Alaskan Malamute

Alaskan Malamute er bygget til at trække tunge læs over lange afstande i frostvejr. Det er ikke et historisk kuriosum, det er stadig hunden du får med hjem: omkring 36 kilo muskler, en pels der kan holde til minus 40 grader, og et hoved der selv vurderer om din idé er værd at følge.

Racen er venlig over for mennesker og som regel tålmodig med børn. Den er til gengæld ikke let at leve med, hvis du ikke har tid, plads og erfaring. Med et træningskrav på 8 ud af 10 og tre timers daglig motion er malamuten ikke et oplagt førstevalg til en førstegangsejer. Mange af de malamuter, der ender i omplacering, er ikke problemhunde. De er normale malamuter hos ejere, der undervurderede racen.

Passer den til dig? Hvis du elsker at være ude i al slags vejr, har lyst til at træne træk eller lange ture, kan leve med hår i alt og har en solidt indhegnet have, så ja. Hvis du vil have en hund, der lystigt følger dine kommandoer og ligger stille om eftermiddagen, så nej.

Sådan er Alaskan Malamute i hverdagen

Malamuten er selskabelig og glad for mennesker, også fremmede. Den er derfor en dårlig vagthund. Til gengæld er den snakkesalig på sin egen måde. Den gør sjældent meget, men hyler, brummer og laver lyde, der får naboerne til at kigge over hegnet. I en tætbebygget lejlighedsopgang kan det blive et problem.

Selvstændigheden er det, folk oftest bliver overraskede over. Malamuten er ikke dum, men den er ikke bygget til at arbejde tæt sammen med et menneske på samme måde som en border collie. Den er avlet til at træffe egne beslutninger i sne og is. Det betyder, at du skal gøre dig fortjent til dens samarbejde hver gang. Konsekvens, tydelige rammer og motivation virker. Gentagne kommandoer i skarp tone virker ikke.

Jagtinstinktet er kraftigt. Katte, kaniner, høns og småhunde kan udløse en meget bestemt reaktion, og en malamute i fuld gang er ikke noget, du holder tilbage med håndkraft. De fleste malamuter kan aldrig gå frit uden line i åbent terræn. Det skal du planlægge efter fra dag ét.

Den graver også. Ikke af kedsomhed alene, men fordi det ligger i racen at grave sig ned i kølig jord. Din græsplæne får det at føle, og hegnet skal være solidt og gerne sikret nedad.

Med børn er malamuten typisk rolig og tolerant, men størrelsen alene gør, at små børn kan blive væltet i leg. Overfor andre hunde, især hunde af samme køn, kan der opstå spændinger. Tidlig og vedvarende socialisering betyder meget her.

Historie og oprindelse

Racen har navn efter mahlemut-folket, en inuitgruppe i det nordvestlige Alaska. Her blev hundene brugt som fragthunde: de trak tunge slæder med kød, forsyninger og udstyr over lange afstande. Hurtighed var ikke pointen. Trækkraft og udholdenhed var.

Det adskiller malamuten fra de lettere slædehunde, der bruges til hurtige løb. Malamuten er den tunge arbejdshest blandt de arktiske racer. Under guldfeberen i Alaska omkring år 1900 kom der stort pres på de oprindelige hundebestande, og der blev krydset meget. Racen blev senere samlet op og standardiseret af amerikanske entusiaster, og malamuter har været brugt i polarekspeditioner og som militære trækhunde.

Arven er stadig synlig i kroppen. Kompakt bygning, kraftige forben, dyb brystkasse og en pels i to lag, der er skabt til kulde og ikke til danske sommerdage.

Motion og aktivering

Tre timer dagligt er ikke et gennemsnit, du kan snyde dig fra ved at gå en lang tur i weekenden. Det er et reelt behov, og det gælder også i regn, blæst og mørke. En malamute, der ikke bliver brugt, bliver destruktiv, urolig og endnu mere lydhør over for sine egne idéer end i forvejen.

Det gode er, at motionen ikke behøver være vild løbetræning. Malamuten er skabt til jævnt, langvarigt arbejde med modstand. Det den nyder allermest er at trække:

• Slædekørsel eller barmarkskørsel med vogn i den kolde halvdel af året
• Canicross eller cykling med line, når hunden er fuldvoksen og træningen bygges op gradvist
• Vandreture med rygsæk over flere timer
• Trækarbejde med kælk eller pulk, som mange familier bruger om vinteren

Hovedet skal også bruges. Korte træningspas med problemløsning, sporsøg og aktivering med foder virker bedre end lange lydighedsseancer, som malamuten hurtigt keder sig over.

Varme er en reel begrænsning. På sommerdage over 20 grader skal aktiviteten flyttes til tidlig morgen og sen aften, og du skal holde godt øje med overophedning. Skygge, køligt underlag og adgang til vand er ikke luksus for denne race.

Vær forsigtig med hvalpe og unghunde. Store, hurtigt voksende hunde skal ikke løbetrænes hårdt eller trække tungt, før skelettet er færdigudviklet. Tal med opdrætter og dyrlæge om, hvornår du kan begynde at bygge på.

Pleje og pelspleje

Her er det ærlige svar: du får hår overalt. Malamuten har en tæt uldbund under de grove dækhår, og fældningen er blandt de kraftigste i hundeverdenen. To gange om året, typisk forår og efterår, taber den bundpelsen i store totter over nogle uger. Der kommer hårtotter på gulve, tøj, møbler og i madlavningen.

I den periode skal du rede hunden igennem stort set dagligt med underuldskam og fæltør kam. Resten af året klarer du dig med to gode gennemredninger om ugen. Hvis du springer det over, filtrer bundpelsen sammen, og så bliver det både et hudproblem og en meget større opgave at rette op på.

Pelsen skal aldrig klippes kort. Den isolerer mod både kulde og varme, og en klippet malamute er ikke bedre stillet om sommeren. Bad kun hunden, når den er reelt smudsig. Pelsen holder sig overraskende ren af sig selv.

Ud over pelsen er det almindelig vedligehold: kloklip, tandpleje og tjek af ører og poter. Poterne er kraftige og tåler meget, men saltet vejsalt om vinteren kan irritere.

Sundhed og typiske problemer

Malamuten har en moderat sundhedsrisiko og en forventet levetid omkring 11 år, hvilket er pænt for en hund af den størrelse. Men der er en håndfuld ting, du skal kende, før du vælger en hvalp.

Led og skelet

Hofteledsdysplasi forekommer i racen, og albueledsdysplasi ses også. Røntgenundersøgelse af forældredyrene er standard hos seriøse opdrættere, og det er noget du skal spørge om. Overvægt og for hård belastning i vækstperioden forværrer billedet.

Øjne

Arvelig katarakt (grå stær) er kendt i racen og kan optræde tidligt i livet. Progressiv retinaatrofi og andre øjenlidelser ses også. Øjenattest på forældrene er relevant.

Arvelig polyneuropati

En neurologisk lidelse, der er dokumenteret hos malamuter. Den giver svaghed i benene og ustabil gang, ofte hos unge hunde. Der findes gentest for en form af sygdommen, og det er et af de vigtigste punkter at spørge ind til hos opdrætteren.

Chondrodysplasi

En arvelig form for dværgvækst med korte, skæve forben. Der findes gentest, og ansvarlige opdrættere avler væk fra det.

Hud, stofskifte og mave

Zinkresponsiv dermatose ses hos malamuter og giver skorpede hudforandringer, typisk omkring snude og øjne. Nedsat stofskifte (hypothyreose) forekommer og giver træthed, vægtøgning og dårlig pels. Som dyb og bredbrystet race er malamuten desuden i risiko for livmodervridning af maven, drejning af mavesækken, som er akut livstruende. Lær symptomerne: opsvulmet mave, forsøg på at kaste op uden resultat og tydelig uro. Det kræver dyrlæge samme time.

En god sundhedssamtale med opdrætteren om test, forsikring fra dag ét og en fast vægtkontrol gennem livet er de tre mest effektive ting du selv kan gøre. En slank malamute lever både længere og bedre.

Ofte stillede spørgsmål om Alaskan Malamute

Hvor meget fælder en Alaskan Malamute?

Meget. Racen har tæt bundpels og skifter den kraftigt to gange om året, typisk forår og efterår, hvor hår kommer i store totter over flere uger. I den periode skal du rede hunden næsten dagligt, og resten af året to gange om ugen. Regn med hår på gulve, tøj og møbler året rundt.

Kan en Alaskan Malamute gå løs uden line?

De færreste kan. Malamuten har et kraftigt jagtinstinkt og er avlet til at træffe egne beslutninger, så indkaldet er sjældent pålideligt i åbent terræn. De fleste ejere holder hunden i line eller bruger indhegnede områder. Hegnet i haven skal være solidt og gerne sikret nedad, for racen graver.

Hvad er forskellen på Alaskan Malamute og Siberian Husky?

Malamuten er tungere og kraftigere bygget, omkring 36 kilo, og er avlet til at trække tunge læs over lange afstande. Huskyen er lettere og hurtigere. Malamuten har også ofte lidt mere selvstændig og dominerende adfærd over for andre hunde, mens begge racer fælder kraftigt og har stort motionsbehov.

Kan en Alaskan Malamute tåle det danske klima?

Vinteren er ingen problem, den er hunden skabt til. Sommeren kræver hensyn. Ved temperaturer over cirka 20 grader bør aktivitet flyttes til tidlig morgen og sen aften, og hunden skal have skygge, køligt underlag og fri adgang til vand. Klip aldrig pelsen kort, den beskytter også mod varme.