Staffordshire Bull Terrier

Staffordshire Bull Terrier er en kompakt muskelbunke på omkring 16 kilo, der som regel opfører sig, som om enhver fremmed er kommet på besøg for at se netop den. Racen er bygget lav og bred, med en stor kæbe og en imponerende styrke i forhold til størrelsen. Den er ikke stor, men den er tung at holde, hvis den beslutter sig for at trække.

Den passer bedst til ejere, der er fysisk aktive, hjemme en stor del af dagen og indstillet på at træne konsekvent i mindst de første par år. Til gengæld får du en hund, der fylder overraskende lidt i en lejlighed, kræver næsten ingen pelspleje og gerne ligger tungt oven på dine ben, når dagens gåture er overstået.

Det, du skal tænke grundigt over, er to ting: racens forhold til andre hunde og dens sundhed. Begge dele kan blive dyrt og besværligt, og ingen af dem forsvinder med god opdragelse alene.

Sådan er Staffordshire Bull Terrier i hverdagen

En Stafford er sjældent diskret. Den hilser med hele kroppen, hopper, logrer med bagdelen og bruger snuden aktivt til at få kontakt. Den er som regel åben over for fremmede mennesker, hvilket gør den til en dårlig vagthund. Til gengæld er den yderst sjældent aggressiv mod mennesker, og det er præcis den egenskab, racen historisk er avlet for.

Den er også stædig. Intelligensen er der (7 ud af 10), men den kommer i selskab med en terriers evne til at hænge fast i en idé, indtil den er gennemført. Bider den sig fast i et legetøj, kan du hænge i den anden ende uden at komme nogen vegne. Almindelige plysbamser holder sjældent en time.

Mange Staffords har svært ved at være alene. De er meget menneskeorienterede, og hvis du er væk otte til ti timer dagligt uden pasning, er det ikke den rigtige race. Alenetræning skal begynde fra dag ét og gå langsomt.

Med børn og andre dyr

Racen er kendt for at være tolerant og robust med børn, og det holder generelt stik. Men 16 kilo begejstret muskel kan vælte et lille barn omkuld uden at mene noget med det, og en Stafford leger hårdt. Børn skal lære at lade hunden være i fred, når den hviler, og legen skal afbrydes, før den bliver for vild.

Med andre hunde er billedet et andet. Mange Staffords udvikler i puberteten en lav tolerance over for andre hunde, især hunde af samme køn. Det er ikke et tegn på dårlig opdragelse, men et træk fra racens fortid. Regn med tidlig og styret socialisering, kontrolleret omgang med fremmede hunde og i mange tilfælde et liv, hvor hundeparker og løse hundemøder ikke er en del af hverdagen. Katte og kaniner kan gå an, hvis hunden vokser op med dem, men jagtlysten er reel.

Træning og førstegangsejere

Træningskravet ligger på 7 ud af 10. Det betyder ikke, at racen er umulig for en førstegangsejer, men det betyder, at du skal være villig til at gå til træning, arbejde med snorføring, impulskontrol og indkald hver uge i lang tid. Belønningsbaseret træning fungerer godt. Hårdhændede metoder giver en hund, der presser tilbage.

Et praktisk punkt, som mange forveksler: Staffordshire Bull Terrier er lovlig i Danmark. Det er American Staffordshire Terrier og pitbull terrier, der står på listen over forbudte racer. Nogle boligforeninger og forsikringsselskaber har dog egne regler, så det er værd at få afklaret på skrift, inden du henter hvalpen.

Historie og oprindelse

Racen stammer fra industriområderne i Staffordshire og Black Country i England i første halvdel af 1800-tallet. Da bull-baiting blev forbudt i England i 1835, flyttede blodsporten indendørs i form af hundekampe, og man krydsede den tunge bulldog med lokale terriere for at få en hund, der var hurtigere og mere adræt.

Den kombination forklarer meget af hunden, du møder i dag: bulldoggens bredde og kæbekraft, terrierens tempo og ihærdighed. En vigtig detalje er, at hundene skulle kunne håndteres af mennesker midt i en kamp. Hunde, der bed folk, blev ikke brugt i avlen. Det er baggrunden for racens usædvanligt høje tolerance over for mennesker, og samtidig for dens problematiske forhold til andre hunde.

The Kennel Club i England anerkendte racen i 1935, og herefter blev den gradvist en almindelig familiehund i Storbritannien, hvor den stadig er en af de mest populære racer. I Danmark er den langt mindre udbredt.

Motion og aktivering

Regn med omkring to timer aktivitet om dagen for en voksen hund. Det er ikke to timer i haven, men gåture i tempo, gerne fordelt på to eller tre gange, og også i regn og blæst. En Stafford kan sagtens gå langt, men den er ikke en udholdenhedsløber i varme. Det korte næseparti gør, at den overopheder hurtigt. På varme sommerdage skal turene flyttes til tidlig morgen og sen aften.

Fysisk træthed er kun halvdelen. Racen har brug for noget at bruge hovedet på, ellers finder den selv på projekter, typisk med tænderne. Sporsøg, godbidsjagt i græsset, tricktræning og målrettet trækleg med klare regler for start og stop fungerer godt. Trækleg er i øvrigt en af de bedste måder at kanalisere racens bidelyst og styrke ind i noget, du styrer.

Giv den også holdbare tyggeting hver dag. Behovet for at tygge er stort hele livet, ikke kun i hvalpetiden. Med unge hunde skal du holde igen med gentagne hop og hårde vendinger på fast underlag, af hensyn til knæ og skuldre.

Pleje og pelspleje

Pelsen er kort, stiv og tætsiddende, og plejen er nem. En gang om ugen med en gummikam eller en fugtig handske fjerner det løse hår. Racen fælder moderat, men jævnt hele året, og de korte hår borer sig ned i sofastof og bilsæder på en måde, som langhårede hunde ikke gør. Har du en sort sofa og en hvid Stafford, kommer du til at støvsuge.

Bad kun ved behov. Huden er hos mange Staffords sensitiv, og hyppige bade med skarp shampoo gør det værre. Til gengæld er det en god vane at mærke hunden efter hver uge: kløer den sig meget, gnaver den poter, er der rødme mellem tæerne eller i ørerne. Kløe er et af de mest almindelige problemer hos racen, og det opdages bedst tidligt.

Klø ører, klip kløer regelmæssigt og hold øje med tænderne. Den brede kæbe giver ofte trange tandforhold, hvor tandsten sætter sig hurtigt.

Sundhed og typiske problemer

Sundhedsrisikoen er høj, og det er det punkt, hvor du skal gøre mest hjemmearbejde. Forventet levetid ligger omkring 12 år, men spændet er stort, og en del af forskellen afgøres, før du overhovedet henter hvalpen.

To alvorlige arvelige sygdomme kan testes med en DNA-test, og der findes ingen god grund til at acceptere en hvalp, hvis forældre ikke er testet fri:

• L-2-HGA (L-2-hydroxyglutarsyreuri): en stofskiftesygdom, der påvirker nervesystemet. Symptomerne kommer typisk fra hunden er nogle måneder til nogle år gammel og kan omfatte krampeanfald, rystelser, ustabil gang og adfærdsændringer. Sygdommen kan ikke helbredes.
• HC (hereditær katarakt): grå stær, der udvikler sig tidligt i livet og kan føre til blindhed.

Ud over det bør forældrenes øjne være undersøgt for blandt andet PHPV, en medfødt forandring i øjet, som findes i racen og kan give nedsat syn.

Af andre problemer ser man ofte hudlidelser: atopisk dermatitis, allergier, demodex-skab hos unge hunde og gentagne øreproblemer. Det giver kløe, hudinfektioner og i mange tilfælde livslang behandling. Patellaluksation (løse knæskaller) forekommer, og det samme gør hofteledsdysplasi, selvom racen med sin lave vægt ofte klarer sig bedre end store racer med samme fund. Mastcelletumorer er beskrevet hos racen og er en af grundene til, at du bør få undersøgt nye knuder i huden i stedet for at vente og se.

Det korte næseparti er ikke i nærheden af det, man ser hos fransk bulldog, men det giver alligevel nedsat varmetolerance. Kombineret med racens tendens til at lægge på i vægt, når motionen skæres ned, kan det blive et reelt problem. Hold hunden slank hele livet. Du skal kunne mærke ribbene uden at trykke.

Bed altid om at se skriftlig dokumentation for DNA-tests og øjenattest på begge forældre, og spørg til hudproblemer og krampeanfald i linjen. Er du i tvivl om noget hos din egen hund, hudkløe, halthed, en ny knude eller ændret adfærd, er det værd at få det set på i tid frem for at afvente.

Ofte stillede spørgsmål om Staffordshire Bull Terrier

Er Staffordshire Bull Terrier lovlig i Danmark?

Ja. Staffordshire Bull Terrier står ikke på den danske liste over forbudte hunderacer. Det er American Staffordshire Terrier og pitbull terrier, der er forbudt, og de to racer bliver ofte forvekslet med Staffordshire Bull Terrier. Enkelte boligforeninger og forsikringsselskaber har dog egne begrænsninger, så få det afklaret skriftligt, inden du får hund.

Er Staffordshire Bull Terrier god med børn?

Racen er generelt tolerant og robust med børn og tåler en del rod og støj. Men den leger hårdt, og 16 kilo begejstret hund kan vælte et lille barn omkuld uden at mene noget med det. Voksne skal være i rummet, og børnene skal lære at lade hunden hvile i fred.

Kan Staffordshire Bull Terrier gå sammen med andre hunde?

Nogle kan, men mange udvikler i puberteten lav tolerance over for andre hunde, især af samme køn. Det er et træk fra racens fortid som kamphund og ikke nødvendigvis et resultat af dårlig opdragelse. Planlæg efter styret socialisering, gode snorevaner og et hverdagsliv uden hundeparker og løse hundemøder.

Er Staffordshire Bull Terrier egnet til førstegangsejere?

Den kan fungere for en førstegangsejer, der er aktiv, hjemme en stor del af dagen og villig til at gå til træning i lang tid. Men styrken, stædigheden og de mulige hundeuvenskaber kræver konsekvens, og racens høje sundhedsrisiko kræver, at du kan gennemskue en hvalps sundhedsdokumenter. Er du usikker på begge dele, findes der lettere racer at starte med.