Dobermann

Dobermann er en stor, atletisk brugshund med et hoved der arbejder hele tiden. Den lærer nyt i et tempo, der overrasker de fleste, og den knytter sig usædvanligt tæt til sin familie. Til gengæld skal den bruges. Både fysisk og mentalt.

Det er en hund til dig, der gerne er ude halvanden til to timer om dagen, og som synes det er sjovt at træne. Ikke bare hvalpetræning, men fortsat træning i årene efter. Dobermannen er ikke svær at lære noget, den er svær at holde beskæftiget nok. Kedsomhed hos en 35 kilos hund med masser af energi ser sjældent kønt ud i en lejlighed.

Med træningskrav på 7 ud af 10 er racen ikke et oplagt førstevalg, hvis det er din første hund. Ikke fordi den er aggressiv eller uregerlig, men fordi den kræver en ejer der er konsekvent uden at være hård, og som kan læse hvornår hunden er ved at blive overstimuleret. Har du erfaring med større hunde og vilje til at gå på hundeskole i lang tid, er billedet et andet.

Sådan er Dobermann i hverdagen

Den typiske Dobermann er ekstremt personorienteret. Den vil være i samme rum som dig, helst med kropskontakt, og den følger med i hvad du laver. Mange kalder racen en “velcrohund”, og det er ikke en overdrivelse. Det gør den behagelig at leve med, men det betyder også at den skal vænnes grundigt til at være alene. Separationsproblemer er ikke ualmindelige, og de bliver ikke bedre af sig selv.

Over for fremmede er den ofte reserveret snarere end udadvendt. En velsocialiseret Dobermann hilser høfligt og lader sig ikke provokere af en cykel eller en høj lyd, men den registrerer alt. Vagtinstinktet ligger i racen, og det viser sig typisk som opmærksomhed og gøen ved døren frem for som decideret aggression. Netop derfor er socialisering i de første måneder afgørende: fremmede mennesker, andre hunde, byliv, trafik, elevatorer, børn i fart.

Med børn fungerer racen godt, når begge parter er lært op. Problemet er sjældent hundens sind, men dens størrelse og fart. En Dobermann på fuld fart i et legerum vælter et femårigt barn uden at mene noget med det. Læg tydelige regler for både hund og børn, og lad hunden have et sted den kan trække sig tilbage til.

Bemærk at både halekupering og øreklipning er forbudt i Danmark. En dansk Dobermann har altså naturlige, nedhængende ører og hel hale. Den ser mindre skarp ud end på amerikanske billeder, og det siger intet om dens kvalitet.

Historie og oprindelse

Racen er opkaldt efter Karl Friedrich Louis Dobermann, der arbejdede som skatteopkræver og kommunal hundefanger i Apolda i Thüringen i slutningen af 1800-tallet. Han havde brug for en hund, der kunne følge ham på arbejde og beskytte ham, når han bevægede sig rundt med penge i lommen. Ud af de brugshunde og gårdhunde han havde adgang til, avlede han en type der var stor nok til at virke afskrækkende, hurtig nok til at følge en mand hele dagen og skarp nok til at gribe ind.

Efter Dobermanns død i 1894 blev arbejdet ført videre af andre tyske opdrættere, og racen blev anerkendt kort efter århundredskiftet. Den blev hurtigt taget i brug som politihund og militærhund, og det er stadig den funktion mange forbinder den med. Oprindeligt hed racen Dobermann-pinscher, men i Tyskland blev pinscher droppet af navnet, mens det er bevaret i den engelsksprogede verden.

Den moderne Dobermann er avlet mere elegant og mindre grov end de tidlige hunde, men grundmotoren er den samme. Det er en brugshund, ikke en selskabshund der tilfældigvis ser sportslig ud. Det er værd at have med, når man vurderer sin egen hverdag.

Motion og aktivering

Regn med omkring 2,5 timer om dagen fordelt over flere gange. Det er ikke et tal du kan skære ned til tyve minutter, fordi det regner, eller fordi du har en travl uge. En Dobermann der får for lidt, bliver rastløs, overreaktiv og svær at have i hus.

Brug ikke alle timerne på almindelig snorgang. Racens intelligens ligger på 9 ud af 10, og hovedarbejde slider mere end kilometer. Nogle gode kombinationer:

• Fri løb eller løbetur i skoven, hvor hunden kan strække ud i højt tempo
• Lydighed, rundering eller nosework en til to gange om ugen
• Sporsøg og gemmelege i haven eller på gåturen
• Trickstræning og apporteringsøvelser som daglig kortvarig aktivering

Hundesport passer racen godt. Lydighed, IGP, agility, rallylydighed og nosework er alle oplagte, og mange Dobermanner blomstrer først for alvor, når de får en fast opgave hver uge.

Et vigtigt forbehold i hvalpetiden: hold igen med lange løbeture og hård springtræning, indtil vækstpladerne er lukkede omkring 12 til 18 måneder. Store, hurtigt voksende hunde tager skade af for meget belastning tidligt. Fri leg i varieret terræn og korte, hyppige ture er bedre end faste distancer.

Pleje og pelspleje

Her er racen let. Pelsen er kort, tætliggende og uden underuld af betydning, så plejen består af en gummihandske eller en blød børste en gang om ugen. Det fjerner løse hår og fordeler fedtstofferne i pelsen. Bad sjældent, kun når hunden faktisk er beskidt.

Fældningen er lav, men ikke usynlig. Korte, stive hår sætter sig i sofastof og bilsæder og er sværere at få ud end lange hår. Regn med at der ligger hår, selv om der ikke ligger tot.

Den kortere pels betyder også at Dobermannen tåler dansk vinter dårligt. Under nul grader og i vind og slud har mange hunde brug for en dækken, især hvis de skal stå stille ved siden af dig. Bevæger de sig, klarer de sig fint. Tjek desuden ører, klip kløer hver tredje til fjerde uge, og hold tænderne ved lige med jævnlig børstning.

Sundhed og typiske problemer

Den forventede levetid på omkring 11 år er kortere end for de fleste mellemstore hunde, og det skyldes primært én sygdom.

Dilateret kardiomyopati (DCM)

DCM er racens største sundhedsproblem. Hjertemuskulaturen bliver svækket og udvidet, hjertet pumper dårligere, og sygdommen kan give hjertesvigt eller pludselige rytmeforstyrrelser. Den ses langt oftere hos Dobermann end hos hunde generelt, den rammer typisk i midten af livet, og de første stadier er helt uden symptomer. Derfor screener seriøse opdrættere avlsdyrene med ultralyd og døgn-EKG (Holter), og derfor er avlsstatus på forældredyrene noget af det vigtigste du kan spørge om, inden du siger ja til en hvalp.

Andre problemer at kende

von Willebrands sygdom type 1 er en arvelig blødersygdom, som findes i racen og kan testes med en dna-test. Cervikal spondylomyelopati, ofte kaldet wobbler syndrom, giver ustabile halshvirvler og et vaklende, usikkert bagben. Hypothyreose (nedsat stofskifte) ses relativt ofte og giver træthed, vægtøgning og pelsproblemer, men kan behandles med tabletter. Hofteledsdysplasi forekommer, om end mindre udbredt end hos flere andre store racer. Endelig er dyb, smal brystkasse en risikofaktor for livstruende drejning af mavesækken, så undgå hård aktivitet lige omkring foderet.

Samlet er sundhedsrisikoen moderat, men den er ujævn: det meste er til at leve med, mens hjertet er den reelle joker. Vælg en hvalp fra forældre med dokumenteret hjertescreening, og få din voksne hund hjertetjekket regelmæssigt fra midt i livet. Tag altid en snak med din dyrlæge om et fornuftigt kontrolprogram for netop denne race.

Ofte stillede spørgsmål om Dobermann

Er en Dobermann en god familiehund?

Ja, hvis familien er aktiv og villig til at træne. Racen er meget knyttet til sine mennesker og fungerer fint med børn, når både hund og børn har klare regler. Den største risiko er ikke temperamentet, men størrelsen og farten, som let vælter små børn ved uheld.

Kan en Dobermann være alene hjemme?

Den kan lære det, men den skal trænes til det fra hvalp med korte intervaller, der langsomt bliver længere. Racen er usædvanligt personorienteret, og separationsproblemer er ikke sjældne. Fire til fem timer er et realistisk maksimum for de fleste voksne hunde, og en hund der får for lidt motion, klarer alenetid dårligere.

Hvor gammel bliver en Dobermann?

Omkring 11 år er et realistisk gennemsnit, hvilket er kortere end for de fleste mellemstore racer. Den vigtigste årsag er hjertesygdommen dilateret kardiomyopati (DCM), som er udbredt i racen. Hvalpe fra hjertescreenede forældre og regelmæssige hjertetjek senere i livet er den bedste forsikring, du kan give.

Er Dobermann forbudt i Danmark?

Nej, Dobermann står ikke på den danske liste over forbudte hunderacer. Til gengæld er både halekupering og øreklipning forbudt, så en dansk Dobermann har hel hale og naturlige, nedhængende ører. Vær opmærksom på, at nogle forsikringsselskaber har særlige vilkår for større brugshunde.