Berner Sennenhund

Berner Sennenhund er en af de mest venlige store racer, du kan få i hjemmet. Den vejer omkring 43 kilo, er rolig indendørs og bliver typisk stærkt knyttet til hele familien frem for én enkelt person. Den fungerer godt sammen med børn, ikke fordi den er umulig at provokere, men fordi den som regel vælger at gå væk i stedet for at reagere.

Samtidig er der to ting, du skal forholde dig til, før du siger ja. Den fælder voldsomt hele året, og der følger arbejde med pelsen hver uge. Og den lever kort. Otte år er et realistisk gennemsnit, og mange familier mister deres berner tidligere end det. Det er ikke skræmmekampagne, det er statistik, som du bør kende, inden du falder for en trefarvet hvalp.

Racen passer bedst til dig, hvis du har plads, tid og tålmodighed, og hvis du er indstillet på en hund, der helst er tæt på dig hele dagen. Den er ikke en oplagt hund til den, der er meget væk hjemmefra.

Sådan er Berner Sennenhund i hverdagen

En voksen berner er overraskende nem at have inde. Den lægger sig i vejen, sover meget og har ikke det rastløse tempo, man ser hos mange andre brugshunde. Til gengæld vil den ligge i vejen dér, hvor du er. Lukkede døre og en hund, der bliver efterladt alene i mange timer, giver ofte piben, uro eller ødelagte ting.

Temperamentet er blødt. Berneren er følsom over for skæld ud og tonefald, og hårdhændet træning virker direkte imod hensigten: hunden lukker ned i stedet for at samarbejde. Med rolig, konsekvent belønningstræning er den nem nok at arbejde med. Træningskravet er middel, og racen er et rimeligt valg til en førstegangsejer, forudsat at man forstår, hvad 43 kilo betyder i praksis. En hund, der trækker i snoren, hopper op på gæster eller nægter at komme, når den bliver kaldt, er et helt andet problem, når den vejer det samme som et voksent menneske.

Berneren modner langsomt. Regn med at du har en overgearet teenager i kroppen af en stor hund indtil den er halvandet til to år. I den periode skal du holde fast i de regler, du satte som hvalp.

Den gør, når der kommer nogen, men er sjældent en egentlig vagthund med bid i bagved. Nogle linjer har tendens til usikkerhed og generthed, og derfor er tidlig socialisering vigtig: byliv, trafik, fremmede mennesker, andre hunde, gulve der glider, elevatorer. En utrygt berner på 43 kilo er svær at hjælpe bagefter.

En sidste praktisk ting: den savler lidt, den slæber jord og vand ind i pelsen, og den bringer sand og blade med hjem fra hver tur. Hvide gulve og en berner er en dårlig kombination.

Historie og oprindelse

Berner Sennenhund kommer fra kantonen Bern i Schweiz, hvor den i generationer var gårdhund hos bønder og mejerister. Den drev kvæg, holdt vagt om gården og trak vogne med mælkekander og ost til markedet. Trækarbejdet er en del af racens historie, og man ser stadig berner, der arbejder med vognkørsel som hobby i dag.

Den er en af fire schweiziske sennenhunde. Berneren er den langhårede af dem, og de tre øvrige, Grosser Schweizer, Appenzeller og Entlebucher, har korte pelse.

Omkring år 1900 var bestanden lille og racen tæt på at forsvinde, fordi landbruget ændrede sig og importerede hunde blev populære. En kreds af schweiziske hundefolk samlede de tilbageværende typer fra bjergdalene og fik racen sat i system med en standard. Den snævre start er en del af forklaringen på, at berneren i dag har en genetisk arv med mange arvelige problemer i.

Den rolige, samarbejdsvillige gårdhund er stadig genkendelig i racen. Det er en hund, der er bygget til at følge mennesker gennem en arbejdsdag, ikke til at løbe langt og hurtigt.

Motion og aktivering

Regn med halvanden time om dagen til en voksen berner, fordelt på flere ture. Det skal være rigtige ture i naturligt tempo, ikke fem minutter rundt om blokken. Den behøver ikke fart, men den har brug for at komme ud, snuse, se noget nyt og bruge kroppen.

Berneren er ikke en løbepartner. Den store krop, den tætte pels og den tunge bygning gør, at den bliver overophedet hurtigt. Sommerdage over 20 grader kræver, at du flytter turene til morgen og aften. Kolde, våde vinterdage er derimod berneren i sit rette element, og den vil hellere ligge i sneen end inde ved radiatoren.

Vær særligt forsigtig i hvalpe- og ungetiden. Skelettet vokser i mere end et år, og for meget belastning tidligt kan give varige ledproblemer. Det betyder korte ture, ingen lange løbeture, ingen tvungen trappegang og ingen spring ned fra bilen eller sofaen, før hunden er omkring halvandet år. Lad den i stedet bevæge sig frit i eget tempo på blødt underlag.

Hovedet skal også bruges. Berneren er samarbejdsvillig og lærer gerne noget, den kan gøre sammen med dig. Sporsøg, nosework, apportering i roligt tempo, lydighedsøvelser eller vognkørsel passer racen godt. En halv times god træning tager mere energi ud af hunden end en time ekstra gåtur.

Pleje og pelspleje

Pelsen er dobbelt, lang og tæt, og den fælder meget året rundt med to kraftige perioder forår og efterår. I de uger ligger der hår overalt: gulv, tøj, bilsæder, madlavning. Har du allergi i familien eller lav tolerance for hundehår, er berneren et dårligt valg.

Planlæg to til tre grundige gennemredninger om ugen med en god underuldskam eller harve, og dagligt eftersyn i fældeperioderne. Vær særligt omhyggelig bag ørerne, i halskraven, i bukserne på bagbenene og i haleflaget, hvor pelsen filtrer hurtigst. Filt tæt på huden er ubehageligt og kan give hudirritation.

Hunden skal ikke klippes. Pelsen isolerer også mod varme, og en klippet berner får ofte problemer med at få pelsen tilbage i normal kvalitet. Bad efter behov, og sørg for at tørre den helt igennem bagefter, for undertøjet holder fugten længe.

Udover pelsen: klip kløerne, tjek ører jævnligt, og gør tandbørstning til en rutine fra hvalp. Store hunde er lettere at holde ved, hvis de er vænnet til pleje, mens de stadig kan holdes fast med én hånd.

Sundhed og typiske problemer

Dette er racens største problem, og det skal siges klart: Berner Sennenhund er en af de kortest levende hunderacer, der findes. Otte år er et normalt gennemsnit. Nogle bliver ti eller elleve, mange når ikke seks.

Hovedårsagen er kræft. Berneren har en usædvanligt høj forekomst af ondartede kræftformer, og især histiocytært sarkom optræder markant hyppigere hos berner end hos hunde generelt. Det rammer ofte hunde i en alder, hvor man stadig regner dem som midaldrende, og forløbet er typisk hurtigt. Der findes ingen test, der kan fortælle dig på forhånd, om netop din hund bliver ramt.

Ud over kræft er der en række problemer, du bør kende:

• Hofte- og albueledsdysplasi. Udbredt i racen. Forældredyr bør være røntgenundersøgt og resultaterne kendte.
• Korsbåndsskader og andre ledskader, fordi vægten belaster leddene hårdt, især hos unge og overvægtige hunde.
• Degenerativ myelopati, en fremadskridende lidelse i rygmarven, der langsomt lammer bagparten hos ældre hunde.
• Øjenlidelser, blandt andet arvelig grå stær og problemer med øjenlågsstilling.
• Nyre- og blodsygdomme forekommer i visse linjer, herunder von Willebrands sygdom.
• Drejning af maven, som er akut livstruende hos store hunde med dyb brystkasse.

Du kan flytte oddsene lidt i din retning. Hold hunden slank hele livet, undgå hård belastning i vækstperioden, del maden op i to eller tre måltider, og hold pause omkring foderet i stedet for at lade hunden løbe og lege på fuld mave. Vælg en hvalp, hvor forældrene er sundhedsundersøgt, og hvor opdrætteren er åben om, hvad hundene i familien er døde af og hvornår. Det spørgsmål er det vigtigste, du kan stille.

Er du i tvivl om noget hos din egen hund, halthed, vægttab, hævelser, træthed eller ændret adfærd, så få det undersøgt hos dyrlægen tidligt. Hos en race med denne sundhedsprofil er det bedre at få et kedeligt svar for tidligt end et alvorligt svar for sent.

Berneren er værd at holde af. Men gå ind i det med åbne øjne: du får en blid, familiekær hund, og du får sandsynligvis kortere tid med den, end du ønsker.

Ofte stillede spørgsmål om Berner Sennenhund

Hvor gammel bliver en Berner Sennenhund?

Gennemsnittet ligger omkring otte år, og det er lavt selv for en stor race. Nogle berner bliver ti til elleve år, men det er ikke usædvanligt, at hunden dør før den fylder syv. Kræft er den hyppigste årsag. Vælg en hvalp, hvor opdrætteren kan fortælle åbent om levealder og dødsårsager i linjen.

Fælder Berner Sennenhund meget?

Ja, meget. Den har lang dobbeltpels og fælder hele året med to kraftige perioder forår og efterår. Du skal rede den grundigt to til tre gange om ugen og dagligt i fældeperioderne. Har du lav tolerance for hundehår i hjemmet eller allergi i familien, er det ikke racen for dig.

Er Berner Sennenhund en god familiehund med børn?

Som regel ja. Den er venlig, tålmodig og trækker sig typisk væk i stedet for at reagere, hvis det bliver for meget. Men den vejer omkring 43 kilo og kan vælte et lille barn ved et uheld, især som ustyrlig unghund. Lær hunden ikke at hoppe op, og lad ikke små børn være alene med den uden opsyn.

Kan Berner Sennenhund bo i lejlighed?

Det kan fungere, hvis lejligheden er stor nok, og du får hunden ud halvanden time om dagen. Den er rolig indendørs. Men mange trapper er skadelige for en hvalp i vækst, og fældningen er svær at leve med på få kvadratmeter. En have er en klar fordel, blandt andet fordi berneren gerne ligger ude i køligt vejr.