Skotsk Terrier

Skotsk Terrier ser ud som en tegneseriefigur: kort, kompakt, firkantet silhuet og et skæg der fylder halvdelen af hovedet. Men bag udseendet sidder en rigtig terrier med jagtinstinkt, selvstændighed og en meget veludviklet sans for hvad den selv synes.

Racen er en god familiehund i den forstand, at den er robust, stabil og trygt sammen med børn der har lært at behandle en hund ordentligt. Den er til gengæld ikke en hund der følger dig rundt og venter på instruktioner. Den tænker selv, den beslutter selv, og den har en lav tolerance for gentagelser den ikke ser meningen med.

Med 7 ud af 10 i træningskrav er Skotsk Terrier ikke det oplagte førstevalg, hvis det er din første hund. Ikke fordi den er farlig eller uregerlig, men fordi den stille og roligt overtager styringen, hvis du ikke er konsekvent fra dag ét. Har du haft terrier før, eller er du villig til at læse, træne og holde fast, kan det gå fint.

Sådan er Skotsk Terrier i hverdagen

Den typiske Skotsk Terrier er værdig, lidt reserveret og tydeligt bevidst om sin egen værdi. Den knytter sig stærkt til sin familie, men den kaster sig ikke om halsen på gæster. Overfor fremmede er den ofte høflig og afmålt, og nogle individer er direkte afvisende. Det er normalt for racen, ikke et tegn på dårlig opdragelse.

Hjemme er den forbavsende rolig for en terrier. Den kan ligge stille i timevis, når den har fået det den skal have. Bliver den underbeskæftiget, kommer den anden side frem: gravning i haven, gøen ved hver lyd i opgangen og en generel utålmodighed der er svær at bo med.

Den gør. Ikke konstant, men den melder ting. Det kan trænes ned, men det forsvinder aldrig helt, og det bør du regne med, hvis du bor i lejlighed med tynde vægge.

Overfor andre hunde er Skotsk Terrier ofte kontant. Små hunde med stor selvtillid ender let i konflikter, og en Skotsk Terrier bakker sjældent ned først. Grundig socialisering som hvalp gør en stor forskel, men forvent ikke en hund der leger med alle i hundeparken.

Jagtinstinktet er intakt. Ekorn, katte, mus og kaniner udløser en reaktion der overdøver din indkaldelse. Regn med snor i det åbne land, indtil du har bevis for andet, og det får du måske aldrig.

Historie og oprindelse

Racen kommer fra Skotland, hvor små, hårdføre terriere i århundreder blev brugt til at holde gårde og marker fri for skadedyr og til at gå efter ræv, grævling og oddere. Arbejdet foregik under jorden og i klipperevner, og det forklarer kroppen: korte, kraftige ben, bred forbryst, stærke kæber og en ru pels der kunne holde vejr og lyng ude.

De skotske terriere blev længe omtalt i én pose, og først i slutningen af 1800-tallet blev typerne skilt ud i de racer vi kender i dag. Skotsk Terrier blev en tid kaldt Aberdeen Terrier efter et af de områder, hvor typen blev dyrket mest målrettet.

Da racen blev en udstillings- og selskabshund, blev udseendet mere markeret, men temperamentet fulgte med. Den mod og selvstændighed, der var nødvendig for at gå alene ned i et hul efter et dyr der kan bide igen, sidder stadig i hunden. Det er værd at huske, når man ser på den som en pyntelig lille sofahund.

Motion og aktivering

Halvanden time om dagen. Det lyder meget for en hund på 9 kilo, men det er reelt hvad en voksen Skotsk Terrier har brug for, og den skal have det i al slags vejr. Regn generer den mindre end det generer dig.

Fordel det gerne på to eller tre ture. Kvaliteten betyder mere end tempoet: en tur hvor den får snuse, undersøge og selv bestemme retningen i lange stræk, tømmer hovedet langt bedre end en hurtig march rundt om blokken.

De korte ben gør den mindre egnet til løbetræning og langdistancecykling, og den bliver hurtigt varm om sommeren. Til gengæld er den udmærket til lange gåture i kuperet terræn og til snusearbejde, hvor den bruger næsen systematisk.

Aktivering skal have et formål hunden kan se. Gravekasse med sand og gemte godbidder, foderbolde, søgeøvelser i høj græs og korte, varierede træningspas fungerer bedre end lange lydighedsseancer. Bliver træningen for gentagende, holder den simpelthen op med at deltage.

Hvalpe skal ikke overmotioneres. Vent med de lange ture, til vækstpladerne er lukkede, og lad hvalpen bestemme tempoet på de første måneders korte udflugter.

Pleje og pelspleje

Skotsk Terrier har dobbelt pels: en ru, hård dækpels og en tæt, blød underpels. Den kombination gør, at racen fælder moderat. Meget af det døde hår bliver siddende i pelsen i stedet for at falde på gulvet, og det er netop derfor pelsen skal håndteres.

Brug 15 til 20 minutter to eller tre gange om ugen på gennemredning, især skæg, bryst, ben og under maven, hvor der let dannes filt. Skægget bliver vådt og snasket ved hvert måltid og skal tørres af.

Den store beslutning er trimning kontra klipning. Trimning, hvor det døde hår trækkes ud med hånden, bevarer den hårde struktur og den rette farve. Klipning er hurtigere og billigere, men gør pelsen blødere, mattere og mere tilbøjelig til at filtre. Uanset metode skal pelsen ordnes hver anden til tredje måned, og de fleste ejere bruger en professionel groomer til det.

Udover pelsen: klip kløer hver tredje til fjerde uge, tjek ører, og hold øje med tænderne. Små racer med kraftige kæber får alligevel tandsten, og tandbørstning flere gange om ugen sparer dig for bedøvelser senere.

Sundhed og typiske problemer

Her er den ærlige del: Skotsk Terrier har en høj sundhedsrisiko, og der er flere arvelige tilstande i racen end hos de fleste andre små hunde. Forventet levetid ligger omkring 12 år, men spredningen er stor, og en del af den skyldes netop de kendte sygdomme.

Von Willebrands sygdom type III er en alvorlig blødersygdom, hvor blodet ikke koagulerer normalt. Selv mindre indgreb kan blive kritiske. Sygdommen kan påvises med gentest, og forældredyrenes status er en af de vigtigste oplysninger du kan bede om.

Blærekræft (transitional cell carcinoma) forekommer markant hyppigere hos Skotsk Terrier end hos hunde generelt. Symptomerne ligner en blærebetændelse: hyppig vandladning, anstrengt vandladning og blod i urinen. Gentagne “blærebetændelser” hos en midaldrende eller ældre Skotsk Terrier skal derfor tages alvorligt og undersøges ordentligt.

Scottie cramp er en arvelig bevægeforstyrrelse, hvor hunden ved ophidselse eller anstrengelse får kramper i muskulaturen, stiver af i benene og får et hoppende, kluntet gangmønster. Anfaldene er ikke smertefulde og går over efter kort tid, men de kan virke voldsomme at se på.

Craniomandibular osteopati rammer hvalpe, typisk mellem tre og otte måneder. Der dannes overskydende knogle omkring underkæbe og kranium, hvilket giver smerter, hævelse og problemer med at gabe og spise. Tilstanden brænder som regel ud, når hvalpen er voksen, men perioden kræver behandling.

Derudover ses hypothyreose (nedsat stofskifte), allergisk hudsygdom med kløe og øreproblemer, samt lymfom og andre kræftformer hos ældre hunde. Nogle linjer har også problemer med knæskaller og linseluksation.

Det praktiske råd er enkelt: vælg en hvalp fra forældre der er testet for det der kan testes, spørg om sygdomshistorien hos tidligere kuld, og få dyrlægen til at kigge grundigt på urinvejene, hvis din voksne hund begynder at tisse anderledes end den plejer. Kender du de tidlige tegn, får du langt bedre kort på hånden.

Ofte stillede spørgsmål om Skotsk Terrier

Fælder Skotsk Terrier meget?

Den fælder moderat. Meget af det døde hår bliver siddende i den ru dækpels i stedet for at falde af, så du finder mindre hår på gulvet end hos fx en labrador. Til gengæld skal pelsen redes igennem to til tre gange om ugen og trimmes hver anden til tredje måned, ellers filtrer den. Racen er ikke hypoallergen.

Er Skotsk Terrier god med børn?

Ja, den er robust og stabil nok til et hjem med børn, men den er ikke en tålmodig legekammerat der lader sig hive i. Børnene skal lære at lade hunden være, når den sover eller spiser, og de bedste forhold ser man typisk med børn over skolealderen. Meget små børn og en selvstændig terrier kræver konstant opsyn.

Kan Skotsk Terrier bo i lejlighed?

Ja, hvis den får sin halvanden time udenfor hver dag. Den er rolig indendørs, når behovet er dækket. Vær opmærksom på, at racen gør ved lyde i trappeopgangen, og at det kan trænes ned men ikke helt væk. Har du meget lydsvage naboer, bør du regne det ind.

Hvor gammel bliver en Skotsk Terrier?

Omkring 12 år er typisk, men spredningen er stor. Racen har en høj forekomst af arvelige lidelser, blandt andet blødersygdommen von Willebrand type III og en markant øget risiko for blærekræft. Et sundt udgangspunkt fra testede forældredyr og opmærksomhed på tidlige symptomer betyder meget for, hvor længe hunden holder sig rask.