er lukket, før du bygger distancen op.

Pleje og pelspleje

Pelsen er ruhåret, tæt og med underuld. Den fælder meget lidt, og det er en af grundene til at racen fungerer i mindre hjem uden hundehår over hele sofaen. Men lav fældning er ikke det samme som lav vedligeholdelse.

En ruhåret terrierpels skal trimmes ved at fjerne de døde hår, ikke ved at klippe dem af. Det kaldes hand stripping eller trimning med kniv, og det gøres typisk to til tre gange om året. Klipper du pelsen i stedet, bliver den blødere, mister sin vandafvisende struktur og farven falmer. Du kan lære at gøre det selv, eller du kan lægge det ud til en groomer der kender terrierpels.

Derudover er det ret enkelt:

• Gennemredning en gang om ugen, gerne med en grov kam
• Kontrol af ører og negle en gang om måneden
• Tandbørstning flere gange om ugen, for små racer får nemt tandsten
• Bad kun når det er nødvendigt, for hyppige bade blødgør pelsen

Efter ture i højt græs bør du løbe hænderne gennem pelsen for flåter og græsfrø, især omkring ører, poter og lysken.

Sundhed og typiske problemer

Norfolk Terrier er generelt en robust race med lav sundhedsrisiko og en forventet levetid omkring 14 år. Mange bliver ældre end det. Der er alligevel et par ting du bør kende.

Hjertet er det vigtigste. Mitralklapsygdom, hvor hjertets klap mellem venstre forkammer og hjertekammer bliver utæt, forekommer i racen ligesom hos mange andre små hunde. Det viser sig typisk hos ældre hunde som en mislyd ved rutinetjek og kan udvikle sig til hjertesvigt. Det opdages ved almindelig aflytning, og det er en god grund til at holde de årlige sundhedstjek.

Knæskalsluksation, hvor knæskallen glider ud af sit spor, ses hos små racer og også hos Norfolk. Symptomet er ofte en hund der pludselig hopper et par skridt på tre ben og så fortsætter som ingenting. Lettere tilfælde klares med muskelopbygning og vægtkontrol, sværere tilfælde kan kræve operation.

Der er også beskrevet vejrtrækningsproblemer i de øvre luftveje hos en del af racen, som kan give snorken, støjende åndedræt og nedsat udholdenhed i varme. Hvis din Norfolk lyder anstrengt ved almindelig aktivitet, er det ikke normalt for racen og bør undersøges.

Endelig: vægt. Fem kilo bliver hurtigt syv, og hos en lille hund er det en stor belastning for knæ, ryg og hjerte. Norfolk Terrier er glad for mad og god til at overbevise dig om at den ikke har fået noget. Hold hånden på ribbenene i stedet for at stole på øjnene.

Spørg altid en opdrætter om hjerte og knæ hos forældredyrene, og få din egen hund tjekket årligt hos dyrlægen. Det er den bedste forsikring du kan give en race, der ellers har gode kort på hånden.

Ofte stillede spørgsmål om Norfolk Terrier

Hvad er forskellen på Norfolk Terrier og Norwich Terrier?

De var oprindeligt samme race og blev først delt i 1964. Den tydeligste forskel er ørerne: hos Norfolk falder ørerne fremad mod kinden, hos Norwich står de op. Ellers er de meget ens i størrelse, pels og temperament, og begge er små arbejdende terriere fra det østlige England.

Fælder Norfolk Terrier meget?

Nej, fældningen er lav, og det er en af racens store fordele i et hjem. Men pelsen skal trimmes ved hand stripping to til tre gange om året, hvor de døde hår fjernes manuelt. Klipper du i stedet pelsen, bliver den blød og mister sin vandafvisende struktur.

Kan en Norfolk Terrier gå løs i skoven?

Nogle kan, men jagtinstinkten er kraftig, og mange Norfolks bliver praktisk taget døve når de får færten af et vildt dyr. Byg indkald op systematisk fra hvalp, og brug lang line i åbent land og nær vej indtil du er helt sikker på hunden. Nogle ejere ender med aldrig at kunne slippe den frit i vildtrigt terræn.

Er Norfolk Terrier en god hund til en førstegangsejer?

Ja, hvis du er indstillet på halvanden times daglig motion og konsekvent træning. Racen er lærenem og social, men den er selvstændig og lader sig ikke tvinge. Gøen og gravning kommer let, hvis hunden keder sig, så en hundeklub de første par år er en god idé.